"Det er tit, at østarbejderne er bange for at snakke"

Siden 1. oktober sidste år har den 44-årige tidligere murerarbejdsmand og betonarbejder Søren Fisker haft til opgave at tjekke forholdene for de ansatte ved de udenlandske firmaer, der arbejder i Aarhus og omegn.

Han er ansat af de to aarhusianske fagforeninger, 3F Rymarken og 3F Transport, Logistik og Byg, som projektmedarbejder.

– Der er desværre et stort behov for det her arbejde, og vi bliver nødt til at gøre noget for at bevare vores overenskomster. Vi vil naturligvis gerne, hvis de melder sig i fagforening, men det er nok så vigtigt, at de firmaer og folk, der kommer hertil for at arbejde, får en overenskomst, mener Søren Fisker.

Projektmedarbejderen skal altså se, om han kan overtale firmaerne til at tegne overenskomst, så arbejdet bliver udført til en ordentlig løn, og få de ansatte til at melde sig i fagforening.

Aarhus oplever lige nu og de kommende fem-seks år et kæmpe byggeboom. Der er foreløbig igangsat og finansieret byggeri for 30 milliarder kroner i Aarhus Kommune og yderligere planlagt byggeri for 20 milliarder. Det resulterer i de kommende år i tusindvis af nye arbejdspladser, og det skal ske med organiseret arbejdskraft, mener de to 3F-afdelinger, som har ansat Søren Fisker.

Han skal rundt både på de store arbejdspladser på havnen i Aarhus og ved Skejby sygehus, hvor der vil være hektisk byggeaktivitet de næste fem-seks år. Men han skal også rundt på de mange små arbejdspladser spredt rundt i kommunen.

– De sidste er mange gange de sværeste, fordi de er gemt væk på villavejene, fortæller Søren Fisker.

De rige underbetaler

Efter tre måneder er der især én ting, der undrer Søren Fisker.

– Hvorfor er det de rige, der burde have råd til at betale, der bruger billig arbejdskraft, når de skal have renoveret deres store boliger eller bygget nyt. Det ser vi tit, som nu i dag.

Vi har netop afsluttet et besøg på plads nummer to med østarbejdere i et velhaverkvarter i Aarhus. Begge steder har det drejet sig om byggeri af nye private boliger i den dyre ende.

På villavejene tror de udenlandske byggefirmaer, at de kan skjule sig for fagforeninger og myndigheder. Men fagforeningerne får efterhånden stor hjælp fra egne medlemmer og borgere i byen. De er forargede over de firmaer, der forsøger at smyge sig udenom eller misbruge de danske skatteregler, samtidig med at de bruger billig udenlandsk arbejdskraft, der undergraver de danske overenskomster og forhindrer tusindvis af danske håndværkere i at have et arbejde.

Også myndighederne i Skat og Arbejdstilsynet er ved at komme op på dupperne. Deres opgave er at sikre, at dansk lovgivning bliver overholdt, og at arbejdet bliver udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

 Om det skyldes den nye regering, der har afsat 65 millioner til en styrket indsats mod social dumping, tør Søren Fisker ikke sige. Men fakta er, at han ser meget mere til begge myndigheder nu end for bare et halvt år siden.

De danske bestillere

Den aarhusianske projektmedarbejder synes også, det er frustrerende, at der som regel altid er danskere involveret både som bestiller/bygherre og som udfører/entreprenør.

Det gælder ikke kun på villavejene.

Havnefronten i Aarhus skal de næste fem-seks år undergå en enorm forandring. Flere store byggeprojekter er på tegnebrættet og nogle allerede i gang.

Et af projekterne, Navitas, rummer den nye maskinmesterskole og ingeniørhøjskole, som det store danske entreprenørfirma E. Pihl og Søn har hovedentreprisen på.

– I stedet for en dansk underentreprenør har Pihl valgt det polske firma Budomex. Det burde være danske håndværkere, der bygger, men lige nu går der 75 polakker. Når byggeriet er på sit højeste, vil der være cirka 120 mand i gang, siger en ærgerlig Søren Fisker.

– Ud over at det koster i manglende skatteindtægter, at der er udenlandsk arbejdskraft på byggepladserne, så skal man jo ikke glemme, at et polsk firma ikke ansætter lærlinge. Her synes jeg, at et stort firma som Pihl og Søn i den grad svigter det danske samfund.

Budomex er medlem af Dansk Byggeri, men der er tvivl om, hvad der står i de polske betonarbejderes kontakter. Det forlyder, at de får en timeløn, der ligger 100 kroner under de danske kollegers.

Søren Fisker og den polsktalende tolk, Olla Anna Carslen, har da også været i sving på den enorme byggeplads, hvor fem gule kraner sørger for at fordele byggematerialer i en lind strøm. Pladsen er blevet besøgt mange gange, og der er blevet snakket med mange af de unge håndværkere, der kommer fra den fattigste del af Polen.

Bange for en fyreseddel

– De fleste af dem er omkring 20 år eller over 40 år. Hvorfor generationen der imellem mangler, ved vi ikke. Men vi ved, at de er bange for at snakke med os og for at melde sig ind i 3F. De er bange for at blive fyret, fordi de ved at andre står på spring for at tjene penge i Danmark, fortæller Olla Anna Carslen.

Forklaringen på at polakkerne indtil videre har afvist at melde sig i fagforening, skulle angiveligt være, at de er blevet truet med at blive sendt hjem, hvis de melder sig ind i 3F.

Det fik før jul de to 3F-afdelinger til at gennemføre en aktion, hvor omkring 200 nisseklædte bygningsarbejdere mødte op på havnen for at uddele julegløg til de polske arbejdere samen med en opfordring til en snak om arbejdsforhold og overenskomster.

Til møde med 3F

Onsdag aften i sidste uge havde cirka 50 af polakkerne takket ja til at deltage i et informationsmøde med 3F.

– Det var rigtig positivt. Og de spurgte da også løs om vejrlig, skatteregler og opsigelsesvarsler, fortæller Søren Fisker.

Han mener, der ligger en enorm oplysningsopgave på fagbevægelsens skuldre. De østeuropæere, der kommer til Danmark for at arbejde, fordi de kan tjene mere end i deres hjemlande, ved ikke, at en overenskomst og et medlemskab af en fagforening giver dem nogle rettigheder.

– De ved ikke, at de ikke SKAL arbejde i regnvejr, og at de har krav på overtidsbetaling, hvis de arbejder ud over den normale arbejdstid, bare for at tage nogle eksempler, lyder det fra projektmedarbejderen.

Søren Fisker og Olla Anna Carlsen skal helt sikkert forbi Navitas på havnen de nærmeste uger og se om ikke der skulle kunne hives nogle nye medlemmer i hus.