Hvem har fundet på, at de velstående kun motiveres ved, at de får mere, mens de udsatte motiveres ved at man tager fra dem?

I det nye skatteforlig har man blandt andet besluttet at gøre forskellen større på dem, der er i job, og de arbejdsløse ved at bremse for stigninger i dagpengene. Dette skal øge incitamentet til at få job.

Bille

Åbent brev

fra LO Århus v/ Anders Munk, formand

Til regeringen og Folketinget.

Den 1. januar 2013 ser vi for alvor konsekvenserne af den forrige regerings ændringer af forholdene for arbejdsløse.

20.000 personer forventes at falde ud af dagpengesystemet. De 10.000 havner i en situation, hvor de end ikke kan modtage kontanthjælp. Det kan vel dårligt blive værre for de arbejdsløse.

Og dog: I det nye skatteforlig har man blandt andet besluttet at gøre forskellen større på dem, der er i job, og de arbejdsløse ved at bremse for stigninger i dagpengene.

Dette skal øge incitamentet til at få job. Hvem har fundet på, at de velstående kun motiveres ved, at de får mere, mens de udsatte motiveres ved at man tager fra dem?

I de store regneark fylder de 20.000 måske ikke ret meget. Der er jo 160.000 ledige. Og nogle mener endda, at dette tal burde være højere for at sikre en tilstrækkeligt stor, sulten arbejdsstyrke…

Men der er tre store problemer, som man lykkeligt glemmer i snakken om de mange milliarder:

For det første mangler vi stadig at se konkrete bud på, hvor de mange ledige skal gå hen og finde et job!

For det andet hører vi ofte, at virksomhederne – når de mangler arbejdskraft – ikke får ansøgere med de rette kvalifikationer.

Vi mangler derfor også konkrete bud på, hvordan man vil sikre opkvalificering og omskolingsmuligheder for de ledige.

Og sidst, men ikke mindst: De 20.000 er ikke bare tal i en statistik. Bag hvert enkelt CPR-nummer gemmer der sig et levende menneske.

De arbejdsløse er ikke folk, der ikke gider. Det er vores naboer, venner, familie og tidligere kollegaer. Og det kunne vel også være os selv… De er blot havnet i en virksomhed eller et fag, hvor der for tiden ikke er gode beskæftigelsesmuligheder.

Det er folk, der for manges vedkommende i årevis har bidraget til samfundet. Både gennem deres indsats på arbejdsmarkedet og som skatteydere.

De folk trues nu på både hus og hjem. Og ikke bare den arbejdsløse rammes. Også deres familie og børn bliver ramt af disse tiltag. Derfor:

Kære regering og Folketing. Det kan vi ikke være bekendt, og det giver ingen mening! Så kom nu i gang.

Vis, at I er på hele folkets side, og få sikret fair vilkår for de arbejdsløse – så de kan blive ved med at være en aktiv del af samfundet.

Og husk I har travlt:

Det skal være på plads inden den 1. januar, hvor vi ellers begynder at skubbe folk ud over kanten.