Metal forstår skatte-skepsis

Cheføkonom i Dansk Metal, Allan Lyngsø Madsen, forstår udmærket, at medlemmerne på Radiometer har reageret på forslaget om at hæve grænsen for topskat med 40.000 kroner.

– Forslaget er ét blandt flere i et samlet skatteudspil, men det som pressen har haft mest fokus på, siger cheføkonomen til Arbejderen.

Som omtalt i Arbejderen i går har metal-medlemmerne i klub 227 på Radiometer i Brønshøj sendt en harmdirrende udtalelse til forbundsledelsen.

Klubmedlemmerne mener, at forbundsledelsen står for den samme politik, som den borgerlige regering, de ellers var glade for at slippe af med ved folketingsvalget sidste år.

– Den borgerlige regering gav skattelettelser til de rige. Derfor er vi chokerede over, at vi nu skal høre de samme toner fra vores eget forbund, sagde tillidsmand Per Løngreen i gårdsdagens avis.

Øget arbejdsudbud på 10.400

I Dansk Metals fem siders oplæg til en skattereform kan man læse, at det samlet »skønnes at øge arbejdsudbuddet med 10.400 fuldtidspersoner frem mod 2020«.

Hovedparten af arbejdsudbuddet, konkret 4500 fuldtidspersoner, er en direkte konsekvens af en højere topskattegrænse.

– Det vil motivere folk til at tage en ekstra tørn. De historiske erfaringer og de analyser, som en lang række anerkendte økonomer har lavet, viser, at hvis man hæver topskattegrænsen, lægger folk flere timer på jobbet, forklarer Allan Lyngsø Madsen, der indrømmer, at der ikke er mange nye arbejdspladser i det konkrete forslag.

At dem, der i forvejen har arbejde, skal arbejde mere, vækker forargelse hos metalmedlemmerne på Radiometer. De frygter, at skattelettelserne igen skal betales af de fattigste. De synes også forslaget er upassende, når der stadig er stor arbejdsløshed, og de arbejdsløse lever med stor usikkerhed og risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag på grund af de seneste dagpengestramninger.

Nye job vigtigst

– Vi er enige med klubben i, at det vigtigste lige nu er at skabe nye job og sørge for, at de arbejdsløse har ordentlige vilkår. Men det må ikke forhindre os i at se lidt længere ud i fremtiden, siger Metals cheføkonom.

Han understreger, at Dansk Metal hele tiden kæmper for at give de arbejdsløse de bedste muligheder for at komme tilbage i job. Som konkret eksempel nævner han, at forbundet har kæmpet en hård kamp for at afskaffe prisloftet over kurser, der forhindrede mange faglærte og ufaglærte i at blive opkvalificeret til nye job.

– Og hvad angår Radiometers udtalelse om dagpengereglerne, så er jeg sikker på, at genoptjeningskravet helt sikkert er noget, vi tager med til trepartsforhandlingerne, når de kommer.

Regeringen har planlagt at hæve grænsen for topskat til 410.000 kroner årligt fra 2014. Havde det været gældende i dag, ville 20.000 medlemmer af Dansk Metal betale topskat.

– Det ser vi som udtryk for, at rigtig mange almindelige lønmodtagere betaler topskat. Det har vel aldrig været meningen, og det er i det lys vores forslag som en samlet pakke skal ses, forklarer Allan Lyngsø Madsen.

Blev Dansk Metals forslag om at hæve skattegrænsen til 450.000 kroner årligt til virkelighed, ville antallet af metal-medlemmer, der skal betale 15 procent i topskat blive mere end halveret. Eller sagt på en anden måde, mindre end 10.000 af Dansk Metals medlemmer tjener mere end 450.000 kroner årligt.

Ros til regeringen

I går præsenterede regeringen sine planer for en kommende skattereform, der flugter med Dansk Metals planer om at gøre det mere attraktivt at arbejde.

Allan Lyngsø Madsen roser da også forslaget, men advarer mod at begå samme fejl som den tidligere regering.

– Skattereformen skal være finansieret krone for krone og ikke vende den tunge ende nedad. Det har vi taget højde for i vores skatteudspil, hvor vi finder pengene på en afbalanceret måde.

Ud over en højere grænse for topskat, foreslår Metal-forbundet, at sætte beskæftigelsesfradraget op, så forskellen på at arbejde og være på kontanthjælp eller dagpenge bliver større.

En jobpræmie skal få enlige forsørgere eller kontanthjælpsmodtagere til at vælge et arbejde frem for offentlig forsørgelse. Virksomheder skal kunne afskrive 100 procent af nye investeringer i maskiner, udstyr og transportmidler, som kan skabe nye arbejdspladser. Og endelig skal der ske en kulegravning af sammenhængen mellem skatter og ydelser.