Faglig kamp i Indiana spidser til
Fagforeninger må ikke længere opkræve fagligt kontingent for alle på arbejdspladser i delstaten Indiana i USA for at finansiere en overenskomst. Man skal nemlig kunne nægte at betale kontingent. Men fagforeningen skal alligevel repræsentere alle på arbejdspladsen, herunder dem, der beslutter ikke at betale kontingent, og som får gavn af overenskomsten.
Sådan vil det republikanske flertal i delstaten Indianas parlament i byen Indianapolis gerne have det private arbejdsmarked til at se ud fremover.
Dét får arbejdsmarkedsforskeren Martin Wolfson ved Higgins Labor Studies Program ved Notre Dame-universitetet til at skære konsekvenserne helt ud i pap.
– Loven svarer til, hvis borgerne kører på offentlig vej, men ikke vil betale skatter for at vedligeholde dem. Eller at borgere beder brandvæsnet om at slukke brændende huse, men samtidig nægter at betale de skatter, der er nødvendige for disse offentlige ydelser kan fungere, siger han.
Hidtil har det været fast kotyme i Indiana, at alle ansatte, der drager fordelene af en kollektiv overenskomst, også skal være med til at dele omkostningerne ved administrationen af denne aftale.
Tre gange har politikerne i delstatsparlamentet forsøgt at stemme om det kontroversielle forslag, kaldet »Right to Work-loven«, men hver gang har der manglet politikere nok i salen, idet Demokraterne demonstrativt er udeblevet – senest i sidste uge. Der skal nemlig bruges 67 politikere for at gøre en afstemning gyldig – og Republikanerne kan kun mønstre 60 stemmer ud af 100.
– Vi vil gøre vores bedste for at få Demokraterne til at gøre, hvad der er rigtigt, nemlig at dukke op på arbejde og gøre, hvad de er valgt til at gøre. Demokrati handler om at deltage, ikke at gå i strejke, siger Republikanernes lokale ordfører i delstatsparlamentet, Brian Bosma, til The New American.
I sidste uge fik Republikanernes forslag 10.000 vrede fagforeningsaktivister til at oversvømme delstatsparlamentets bygning i Indianapolis, beretter ugeavisen Peoples World.
– Deres lovforslag vil ikke skabe et eneste ekstra job i Indiana, og det vil blot sænke lønnen, sagde demonstranten, Mike Gillis fra USA's LO (AFL-CIO) sige til avisen Peoples World.
Gordon Lafer, politisk økonom og professor ved University of Oregon, er også skeptisk.
– Flere undersøgelser har vist, at denne slags love reducerer årslønnen med 1500 dollar, og gør det sværere at få sygeforsikring og pension som del af ansættelsen, siger han til The New American.
