Finanspagt er en blankocheck til EU
Den finanspagt, som ligger på EU’s bord, er nærmest et tagselvbord for EU-kommissionen.
I indledningen til traktaten
står der nemlig, at alle traktatlandene skal støtte de forslag, som EU-kommissionen i fremtiden kunne finde på at fremsætte for at styrke EU’s såkaldte vækst- og stabilitetspagt. Den sætter snævre grænser for, hvor stort et lands underskud på statsbudgettet og dets statsgæld må være.
Kommissionen kan med andre ord foreslå konkrete økonomiske krav til eurolandene, som de lande, der skriver under på traktaten, lover at støtte.
På EU-sprog hedder det, at landene »udtrykker, at de er parate til at støtte forslag, som EU-kommissionen måske vil foreslå for at styrke vækst- og stabilitetspagten, ved at introducere en ny række af mål for de lande, der har euro i overensstemmelse med de begrænsninger, som traktaten fastlægger.«
Det kom frem på det debatmøde om finanspagten, som Folkebevægelsen afholdt i lørdags i København. Hvor en fyldt sal hos Bygge- , Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening kunne diskutere finanspagt med Enhedslistesens folketingsmedlem Nikolaj Villumsen, Niels Westi Munch-Holbæk, folketingskandidat for Liberal Alliance og Jens Salling, formand for Konservativ Ungdom. Alle paneldeltagerne er imod finanspagten og ønsker en folkeafstemning om spørgsmålet.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt meddelte i går, at regeringen agter at tilslutte sig EU’s omstridte finanspagt. Gerne så meget af den som muligt. Også selvom Danmark risikerer at få bøder, hvis EU-domstolen mener, at den danske regering bryder traktaten.
Den danske regering er altså ikke bekymret for at sige ja til EU-kommissionens kommende stramninger af den økonomiske politik i de enkelte eurolande, selv om den ikke kender forslagene.
