Gruppen af ledige fleksjobbere vil vokse sig endnu større end de 17.000 ledige, der er i dag. Reformen indeholder ingen initiativer til at skabe jobs til alle de mennesker, som nu skal visiteres til fleksjob.

Pædagog på 50 år, som indtil nu har arbejdet på lige fod med sine kolleger, blandt andet ved at få den laveste overenskomstmæssige fuldtidsløn fra sin arbejdsplads, vil nu blive tvungent deltidsansat med et supplement i form af en social ydelse. I Arkivfoto: Bille

fra Dansk Handicap Forbund

Førtids- og fleksjobreformen har gode intentioner på overfladen og indeholder positive delelementer – for eksempel den tværfaglige individuelle indsats, men reelt er det en grim sparemanøvre, som rammer meget hårdt blandt dem, som er ramt af sygdom og handicap.

Essensen af reformen er:

• ‑Lave forsørgelsesgrundlag

• ‑Opgør med ligebehandlingsprincipper

• ‑Manglende initiativer til at skabe job

Dette er der enighed om blandt handicaporganisationer, sygdomsforeninger, fagforbund og arbejdsgivere.

Dansk Handicap Forbund er stærkt bekymret over reformen, som vi mener vil få meget alvorlige konsekvenser for det rummelige arbejdsmarked.

Vi mener, det er meget forkert samfundsøkonomisk tænkning at gennemføre en halv reform, som ikke vil få flere i arbejde, men blot vil placere udsatte borgere på lavere forsørgelsesgrundlag og sætte nye etiketter på borgerne.

De bliver ramt

Eksempler på dem, der bliver ramt:

– Ung mand med sclerose, som har taget en videregående uddannelse. Med et progredierende handicap, kan han nu se frem til, at lønnen bliver mindre og mindre, efterhånden som sygdommen udvikler sig.

– Ung kvinde med handicap kan ikke opnå en førtidspension. Hun visiteres til et fleksjob, da det er vurderet, at hun kan arbejde to timer om ugen.

Men ingen virksomheder vil ansætte folk i to timer om ugen. Resultatet er, at den unge kvinde vil hænge på ledighedsydelse i mange år.

– Mand under 40 år med et indgribende handicap, som ikke længere kan få førtidspension, vil nu skulle tilbydes et ressourceforløb på en ydelse svarende til kontanthjælp.

Hvis han efter fem år stadig ikke er arbejdsmarkedsparat, vil han kunne blive parkeret i denne situation i mange år.

– Kvinden på 40, som efter en ulykke har fået et handicap og er kommet i et fleksjob som kontoransat. Fleksjobbet har betydet, at familiens økonomi har kunnet balancere.

Med den nye reform er hun stavnsbundet til sit job, for i det øjeblik hun skifter til et nyt, vil hendes indkomst falde mange tusinde kroner.

– Kvinde på 35 år, ansat i en mindre virksomhed, som nu skal igennem en ubehagelig forhandling med sin arbejdsgiver, om hvor effektiv hun er, når hun er på arbejde – hvor mange gange hun skal på toilettet, og hvor hurtigt hun arbejder i forhold til sine kolleger, da virksomheden ikke længere kompenseres for den nedsatte arbejdsevne.

– Mand på 47 år, ansat i en virksomhed på ordinære vilkår, rammes af en lidelse, der medfører behov for et fleksjob.

Han risikerer nu en fyreseddel, fordi det fremover er virksomheden, der skal bære ansvaret for ansættelsen uden støtte i 12 måneder. Først herefter kan han komme i et fleksjob.

– Pædagog på 50 år, som indtil nu har arbejdet på lige fod med sine kolleger, blandt andet ved at få den laveste overenskomstmæssige fuldtidsløn fra sin arbejdsplads, vil nu blive tvungent deltidsansat med et supplement i form af en social ydelse.

– Ledig, fleksjobvisiteret kvinde, som ikke kan finde et arbejde og er henvist til at leve i årevis på en ydelse svarende til kontanthjælp, fordi hun ikke har optjent retten til den fulde ledighedsydelse.

Det mangler

Gruppen af ledige fleksjobbere vil vokse sig endnu større end de 17.000 ledige, der er i dag.

Reformen indeholder ingen initiativer til at skabe job til alle de mennesker, som nu skal visiteres til fleksjob.