26 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Ny lov skal lukke Roj TV

Medier
Tirsdag, 19. juni, 2012, 12:07:38

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Ny lov skal lukke Roj TV

Om få dage ventes regeringen at barsle med lovændringer, der gør det muligt at lukke ned for radio- og tv-stationer, der »opfordrer til terrorisme«.

Mette Kramer Kristensen

I januar afviste Københavns Byret at fratage den kurdiske tv-station Roj TV’s sendetilladelsen. Men nu kan ny lovgivning være på vej, der gør det nemmere at fratage medier sendetilladelsen.

Det bekræfter Kulturministeriet overfor Arbejderen:

– Vi håber, at vi senere på måneden kan komme med et udkast til lovændringer, som kan vedtages til efteråret, oplyser Lars Banke, chef for Kulturministeriets mediekontor til Arbejderen.

Efter byrettens dom i januar lagde justits- og kulturministeren i en fælles udmelding op til at loven skulle strammes.

Da statsminister Helle Thorning-Schmidt i torsdags besøgte Tyrkiets premierminister Recep Erdogan, lovede hun at sætte turbo på lovændringen.

– Tyrkerne er meget glade for dommen i Københavns Byret. Men de undrer sig stadig over, at Roj TV har sendetilladelse i Danmark. Og det gør vi jo egentlig også. For hvis PKK bliver anset for at være en terrororganisation, er det lidt mærkeligt, hvis de kan sende radio og tv i Danmark, lød det fra Helle Thorning-Schmidt efter mødet.

Hendes udtalelser kommer på trods af, at Roj TV aldrig er blevet dømt for hverken at tilskynde til terror eller udøve terror, men for at være for ensidige i deres dækning af den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der står på EU og USA’s terrorlister.

Lars Banke vil ikke fortælle, hvilke konkrete ændringer der er på vej. Han henviser til den fælles udmelding, som justitsministeren og kulturministeren kom med i januar. Heri slår de to ministre fast, at de vil sikre at lovgivningen »… giver adgang til at skride ind over for radio- og tv-stationer, som opfordrer til terrorisme«.

Det undrer ekspert i mediejura Oluf Jørgensen, at regeringen mener, at det er nødvendigt at ændre lovgivningen:

– Det er et alvorligt indgreb at inddrage en tv-stations sendetilladelse, siger han til Arbejderen.

I dag er det Radio- og tv-nævnet, der udsteder og inddrager sendetilladelser til medier i Danmark. Hvis domstolene fremover skal kunne inddrage sendetilladelser med henvisning til terrorloven, kræver det en lovændring.

– Loven er klar nok i dag: Domstolene tager stilling til, om et medie har overtrådt lovgivningen og eksempelvis viderebragt hadefulde budskaber i sine programmer. Og så har vi et uafhængigt radio- og tv-nævn, der tager stilling til, om et medie skal have inddraget sin sendetilladelse, forklarer Oluf Jørgensen, forskningschef i pressejura på Danmarks Journalisthøjskole, til Arbejderen.

Nyeste: Kultur


25. maj. 2013 - 09:48
En britte i bomuldsmarkenMed sit nye album gør den brittiske sanger James Blake god reklame før sin optræde på årets Roskilde.
25. majEn britte i bomuldsmarken
Kultur
24. maj. 2013 - 17:15
Støtte til gadeteaterStatens Kunstfonds Scenekunstudvalg har givet 300.000 kroner til kunstprojektet "I København har jeg hjemme", og kommunens kultur- og fritidsudvalg samt en række lokaludvalg bidrager derudover med 700.000 kroner.
24. majStøtte til gadeteater
Kultur
23. maj. 2013 - 13:30
"Væren og intet" hurtigt fortaltJean-Paul Satre, bannerfører for det 20. århundredes eksistentialisme, skrev i 1943 sit filosofiske hovedværk "Væren og intet". Med det kick-startede han den eksistentialistiske bevægelse i det 20. århundrede. Men hvad handler værket egentlig om? BA i filosofi og Arbejderens husfilosof, Magnus Møller Ziegler, giver dig et lynoverblik.
23. maj"Væren og intet" hurtigt fo...
Kultur
23. maj. 2013 - 09:15
Eksistentialismen er en idealismeI 1843 udgave Søren Kierkegaard værket "Enten-Eller", hvori han lagde grunden til den eksistentialistiske tankegang. Præcis 100 år senere, i 1943, udgav franskmanden Jean-Paul Sartre sit filosofiske hovedværk "Væren og intet", hvori han gav Kierkegaards eksistentialisme et ateistisk og populært udtryk. Men er eksistentialismen og marxismen forenelige, som Sartre i en periode mente? Nej, skriver Bjarne Nielsen her. Det er i sidste ende et valg mellem idealisme og materialisme.
23. majEksistentialismen er en idealisme

21. maj. 2013 - 15:15
Gåden om Regine OlsenSøren Kirkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersonerne i på alle måder dragende fortælling om kærlighed, forførelse og fascination.
21. majGåden om Regine Olsen
Historie
18. maj. 2013 - 05:30
Valgaftenen, der endte med brosten og pistolskudFolkeafstemningerne skulle have været festdage for demokratiet, men endte med omafstemning og sårede demonstranter. I dag er det 20 år siden, at dansk politi for første gang siden besættelsen skød ind i en folkemængde og sårede mindst 14 mennesker af de i alt 113 skud.
18. majValgaftenen, der endte med brosten og...

17. maj. 2013 - 14:15
Forældre vil påvirke skolereformForældrenes Landsforening og en række lokale forældrenetværk forsøger nu at få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang før de vedtager en indføre en længere skoledag.
17. majForældre vil påvirke skolereform