25 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 19 °C

Patchanka tænder op

Musik
Fredag, 15. juni, 2012, 18:34:13

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Patchanka tænder op

Patchanka giver deres nye album »Normalize This!« væk gratis til de første, der møder op til release party i Global på fredag.

Der bliver garanteret kamp om pladserne, når det københavnske undergrundsband Patchanka holder release-fest på spillestedet Global i København. Ikke mindst fordi de første 250, der møder op, får bandets nye album, Normalize This!, gratis.

– Vi har brugt meget tid og mange penge på det album. Vi er så glade for resultatet, at de første, der kommer til releasen, skal have en lille gave. Det er vores måde at sige tak for støtten gennem årene, siger Alexander, trommeslager i Patchanka.

– Det er vigtig, at folk kommer tidligt, for der er kun billetsalg i døren, tilføjer han.

De første gæster får tildelt en kode, der giver adgang til gratis at downloade det nye album. Alexander opfordrer alle til at dele koden med vennerne i den uge, hvor albummet er frit tilgængeligt.

Til release-koncerten i København tager Patchanka en masse venner med. Blandt andre kommer et af den danske undergrunds håb Chancho, sangeren Maria Elise fra punkbandet Kids in Crime, DJ Mescal fra Uruguay og DJ Souljah forbi for at sparke gang i festen.

Patchanka, der er kendt for at sætte ild i scenen og få kondensen til at dryppe fra loftet, udgav deres sidste fuldlængde album Set Things in Motion i 2006. Titelnummeret blev ugens uundgåelige i P3’s De Sorte Spejdere og kan  stadigvæk høres til demonstrationer og gadefester i hele Europa.

De senere år har Patchanka spillet over 250 koncerter i Danmark og Europa – i alt ti lande har fået besøg af fest-raketten Patchanka.

Bandet sætter en ære i at blande genrer som punk, ska, reggae, balkan og dub og sammensætte indtrykkene til deres helt egen lyd.

Tekstmæssigt  kredser Patchanka ofte omkring brændpunkter og konflikter og de fem rødder i bandet er ikke bange for at rejse kritik, der hvor de mener, der er brug for det – både ude og hjemme.

Med i det ambitiøse projekt er en lang række dygtige folk involveret. Udover producer og tekniker Jonas Nakel, er Henrik Marstal co-producer.

Pladen er mixet af Jens ”Benz” Søndergaard og mastereret af Teis Frandsen. Musikalske gæster tæller blandt andre Chris og Johan, Live Berger Brekke og Søren Eriksen. Fotograf og kunstner Albert Grøndahl står for cover art.

Nyeste: Kultur


25. maj. 2013 - 09:48
En britte i bomuldsmarkenMed sit nye album gør den brittiske sanger James Blake god reklame før sin optræde på årets Roskilde.
25. majEn britte i bomuldsmarken
Kultur
24. maj. 2013 - 17:15
Støtte til gadeteaterStatens Kunstfonds Scenekunstudvalg har givet 300.000 kroner til kunstprojektet "I København har jeg hjemme", og kommunens kultur- og fritidsudvalg samt en række lokaludvalg bidrager derudover med 700.000 kroner.
24. majStøtte til gadeteater
Kultur
23. maj. 2013 - 13:30
"Væren og intet" hurtigt fortaltJean-Paul Satre, bannerfører for det 20. århundredes eksistentialisme, skrev i 1943 sit filosofiske hovedværk "Væren og intet". Med det kick-startede han den eksistentialistiske bevægelse i det 20. århundrede. Men hvad handler værket egentlig om? BA i filosofi og Arbejderens husfilosof, Magnus Møller Ziegler, giver dig et lynoverblik.
23. maj"Væren og intet" hurtigt fo...
Kultur
23. maj. 2013 - 09:15
Eksistentialismen er en idealismeI 1843 udgave Søren Kierkegaard værket "Enten-Eller", hvori han lagde grunden til den eksistentialistiske tankegang. Præcis 100 år senere, i 1943, udgav franskmanden Jean-Paul Sartre sit filosofiske hovedværk "Væren og intet", hvori han gav Kierkegaards eksistentialisme et ateistisk og populært udtryk. Men er eksistentialismen og marxismen forenelige, som Sartre i en periode mente? Nej, skriver Bjarne Nielsen her. Det er i sidste ende et valg mellem idealisme og materialisme.
23. majEksistentialismen er en idealisme

21. maj. 2013 - 15:15
Gåden om Regine OlsenSøren Kirkegaard og hans forlovede, Regine Olsen, er hovedpersonerne i på alle måder dragende fortælling om kærlighed, forførelse og fascination.
21. majGåden om Regine Olsen
Historie
18. maj. 2013 - 05:30
Valgaftenen, der endte med brosten og pistolskudFolkeafstemningerne skulle have været festdage for demokratiet, men endte med omafstemning og sårede demonstranter. I dag er det 20 år siden, at dansk politi for første gang siden besættelsen skød ind i en folkemængde og sårede mindst 14 mennesker af de i alt 113 skud.
18. majValgaftenen, der endte med brosten og...

17. maj. 2013 - 14:15
Forældre vil påvirke skolereformForældrenes Landsforening og en række lokale forældrenetværk forsøger nu at få politikerne til at tænke sig om en ekstra gang før de vedtager en indføre en længere skoledag.
17. majForældre vil påvirke skolereform