19 Jun 2013  

KBH: Skyfrit, 18 °C

Vigtig ankeafgørelse i dagpengesag

Læserbrev
Torsdag, 05. juli, 2012, 12:48:51

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Vigtig ankeafgørelse i dagpengesag

Jobcentret stoppede sygedagpengene vel vidende, at der kørte en arbejdsskadesag i Arbejdsskadestyrelsen, og på trods af, at ingen læge havde raskmeldt NN.

Slagelse Jobcenter, som havde stoppet sygedagpengene den 18. november 2011 til den psykisk syge buschauffør, da de mente, han forhalede sin helbredelse. Skadelidte NN havde ikke råd til den dyre medicin, og arbejdsskade­forsikringen ville ikke betale. I Modelfoto: Josefine Kampmann

af Arbejdsskadeforeningen AVS v/ Kurt A. Nissen

Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen Sjælland fastslår i sin kendelse af den 22. juni, at den arbejdsskadede NN ikke ved sin adfærd – ved at stoppe sin medicinske behandling – har forhalet sin helbredelse.

I Arbejdsskadeforeningen AVS er vi 100 procent tilfredse med denne afgørelse.

Vi havde anket afgørelsen fra Slagelse Jobcenter, som havde stoppet sygedagpengene den 18. november 2011 til den psykisk syge buschauffør, da de mente, han forhalede sin helbredelse.

Skadelidte NN havde ikke råd til den dyre medicin, og arbejdsskadeforsikringen ville ikke betale.

Skadelidte gav ret hurtigt fuldmagt til AVS, da alle rudekuverterne fra jobcenter og Arbejdsskadestyrelsen kun forværrede hans psykiske tilstand.

Slagelse Jobcenter forsøgte ikke at hjælpe NN – der blev bare lukket for kassen. Først efter pres fra AVS fremsendte Slagelse Jobcenter nogle ansøgningsskemaer, som NN selv skulle udfylde og aflevere, hvilke skadelidte ikke magtede.

Nu skal Slagelse Jobcenter genoptage udbetalingen af sygedagpenge til skadelidte tilbage fra den 18. november 2011.

Dårlig behandling

Skadelidte havde rent faktisk fået det bedre efter den psykisk meget svære kamp uden medicin. Men med en stærk vilje og uden bivirkningerne fra medicinen mente skadelidte NN, at han ikke mere ville finde sig i den dårlige behandling fra Jobcenter Slagelse.

Så NN søgte om dagpenge i sin a-kasse og blev godkendt med det forbeholdt, at han ikke mere skulle være bus-chauffør, men at han står til rådighed for alt andet. Dags dato har han dog ikke fået noget arbejde.

Jobcenter Slagelse havde stoppet hans sygedagpenge vel vidende, at der kørte en arbejdsskadesag i Arbejdsskadestyrelsen, og på trods af, at ingen læge havde raskmeldt NN.

Først efter, at AVS havde haft sagen på jobcenterchefens bord, blev sygedagpengene genoptaget.

Skadelidte havde – efter at han var blevet overfaldet på sit arbejde – været under behandling i det psykiatriske system, været indlagt, været medicineret og fået flere gange elektrochok under sin indlæggelse.

Arbejdsgiverens hjælp til den sygemeldte chauffør blev en opsigelse, som siden er kendt usaglig. Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt den psykiske arbejdsskade, men uden nogen erstatning.

Dette er anket til Ankestyrelsen som totalt urimelig, da NN indtil overfaldet har passet sit arbejde som buschauffør uden problemer.

I AVS læser vi også kendelsen fra Beskæftigelsesankenævnet sådan, at Jobcenter Slagelse skulle have valgt den mest lempelige sanktion for borgeren. Det ville have været at indkalde NN og lægen til en drøftelse af fremtidsmulighederne.m

Men jobcentret valgte den hårde sanktion og smækkede pengekassen i og henviste til kontanthjælp.

Helhedsorienteret sagsbehandling

I AVS håber vi, at Jobcenter Slagelse lærer af denne sag. Siden sagen startede, er den daværende jobcenterchef og lederen af Sygedagpengeafdelingen begge rejst fra Jobcenter Slagelse.

Jobcenter Slagelse er for nuværende i gang med en gennemgribende analyse af deres arbejdsgange, således at sagsbehandlingen kan blive bedre til gavn for alle.

I AVS mener vi, at der skal være en mere helhedsorienteret sagsbehandling i alle jobcentre. Det offentlige skal være der for den sygemeldte, den sygemeldte skal ikke kæmpe sin kamp alene, for så taber også samfundet.

Denne afgørelse fra nævnet er meget vigtig: Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad skadelidte har gjort, men hvorfor skadelidte har gjort dette, og det skal et jobcenter vurdere, inden de bare smækker kassen i.

Nyeste: Idekamp

Kommentar
19. jun. 2013 - 11:45
Niels Bohr - en banebrydende forskerI takt med de stadigt mere komplekse forsøg på Institut for teoretisk Fysik og de efterretninger, der kom fra andre fysikere, begyndte Niels Bohr på en revision af den klassiske mekaniks begrebsverden. I år fejres 100-året for hans atommodel.
19. junNiels Bohr - en banebrydende forsker
Læserbrev
19. jun. 2013 - 09:42
Dansk Folkepartis udanske politikFor nylig indrykkede Dansk Folkeparti en annonce med navne på 700 nydanskere. Annoncen påstod, at een af dem var terrorist. På den måde blev alle syvhundrede personer mistænkeliggjort.
19. junDansk Folkepartis udanske politik
Udtalelser
18. jun. 2013 - 09:03
Byggeriets folk rejser krav3F skal have klare holdninger. Forbundet skal melde klart ud om vores værdigrundlag. Ledelsen skal være mere synlig og offensiv om vores politik
18. junByggeriets folk rejser krav
Læserbrev
18. jun. 2013 - 09:00
Stop de kommunale besparelserDen offentlige sektor er af afgørende betydning for at skabe vækst og fremgang i den private sektor og i samfundet som helhed. Så derfor skal kommunerne stoppe deres spareiver.
18. junStop de kommunale besparelser
Læserbrev
15. jun. 2013 - 09:23
Børnene lever med frygtenVi mangler folketingspolitikere, der indser nødvendigheden af at give en behandlingsgaranti til unge, der er vokset op med en alkoholisk far eller mor.
15. junBørnene lever med frygten
Læserbrev
15. jun. 2013 - 09:06
Guide til jobcenterjunglenJobcentret kan stille sygedagpengene i bero og henvise til kontanthjælp, hvis det mangler nogle lægelige oplysninger for at kunne vurdere, om sygedagpengene kan forsætte. Men hvorfor kan de ikke forsætte, til jobcentret eventuelt har et sagligt grundlag for at stoppe dem?
15. junGuide til jobcenterjunglen
Læserbrev
14. jun. 2013 - 09:45
Har vi et rummeligt arbejdsmarked?Er din arbejdsplads rummelig? Hvor mange kolleger i fleksjob eller skånejob har du? Og har du fået flere efter den nye fleksjobordning, der åbner ordningen for mennesker med en arbejdsevne på helt ned til to timer om ugen?
14. junHar vi et rummeligt arbejdsmarked?