1686: Store bededag lovfæstes som »en ekstraordinær, almindelig bededag« i kongeriget Danmark-Norge.
1770: Helligdagsreform afskaffer ni fridage. Store bededag overlever dog. Det tungeste argument for reformen er økonomisk. Færre helligdage betyder flere arbejdsdage.
1891: Arbejde på søn- og helligdage forbydes.
1920’erne: Det lykkes arbejderne på enkelte virksomheder at få tre dages årlig ferie.
1931: Halvdelen af DsF’s (senere LO) medlemmer får én uges ferie ved overenskomstforhandlingerne.
1938: Folketinget vedtager ferielov, der giver alle lønmodtagere to ugers ferie.
1952: Den tredje ferieuge aftales ved overenskomstforhandlingerne - får virkning fra 1953.
1971: Den fjerde ferieuge vedtages ved lov - gælder fra 1973.
1979: Den femte ferieuge vedtages ved lov og gennemføres samme år.
2000: Den sjette ferieuge gennemføres i form af fem feriefridage fra maj 2003.
Kilde: LO
Tillidsfolk: hold snitterne fra bededag
Fire milliarder ekstra kroner i statskassen og øget arbejdsudbud på 20.000 personer. Sådan lyder regeringens ambition for de trepartsforhandlinger, der går i gang senere på foråret.
Og fagbevægelsen og arbejdsgiverne er klar med ideer til, hvordan det skal foregå.
Inddrag store bededag som fridag, lyder et af de forslag, der ifølge Jyllands Posten er indeholdt i et idékatalog fra arbejdsmarkedets parter.
– Jeg er ikke religiøs, men det er en tilkæmpet fridag, og den skal de holde snitterne fra, lyder det meget bestemt fra Bjarne Sørensen.
Han er formand for Dansk Metal i Horsens og med i styregruppen i OK 2012 initiativet. OK-initiativet holdt møde i sidste uge for at tage bestik af overenskomstforhandlingerne.
– Lønmodtagerne hører den samme sang hele tiden. De skal holde igen og være med til at betale hele gildet. Snakken om, at der mangler arbejdskraft, hænger meget dårligt sammen med, at der er 170.000 arbejdsløse, mener Bjarne Sørensen.
Formanden for stilladsarbejderne i Aarhus, Jeppe Mikkelsen, er helt enig. Han minder om, at mangel på arbejdskraft også blev brugt som argument for at forringe og i realiteten afskaffe efterlønnen.
– Jeg synes meget hellere, de skulle sørge for arbejde til de unge, og jeg tror ikke på, at de får job, fordi man inddrager bededag. I stedet bliver det dem, der i forvejen har job, som skal knokle endnu mere, siger Jeppe Mikkelsen til Arbejderen.
I idékataloget skulle der også være forslag om at droppe de offentligt ansattes betalte frokost- og kaffepauser. Endelig skulle også muligheden for at sælge den femte ferieuge til arbejdsgiverne være nævnt.
Ifølge Jyllands Posten skulle fagbevægelsens top være parat til at levere varen mod til gengæld at få en »historisk efteruddannelsesreform« og en reform af aktiveringsindsatsen.
