Samfundstjeneste forebygger ny kriminalitet – alligevel bruger stadig færre dommere det anerkendte alternativ til fængselsstraf.

pj

Færre og færre bliver idømt samfundstjeneste.

Det viser Justitsministeriets seneste statistik over domme til samfundstjeneste.

I2011 blev kun 3791 idømt samfundstjeneste – mod 3938 året før. Faldet sker selvom det samlede antal af afsagte domme har ligget nogenlunde konstant.

Det er en skam, mener Kriminalforsorgen.

Samfundstjeneste åbner nemlig op for, at en dømt eksempelvis kan være med til at at samle tøj ind til børn i Afrika eller give en hånd med i den lokale sportsklub. På den måde møder de dømte mennesker med socialt engagement, og får mulighed for at se en anden side af sig selv.

– Det kan give de dømte et helt andet syn på verden, og dermed mulighed for at komme ud af et andet spor. Der er en masse fordele ved samfundstjeneste. Du kan passe dit arbejde, dine studier, være sammen med din familie og betale dine regninger. Og det er billigere for samfundet, siger Lene Skov, leder af Kriminalforsorgens afdeling for samfundstjeneste, til Arbejderen.

Politiske vinde

Lene Skov peger på, at den politiske debat om stadigt strengere straffe er med til at presse dommerne til ikke at bruge muligheden for samfundstjeneste så meget som de kan.

– Politisk har der i flere år været en holdning om at vold er vold, og det skal straffes med fængsel. Domstolene følger de politiske vinde. Men nu blæser der nye vinde. Den nye regering har blandt andet vedtaget at udvide muligheden for at idømme samfundstjeneste i sager, der giver op til to års fængsel. Desværre ser det ud til, at de nye vinde ikke er slået igennem ved domstolene endnu, siger hun.

Kriminalforsorgen har ikke problemer med at finde steder til de samfundsdømte. Og det er ikke kun den dømte, der får noget ud af samfundstjeneste:

– Når en offentlig arbejdsplads får en samfundstjener ud, får de ansatte øjnene op for at det er i orden at give andre mennesker en chance til. De andre får øje på mennesket bag kriminaliteten, forklarer Lene Skov.

Grib mulighederne

Dommerforeningen har ingen forklaring på faldet i domme til samfundstjeneste:

– Jeg aner ikke, hvad faldet kan skyldes. Det er i hvertfald ikke et bevidst valg fra landets dommere. Vi har bestyrelsesmøde i næste måned. Det kunne da være en god ide, at tage en debat om, hvad faldet i domme til samfundstjeneste kan skyldes, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

Retspolitisk Forening understreger, at der er gode muligheder for at idømme samfundstjeneste – domstole og anklagere skal bare gribe chancen.

– Lovgivningen giver masser af muligheder for at idømme samfundstjeneste. Landets dommere og anklagere har et ansvar for at bruge mulighederne for at idømme samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf. Når domstolene idømmer færre samfundstjeneste er risikoen altså, at vi får mindre forebyggelse og flere nye forbrydelser. Det er både skidt for ofre og for de dømte, advarer formand for Retspolitisk Forening, Bjørn Elmquist.

En undersøgelse fra Justitsministeriet fra sidste år dokumenterer, at netop samfundstjeneste forebygger ny kriminalitet: 51 procent af de dømte, der får en fængselsstraf begår ny kriminalitet. Mens kun 39 procent af dem, der har fået samfundstjeneste begår ny kriminalitet.