Både KKE og Syriza har kæmpet en hård kamp mod EU’s maltraktering af Grækenland både i og uden for parlamentet.

af Flemming Larsen, Sorø

For os, der er socialister, er Arbejderen den eneste mulighed, hvis vi vil holde et socialistisk dagblad. Derfor bliver jeg ærgerlig over den vildledende dækning af forhold i Sydeuropa. For et par måneder siden havde jeg et indlæg om Italien her i bladet, og nu informerer Arbejderen meget skævt om valget i Grækenland.

Sandheden er, at valget var en stor sejr for venstrefløjen til venstre for det socialdemokratiske PASOK. Det venstresocialistiske Syriza (som hverken er socialdemokratisk eller SF-agtigt som hævdet i Arbejderen den 8. maj), det kommunistiske KKE samt det (ganske rigtigt) SF-agtige Demokratisk Venstreparti har tilsammen fået 97 pladser i parlamentet (henholdsvis. 52, 26 og 19 ud af i alt 300) mod Pasoks 41, altså mere end dobbelt så mange.

Det ville i Danmark svare til, at Enhedslisten havde 31 mandater i Folketinget, et kommunistisk parti 16, SF 11 og endelig Socialdemokratiet 24 mandater.

Og så kunne det endda have set endnu bedre ud i Grækenland på grund af. landets (skæve) valgsystem, som giver det vindende parti en ekstrapræmie på 50 mandater. Den er desværre gået til det konservative Nyt Demokrati, men kunne være gået til venstrefløjen, hvis KKE og Demokratisk Venstreparti havde været villige til at gå i koalition med Syriza som foreslået af sidstnævnte. I så fald ville venstrefløjen til venstre for PASOK nu have siddet med 147 mandater.

Både KKE og Syriza har kæmpet en hård kamp mod EU’s maltraktering af Grækenland både i og uden for parlamentet. Hvis man vil læse mere om denne kamp, kan man læse artiklen »Sandheder og myter om Grækenland« af Dimitris Tsekeris og Aris Leonas i det seneste nummer af Det Ny Clarté, hvor både KKE og Syriza roses for deres kamp mod EU’s ultimative krav.

Hvis det skulle ende med omvalg, kunne man håbe, at blandt andet KKE ville se de fantastiske muligheder for »et græsk forår« med stærkt anti-nyliberalistisk indhold lige nu.

Og herhjemme vil jeg indtrængende bede Arbejderen om at bruge lidt bredere kilder end kun KKE, som desværre – trods sine kampdyder – forekommer sekterisk i den nuværende situation.