Det er ikke kun velstillede pensionister, der får lavere folkepension, hvis regeringens forslag om nedsættelse af folkepensionens grundbeløb gennemføres.

For visse grupper af folkepensionister bliver der færre penge at leve for, hvis regeringen gennemfører sin skattereform. Regeringen vil nedsætte folkepensionens grundbeløb med 1133 kroner om måneden. Det vil især ramme gifte pensionister, hvor ægtefællen har et arbejde. Arkivfoto: Bille

Folkepensionens grundbeløb skal sættes ned og pensionstillægget sættes op. Det foreslår regeringen i sit udspil til skattereform.

Det vil ifølge regeringen »målrette folkepensionen mod de økonomisk dårligst stillede folkepensionister«.

– Det lyder, som om en nedsættelse af grundbeløbet kun vil få betydning for mere velstående pensionister, men den vil også ramme fattige pensionister, påpeger socialrådgiver Kit Aastrup.

Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg, som er skattepligtige. En del pensionister får imidlertid kun udbetalt grundbeløbet. Det kan være på grund af egne pensionsindtægter, eller fordi ægtefællen har en arbejdsindtægt.

– Regeringen foreslår, at grundbeløbet skal sættes ned med 13.600 kroner årligt. En pensionist, som kun får grundbeløbet, vil således kun få en indtægt på 4580 kroner om måneden før skat, og det er jo ikke særlig meget, hvis man har en lavtlønnet ægtefælle som for eksempel en kassedame, siger Kit Aastrup.

Ifølge Ældresagen er der cirka 140.000 pensionister, der kun får folkepensionens grundbeløb. Heraf er der cirka 80.000 folkepensionister, der er gift med ikke-pensionister. For de fleste vil forslaget om at nedsætte grundbeløbet have negative konsekvenser.

– Men der er også nogle, der ikke får pensionstillæg nu, der vil kunne få det, hvis pensionstillægget sættes op. Tilsigtet eller ikke er det rigtig kompliceret, siger Ældresagens seniorkonsulent Claus Blendstrup til Arbejderen.

Ældresagen er principielt modstandere af, at der røres ved grundbeløbet.

– Det er aldrig før sket, at grundbeløbet er blevet sat ned. Pensionstillægget er blevet sat op nogle gange. Det er en glidebane at begynde at skære i grundbeløbet. Hvornår gør man det så næste gang, spørger Claus Blendstrup.

Ændringen af folkepensionens sammensætning vil også ramme pensionister, der ønsker at bosætte sig i lande udenfor EU, hvor man kun har ret til at medtage grundbeløbet.

– Det kan være udlændinge, der har boet i Danmark i 40 år, som ønsker vende tilbage til hjemlandet, og det kan være danskere, som ønsker at bosætte sig i for eksempel Caribien, forklarer Kit Aastrup.