Vi kan ikke bruge en fornærmet reaktion fra en regering, som må opgive at forøge arbejdsudbuddet og dermed trykke lønnen på længere sigt.

S og SF blev båret til magten efter en aktiv indsats fra fagforeninger og forbund. Det handler ikke om, at vi nu skal have »vennetjenester« tilbage for indsatsen. Nej, det handler om, at S og SF’s løfter om at skabe en anden regeringsførelse end med VK, nu må indfries, skriver de to fagforeningsformænd fra Horsens.

PN

af Hans A. Sørensen, formand for 3F Horsens og omegn og Bjarne Sørensen, formand for Dansk Metal Horsens

Det er en historisk fejl, at regeringen nu tilsyneladende afblæser trepartsforhandlingerne inden de er i gang! Det er mildest talt et uskønt forløb, vi har været vidne til:

En statsminister som »dumstædigt« og uden at kunne forklare sig, så sent som Grundlovsdag fastholdt, at »danskerne skal arbejde mere«.

SF´s næstformand, som i Jyllandsposten leverer denne svada: »Det er min egen personlige erfaring fra min familie og fra min vennekreds, at du kan give de mennesker 1000 kroner mere om måneden, og du kan give 1000 kroner mindre. …det er ikke det, der ændrer deres situation«.

Eller finansministeren, som mener »vi har forpasset mulighederne for trepartsforhandlinger stort set inden de kommer i gang«.

Vi er blevet utrolig meget klogere de sidste par dage – på hvilken vilje og lyst regeringen har til at holde øret til virkeligheden!

Nej til at arbejde mere

Når nu danskerne – blandt andet som udtrykt af Dansk Metals hovedbestyrelse – har sagt nej tak til at levere fridage til regeringens regnestykker, så aflyser de trepartsforhandlingerne.

Altså mødte regeringen op til forhandlingerne – ikke for at forhandle men for at få tilsagn til det underlige projekt: To arbejdsdage mere til alle og fire milliarder kroner ind på kontoen – det vil sikre et øget arbejdskraftudbud i 2020.

Det er måske et regnestykke, som er gangbart i Finansministeriet. Men de sidste ugers heftige debat i kantiner, fagforeninger, hen over hækkene og til møder har vist, at de har bevæget sig helt væk fra den virkelige verden.

Vi kan ikke bruge en fornærmet reaktion fra en regering, som må opgive at forøge arbejdsudbuddet og dermed trykke lønnen på længere sigt.

Og det er ikke nyttigt, når fagtoppen nu kommer løbende og vil klinke skårene med nye bud på, hvordan arbejdsudbuddet kan øges på 17 fantasifulde måder, (som for eksempel »indsats  overfor enlige mødre«, som LO pegede på fredag efter sammenbruddet. Det skulle angiveligt kunne øge udbuddet med 400).

Signalerne fra fagbevægelsens medlemmer og befolkningen de seneste uger burde være til at forstå: Vi tar’ gerne fat. Når arbejdet er der – men tag I så fat i for eksempel de problemer med dagpengedækning, efteruddannelse og arbejdsløshed, som plager landet lige nu!

Det er en historisk fejltagelse, hvis regeringen nu opgiver at lave politik i samarbejde med fagbevægelsen. S og SF blev båret til magten efter en aktiv indsats fra fagforeninger og forbund. Det handler ikke om, at vi nu skal have »vennetjenester« tilbage for indsatsen. Nej, det handler om, at S og SF’s løfter om at skabe en anden regeringsførelse end med VK, nu må indfries.

Efter at fagbevægelsen i 10 år har været placeret på sidelinjen lagde S og SF før valget op til at gå i aktiv dialog med befolkningen om den politiske linje. Det er trepartsforhandlingerne en oplagt mulighed for at vise i praksis. I stedet ser det ud til at regeringen fornærmet kryber længere op i træet.

Lyt til fagbevægelsen

Men kom ned nu og vælg jeres rolle i virkeligheden og nutiden!

De alvorlige problemer består. Lyt til fagbevægelsens medlemmer. Læs for eksempel bare et lille udsnit af de udtalelser, der er kommet fra faglige forsamlinger de sidste 14 dage. Her er der masser af bud på, hvordan Danmark kommer i arbejdstøjet, vel at mærke ved at satse på virkelige arbejdspladser og ikke regne med penge, der stammer fra økonomernes regneark.

Fagbevægelsen har leveret svar på, hvordan dansk økonomi kan løbes i gang med både grøn og bæredygtig vækst, uden at prisen er længere arbejdstid eller ringere vilkår for vores arbejdsløse og fleksjobbere.

Så tøv en kende og kom til forhandlingsbordet igen. Ikke for vores skyld, men for velfærdens og for de mange arbejdsløses. Og såmænd også for at være med til at fastholde, at der er bare en mikroskopisk chance for, at vi også til næste folketingsvalg kan få øje på, hvorfor vi skal få folk til at stemme på jer!

De ideer vi allerede har forsøgt at give jer, vil bidrage med langt mere end de sølle fire milliarder, som åbenbart skal være den lille tue, som risikerer at vælte hele regeringsprojektet.

Om igen!