1. januar 2003
En omfattende ændring af reglerne omkring førtidspension og fleksjob træder i kraft med støtte fra alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Målet er at spare penge ved at færre får førtidspension. I stedet skal de sikres job med løntilskud. Reglerne om fleksjob bliver udvidet, samtidig strammes kriterierne for at få førtidspension. Tidligere var der flere forskellige satser for førtidspension, men med reformen får alle den samme ydelse, svarende til højeste dagpengesats.
December 2010
VK-regeringen fremlægger forslag til reform af både førtidspension og fleksjob.
Ingen under 40 år, skal kunne få førtidspension, hvis de ikke har flere alvorlige handicap eller er svært hjerneskadede. Alle andre skal i individuelle udviklingsforløb, der i første omgang kan vare fra et til fem år. Personer i udviklingsforløb fortsætter med den ydelse, de fik op til forløbet. For mange unge vil det være kontanthjælp. Personer over 40 år skal også i udviklingsforløb, hvis kommunen vurderer, at de på sigt kan få det bedre. Den refusion, kommunerne får fra staten af udgifterne til førtidspension, sættes ned fra 35 til 20 procent. Fleksjob gøres midlertidige og der sættes loft over lønnen.
Forhandlingerne om udspillet strander. Det bliver derfor aldrig vedtaget.
December 2010
Socialdemokraterne, SF og Radikale fremlægger en række principper op til forhandlingerne om regeringens forslag til reform af førtidspensionen: Reformen må ikke føre til, at flere parkeres på kontanthjælp. De nuværende førtidspensionister må ikke få forringet deres vilkår. Partierne støtter udviklingsforløb til unge, men understreger, at der skal afsættes tilstrækkeligt med ressource til den opgave, så der sikres kvalitet i forløbene. Oppositionen vil opprioritere forebyggelse for at forhindre stress og nedslidning. Og så må formålet med reformen ikke være akutte sparehensyn.
Oktober 2011
Der er alt for mange unge på førtidspension, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen en måned efter folketingsvalget. Som udgangspunkt skal ingen kunne få en førtidspension, hvis han eller hun er under 35-40 år, erklærer ministeren.
Starten af 2012
Regeringen har meddelt, at den vil indlede forhandlinger om en reform af førtidspensionen. Beskæftigelsesministeren vil ikke oplyse, hvornår der kommer et udspil.
ANALYSE: Reform af førtidspension vil ramme syge
En reform af førtidspension og fleksjob skal få flere i arbejde. De penge, som der spares i den forbindelse, skal bruges på at forbedre velfærden.
Sådan hedder det i regeringens grundlag fra oktober sidste år.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har bebudet forhandlinger om reformen i starten af 2012, men hun vil ikke oplyser, hvornår der kommer et konkret udspil fra regeringen.
Et står dog klart: I lighed med VK-regeringen vil den nye regering begrænse adgangen til førtidspension yderligere.
I dag er hver fjerde nye førtidspensionist under 40 år. Men fremover skal det være næsten umuligt for unge under 35-40 år at få førtidspension. I stedet skal syge og handicappede unge ud på arbejdsmarkedet eller i gang med en uddannelse.
Lignende udmeldinger kom fra VK-regeringen, da den spillede ud med et reformforslag for godt et år siden.
Enigheden er ikke en tilfældighed. Kravet om en reform af førtidspensionen kommer i virkeligheden fra EU. I europluspagten, som støttes af både den nuværende og den tidligere regering, står der direkte, at landene skal gennemføre en »begrænsning af førtidspensionsordninger«.
Hvis den finansunion, som danskerne lige nu er ved at få trukket ned over hovedet, var en realitet i dag, ville det i øvrigt betyde, at førtidspensionsreformen skulle godkendes i EU, før den kunne blive vedtaget i Danmark.
Kravet fra EU bliver nedtonet i den offentlige debat. Her præsenteres vi i stedet for argumentet om, at det ikke er rimeligt at parkere unge mennesker på førtidspension, selvom de har en psykisk sygdom. Nye behandlingsmetoder skulle gøre det muligt for mange af dem at fungere på arbejdsmarkedet.
Regeringen står overfor opgaven at svare på, hvordan den vil sikre job til tusindvis af psykisk syge unge.
I dag er ungdomsarbejdsløsheden oppe på næsten 13 procent. Her er tale om unge, som kan yde en 100 procents effektiv indsats i et fuldtidsjob. Men samfundet har ikke brug for dem!
Hvordan skal der så blive plads til unge, som kræver særlige hensyn, og ikke kan klare de krav om tempo og effektivitet, som eksisterer på arbejdsmarkedet?
FAKTA: Førtidspension
Førtidspension er målrettet mennesker, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at de ikke kan forsørge sig selv. I januar 2011 var der 245.600 personer på førtidspension.
I 2009 fik 4475 unge under 40 år bevilget førtidspension. Af dem havde 3278 psykiske lidelser eller var mentalt retarderede. 846 havde fysiske sygdomme, mens 187 havde været udsat for ulykker eller vold. De resterende fik pension på grund af sociale problemer eller andre årsager.
