Tilmeld dig vores RSS feed
USA kunne og burde have købt fødevarerne til nødhjælp i Haiti i stedet for hos storbønder i USA, siger Chavannes Jean-Baptiste (foto), som er leder i bondebevægelsen Papay.
- Annonce -

Nødhjælp skader Haitis bønder

Mens USA sendte ris og maj til Haiti lå bøndernes afgrøder og rådnede.

USA oversvømmede Haiti med ris og majs efter jordskælvet for to år siden.

Det betød, at Haitis egne bønder ikke kunne sælge deres afgrøder. USA’s nødhjælp er meget skadelig, lyder kritikken fra Haiti.

USA kunne og burde have købt fødevarerne til nødhjælp i Haiti i stedet for hos storbønder i USA, siger Chavannes Jean-Baptiste, som er leder i bondebevægelsen Papay:

– Efter jordskælvet havde landet brug for mad til at hjælpe ofre nogle steder. Men det var ikke nødvendigt at sende en masse mad fra USA... Det var muligt lokalt at købe den mad, som skulle bruges til hjælp, siger Jean-Baptiste til journalisten Jacob Kushner.

På netportalen Truth Out skriver Kushner, at USA’s fødevarehjælp til Haiti inden jordskælvet havde en værdi af 35 millioner dollar. I 2010 blev den firedoblet til 90.000 ton.

Det har undermineret økonomien for tusinder af bønder i Haiti, som i forvejen var presset af kommerciel import fra USA af ris, majs og andre fødevarer, der produceres og eksporteres med statsstøtte, og derfor underbyder Haitis hjemmedyrkede afgrøder på markedet.

– Det her antyder, at USA’s nødhjælp fokuserer på økonomiske behov [i USA] snarere end humanitære  behov blandt de mennesker, vi skulle forestille at hjælpe, siger Nathan Yaffe fra solidaritetsorganisationen Retfærdighed for Haiti.

Og faktisk bygger USA’s nødhjælp på en lov fra 1954 som hedder ‘Loven om landbrugseksport og udviklingsbistand’. Den fastlægger at USA’s regering skal donere  en bestemt mængde hvert år uafhængigt af behovet, skriver Jacob Kushner.

Relaterede artikler