Lærere slås for at forsvare arbejdstid

I dag bliver Bella Centret i København fyldt med rasende lærere i en foreløbig kulmination på en ophedet strid mellem kommunerne og folkeskolelærerne om lærernes arbejdstid.

Striden blussede op da arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening i januar aftalte med 20 kommuner, at lærerne skal undervise mere – uden at få mere arbejdstid.

Det har helt usædvanligt fået Danmarks Lærerforening til at indkalde til ekstraordinær kongres.

– Det er ikke hver dag, vi indkalder til ekstraordinær kongres. Men det er heller ikke hver dag, at vi står i en så ekstraordinær situation, som vi gør i dag. Jeg mener ikke, at det er en overdrivelse at sige, at det er folkeskolens fremtid, der er på spil, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, til Arbejderen.

På Frederiksberg var mere end 150 lærere tirsdag samlet til hasteindkaldt fagligt stormøde, efter at Frederiksberg Kommune havde besluttet at gå med i KL-aftalen om lærernes arbejdstid.

– Vi er rasende over det her. Vi vil ikke finde os i, at KL ødelægger vores gode samarbejde med Frederiksberg Kommune bare for at spare penge, siger formand for Frederiksberg Kommunelærerforening, Ane Søegaard.

Lærerne frygter, at det vil gå ud over forberedelsen, kvaliteten og arbejdsmiljøet, hvis de skal undervise mere uden ekstra timer.

– Det lyder jo forjættende i en krisetid, at man sådan konsekvensfrit kan spare på lærernes arbejdstid. Men hvad med tiden til forberedelse? Jeg vil ikke gå på kompromis med kvaliteten i min undervisning, fortæller Morten Petersen Andersson, der er lærer på frederiksbergskolen Skolen på La Cours Vej.

Anders Bondo Christensen fortæller, at den ekstraordinære kongres skal bruges som afsæt for en fælles offensiv for at ændre dagsordenen.

– Vi skal tilbage til der, hvor vores fælles bestræbelse er at skabe den bedst mulige folkeskole – ikke at opnå de største besparelser. Vi skal have aktiviteter på alle niveauer hvis det her skal lykkes, og vi skal også have andre spillere på banen. Især forældrene, siger han.

Presset på lærernes arbejdstid kommer efter en række andre nedskæringer på folkeskolen.

Over de sidste to år er der blevet skåret 1,2 milliarder kroner på skolernes samlede budget. Det har blandt andet kostet 2000 lærere jobbet,  uden at deres stillinger er blevet genbesat, viser tal fra Danmarks Lærerforening.