Lærere i oprør over KL-angreb
God undervisning kræver god forberedelse!
Det er budskabet fra 50 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter i Frederiksberg Kommunelærerforening, som torsdag var samlet til ekstraordinært møde for at drøfte den seneste tids angreb på lærernes arbejdstid.
– Blandt de tillidsvalgte er der stor enighed om at KL, sammen med medlemmer af regeringen, i den sidste tid har benyttet enhver lejlighed til at fortælle, at det er konsekvensfrit at sætte lærernes undervisningstid op. Men hvis undervisningstiden sættes op, er der mindre tid til forberedelse, siger kommunelærerforeningens formand, Ane Søegaard.
Danmarks Lærerforening har indkaldt til ekstraordinær kongres om emnet den 9. februar.


