21 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Hækkerup indrømmer torturrisiko

Indland
Fredag, 18. maj, 2012, 11:45:36

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Hækkerup indrømmer torturrisiko

Forsvarsminister Nick Hækkerup indrømmer, at han ikke kan garantere, at fanger, som danske soldater udleverer til Afghanistan undgår tortur. Alligevel fortsætter udleveringerne.

Forsvarsminister Nick Hækkerup vil ikke stoppe danske soldaters udlevering af fanger til torturfængsel i Afghanistan. Her er han på besøg hos de danske soldater tidligere i år.
Ronny Rasmussen

Danske soldater kan fortsætte med at udlevere fanger til det berygtede Laskar Gah-fængsel – selvom forsvarminister Nick Hækkerup ikke kan garantere, at fangerne ikke bliver udsat for tortur.

Det er konklusionen på tirsdagens samråd i Folketingets Forsvarsudvalg.

– Jeg kan ikke garantere, at tortur ikke vil forekomme. Men vi forsøger at skubbe det afghanske samfund i en retning, der stemmer i overensstemmelse med menneskerettighederne, sagde ministeren.

Samrådet var indkaldt efter at to rapporter – fra FN’s mission i Afghanistan og fra Afghanistans Menneskerettighedskommission (AIHRC) – har dokumenteret omfattende brug af tortur i Afghanistan, blandt andet i Laskar Gah-fængslet, hvor de danske soldater afleverer deres fanger.

Forsvarsministeren vil afvente endnu en rapport fra FN, før han beslutter om de danske fangeudleveringer skal stoppes.

– FN er i gang med at lave en supplerende rapport, der undersøger påstandene om tortur i Laskar Gah-fængslet. Jeg forventer at rapporter ligger færdig i juni. Jeg vil nærlæse rapporten, og vurdere om der er behov for at drage nogen konsekvenser, forklarede Nick Hækkerup.

Dén udmelding fik Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen, som havde indkaldt samrådet, på banen.

–  Danmark er forpligtet til at sikre at der ikke er risiko for tortur for de fanger, vi udleverer. Det er vores opgave at sikre at de ikke bliver udsat for mishandling, påpegede han.

Forud for samrådet havde forsvarskommandoen midlertidigt sat udlevering af fanger til det afghanske fængsel i Laskar Gah på pause.

Beslutningen kommer efter at briterne har suspenderet al fangeudlevering, fordi de lige nu efterforsker nye beretninger om mishandling af fanger i Laskar Gah.

Men når briterne »om kort tid« ophæver deres stop for udlevering af fanger, vil Danmark igen begynde at udlevere fanger til Laskar Gah-fængslet, understregede Nick Hækkerup.

Ifølge ministeren har danske soldater tilbageholdt 55 afghanere, hvoraf syv er blevet udleveret til Laskar Gah-fængslet, der drives af den afghanske sikkerhedstjeneste. Den seneste udlevering fandt sted i sommeren 2011. Den pågældende er lige nu den eneste udleverede, der sidder fængslet i Laskar Gah.

Danmark kanføre tilsyn med fangerne. Men forsvarsministeren ønsker ikke at oplyse om, hvor mange gange danske fanger er blevet tilset af dansk militær og Røde Kors.

ml@arbejderen.dk

Nyeste: Indland

Indland
18. maj. 2013 - 11:00
Ikke meget tilbage af EU-undtagelserne20 år efter 18. maj er regeringen i fuld gang med at undergrave EU-undtagelserne, mener Folkebevægelsen mod EU.
18. majIkke meget tilbage af EU-undtagelsern...
Indland
17. maj. 2013 - 16:11
Pensionsselskaber vil investere i skolerPensionsselskaber vil gerne bygge motorveje og skoler… Dårlig timing mener seniorforsker på Kora, der forsker i kommuner og regioner.
17. majPensionsselskaber vil investere i sko...
Indland
17. maj. 2013 - 07:15
EU sylter dansk reklameskatEU-kommissionen har endnu ikke godkendt dansk lov om reklameskat. Det risikerer at skabe et hul i finansloven på 210 millioner kroner.
17. majEU sylter dansk reklameskat
Indland
16. maj. 2013 - 20:15
EU krænker international asylretAsylansøgere med et reelt beskyttelsesbehov kommer i klemme, når EU forsøger at forhindre asylansøgere i at nå til Europa, advarer Amnesty.
16. majEU krænker international asylret
Indland
16. maj. 2013 - 10:30
Tyrkisk ekspert vidnede for Roj TVEn af stifterne af Tyrkiets største menneskeretsorganisation, IHD, tegnede mandag i Østre Landsret et sort billede af ytringsfrihedens tilstand i Tyrkiet.
16. majTyrkisk ekspert vidnede for Roj TV
Indland
15. maj. 2013 - 09:06
Busbilletten er blevet meget dyrerePriserne på bus- og togrejser er steget voldsomt siden år 2000. Men intet tyder på, at regeringen er klar til at sænke priserne.
15. majBusbilletten er blevet meget dyrere
Indland
15. maj. 2013 - 09:00
VK skærper krav til skolereformVenstre og Konservative vil opdele elever efter evner, har fokus på eksamen og afviser lang skoledag med aktivitetstimer.
15. majVK skærper krav til skolereform