DEL DENNE ARTIKEL
Skattereformen giver faktisk underskud
Skattereformen bliver ikke præsenteret på en sand og kritisk måde i medierne i øjeblikket. Derfor har vi udsendt denne orientering
af Borgergruppen Viggo v/ talsmand Bjørn Bennike, Ejby
Skattereformen er ulige. 15 procent af skatteyderne (de rigeste 750.000 borgere) modtager årligt over halvdelen – 7,9 milliarder kroner – af skattelettelserne i reformen.
Desuden vil reformen efter samarbejdet med VK nu give underskud – og ikke det overskud til velfærd, som regeringen påstår i medierne i disse dage.
Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon har givet udtryk for, at skattereformen vil skaffe flere penge til velfærd. Det har de sagt på tv mange gange.
Men i Finansministeriets oversigt over reformen fra den 22. juni fremgår det, at reformen nu har et finansielt underskud på 2,2 milliarder kroner. Og altså ikke overskud til velfærd.
Det skyldes fjernelsen af den finansiering på over fire milliarder, der opstod dels ved at droppe reducerede renteudgifter (om lang tid) for de rigeste boligejere (VK’s krav) og ikke-reduceret folkepension til de rigeste folkepensionister (VK’s krav).
Samtidig har man fjernet to større finansieringskilder fra regeringens 2020-plan for at dække hullet i planen mellem VK og regeringen.
Man har nemlig flyttet en besparelse i forsvaret på 2,7 milliarder og en reduktion af Danmarks EU-bidrag på en milliard fra regeringens 2020-plan over i skattereformen som en indtægt.
Men der er stadig et underskud på 2,2 milliarder kroner. Og i 2020-planen har man nu færre penge til velfærd.
Kun hvis danskerne ændrer »adfærd« på grund af reformen, mener regeringen, at den kan få nogle »særlige indtægter« på knap 3,5 milliarder kroner årligt. Spørgsmålet er – hvilke?
Men »ændret adfærd« fra borgerne, der skal skaffe 3,5 milliarder, må kaldes et meget tvivlsomt løfte. Ikke desto mindre bruger Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmidt det til at love penge til »velfærd«.
Regnefejlene
Fejlene kommer sandsynligvis fra de smarte regnedrenge i Margrethe Vestagers ministerium.
Men – som Det økonomiske Råd påpeger i sin rapport for året 2012 – har ministeriet ikke vurderet et forventet udbud på 50.000 personer til arbejdsmarkedet efter tilbagetrækningsreformen eller de nyeste tal for befolkningens størrelse fra Danmarks Statistik (maj 2012) i sit Konvergensprogram fra april.
Under Fogh Rasmussen udgav en velfærdskommission nogle rapporter, hvori man forudså, at den danske befolkning ville dale til under fem millioner personer med en reduceret arbejdsstyrke på grund af befolkningens pensionering og aldring.
Alle politikerne slugte disse rapporter råt.
Men nu kan Det økonomiske Råd i sin forårsrapport fra 2012 forudsige, at arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige) ikke vil falde i Danmark. Den vil stige fra 51 procent af befolkningen i dag til 54 procent af befolkningen om 50 år.
Og vel at mærke 54 procent af en stærkt øget befolkning.
Danmarks Statistik forudser, at befolkningen vil stige til over seks millioner inden 2040. Og trods pensioneringen vil arbejdsstyrken altså stige med 30 procent i de kommende 50 år.
Det har de endnu ikke hørt på Christiansborg – tror vi.
Derfor er det snarere et problem at skaffe arbejde til de mange hænder end at fortvivle over manglen på hænder. Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon må ændre horisont – selv om vi befinder os i en krise.
Og hvad er formålet med skattereformen?
Den ulige reform
Efter regeringens egne tal vil man give skattelettelser, der årligt skal ende med at være på 7,9 milliarder kroner til de 750.000 rigeste borgere, der betaler topskat nu.
De skal have over halvdelen af de samlede skattelettelser i reformen årligt. Forstå det, hvem der kan.
Regnedrengene mener, at ændringen af marginalprocenten fra 56 procent til 42 procent for 250.000 af dem vil ændre »arbejdsudbuddet« i samfundet radikalt.
»Udbuddet« vil blive øget med 6600 personer, påstår man. De får hver 4100 kroner i maksimal lettelse efter det øgede beskæftigelsesfradrag. I alt en lettelse til dem på 3,1 milliarder kroner.
Desuden får de en samlet lettelse på 4,8 milliarder kroner årligt i mindsket topskat.
I alt 7,9 milliarder årligt til de 15 procent mest velstående skatteydere i Danmark – i en skattereform, som statsministeren, finansministeren og skatteministeren hævder har en »social balance« og er rettet specielt imod de mindre indkomster.
Og den er nødvendig for landet, fordi den skal øge arbejdsudbuddet med 6600 personer – efter Finansministeriets beregning.
De øvrige 2,35 millioner lønmodtagere får de resterende 6,3 milliarder i skattelettelse (det er dem vel undt) på grund af det forhøjede beskæftigelsesfradrag.
De får i gennemsnit en lettelse på 2700 kroner årligt, når reformen er fuldt indført i 2022.
Men allerede i 2014 stiger grænsen for topskat til 441.000 kroner. Og allerede i 2013 vil ændringen af topskatten koste knap tre milliarder kroner. De 750.000 rigeste skatteydere – 15 procent af Danmarks 4,7 millioner skatteydere – vil gennemsnitligt få en skattelettelse årligt på 10.500 kroner.
Og tilsammen vil de hente 7,9 milliarder af den samlede skattelettelse årligt ud af 14 milliarder kroner. Altså over halvdelen.
Dette er ikke en reform med en rimelig social balance, som finansministeren, statsministeren og skatteministeren påstår. De 15 procent rigeste skatteydere får over halvdelen af skattelettelserne.
Dertil kommer den planlagte finansiering ved at skære 5,1 procent i en række pensioner og dagpenge. Når ændringen efter årene 2016-23 er fuldt indfaset, skal reformen give et årligt provenu på 2,9 milliarder kroner.
Holdningen her minder om indholdet i den nye førtidspensionsreform, hvor skizofrene og handicappede ikke kan få en permanent pension, men spises af med syv-otte tusind kroner om måneden, til de bliver 40 år, imens man vil forsøge at presse dem ud på arbejdsmarkedet.
Skattereformen bliver ikke præsenteret på en sand og kritisk måde i medierne i øjeblikket. Derfor har vi udsendt denne orientering.
