Rusland – en sovende skønhed?

af Aksel V. Carlsen

Lørdag aften i sidste uge omtalte DR1 og TV 2 kort dagens demonstrationer i Moskva. Det blev, når det gælder Rusland, det sædvanlige overfladiske snik-snak.

At der deltog 35.000 i enhedsdemonstrationen fik vi at vide, men at Putin-tilhængere i den modsatte del af byen, trods alt, havde samlet 120.000 deltagere, hørte man intet om. Det ville også kræve en nuanceret forklaring på, hvorfor Rusland holdningsmæssigt er splittet.

Ligeledes overså man, at venstrekræfterne markerede sig med et overvældende hav af røde faner, hvilket selv russiske medier bemærkede. Vi så heller ikke noget til de protestdemonstrationer, der, trods bidende frost, blev afholdt i over 20 byer fra Vladivostok til Smolensk, og hvor især demonstrationen i Skt. Petersborg imponerende med det højeste deltagertal i mange år.

I stedet fremhævede tv-aviserne Ruslands tredjerigeste person, milliardæren Mihail Prohorov, der tegner til at blive de liberales præsidentkandidat. Han havde da også af arrangørerne fået en særstatus i spidsen for det, der egentlig var en »enhedsdemonstration«.

Demonstrationen i Moskva var opdelt i fire blokke. Forrest – en »upolitisk« blok, der omfattede miljøaktivister, medlemmer af bilejernes anti-korruptionsgrupper (»De blå spande«), studerende og tusinder Moskva-borgere, primært fra middelklassen. Efter dem fulgte de liberale samt højrenationalisterne.

Til slut kom i samlet blok 20 kommunistiske – og andre venstre-organisationer. Deres hovedparole var: »For parlamentarisme i stedet for et præsident-enevælde«, som man betragter som et første delmål i forhold til visionen om en russisk råds-republik (»sovjet«).

Demonstrationen forløb i god orden og var præget af fantasifulde plakater med sprudlende humor og sarkasme mod regimet.

Efter en halv times march samledes man i byens centrum.

Foruden de sædvanlige liberale intellektuelle talere, talte en højrenationalist og Venstrefrontens leder, Sergej Udaltsov. Sidstnævnte sluttede af med at rive et Putin-portræt itu.

Til slut sang den russiske rocklegende Jurij Shevtjuk sin vemodige klassiker, »Rusland - en sovende skønhed«.

At der, midt i vinterfrosten, er tegn på grøde, fremgår af demonstrationernes geografi og deres resolutioner. Kravene nu er mere vidtgående end i december. Der reageres ikke kun mod valgsvindel. Nu kræves løsladelse af politiske fanger, annullering af valgresultatet, fyring af Valgkommissionens formand samt politisk reform med legalisering af mange oppositionspartier.