Nødhjælpspenge når ikke Haiti
I dag er det to år siden én af verdens alvorligste jordskælvskatastrofer ramte den fattige befolkning i Haiti.
Nu drager nødhjælpsorganisationer og kritiske iagttagere to konklusioner.
Der er gjort en stor indsats, men det er slet ikke nok. Det internationale samfund svigter haitianerne.
Der er bevilget rundhåndet bistand til det katastroferamte land. Allerede i marts 2010 blev der lovet 9,9 milliarder til en nødhjælps- og genopbygningsindsats. Men næsten ingen af disse penge når frem til Haiti.
FN’s børneorganisation UNICEF oplyser, at organisationen har leveret skolematerialer til 750.000 elever og behandlet 15.000 underernærede børn samt deltaget i et stort vaccinationsprogram.
Men Mark Weisbrot fra Center for Økonomisk og Politisk Forskning i USA lægger vægt på, at hjælpeindsatsen slet ikke er tilstrækkelig:
– Det er svært at se, hvordan situationen i dag er bedre end for et år siden. Faktisk er der på områder som vandforsyning, kloakering og affaldshåndtering samt boliger og hjemløse næsten ingen forbedringer sket, siger Weisbrot.
Over en halv million mennesker lever stadig i teltlejre i dag, og omkring halvdelen af bygningsruiner ligger stadig, der hvor de faldt den 12. januar 2010.
Et dramatisk udtryk for det internationale samfunds svigt over for Haiti er indsatsen mod koleraepidemien. For et år siden havde 171.300 været smittede, heraf var 3.400 døde. I dag er eller har 520.000 været smittet og omkring 7000 er døde.
Kolera er alvorlig, men ganske let at bekæmpe med en lægelig indsats og sikring af rent vand og hygiejniske livsvilkår.
Der lyder i øvrigt kritik af, at der er brugt alt for mange penge på en militære operationer i stedet for en humanitær indsats.
Især USA kritiseres for at sende over 5000 soldater til Haiti i januar 2010 og samtidig placere en flådestyrke ved øen – angiveligt for at sikre ro og orden.
Af 1,6 milliarder dollar, som USA bevilgede til nødhjælp til Haiti, er således hele 655 millioner betalt til USA’s forsvarsministerium Pentagon.
To journalister har analyseret, hvordan bistandsmidlerne til Haiti er blevet brugt. De konstaterer, at kun én procent er udbetalt til Haiti. Resten er enten gået til donorregeringen selv eller til FN og internationale hjælpeorganisationer.
»Midlerne burde i så høj grad som muligt gives til Haiti for at ... skabe arbejde og opbygge kapaciteten blandt det haitianske folk«, skriver Bill Quigley og Amber Ramanauskas.
