Tilmeld dig vores RSS feed
I forbindelse med generalstrejken den 6. september gennemførte det itakienske forbund USB demonstrationer i flere end 50 storbyer i Italien. Her er det fra Apulien i den sydøstlige del af Italien. Apulien udgør »hælen i den italienske støvle«.
FAKTA

Går italienerne i grækernes fodspor og afviser  at betale kriseregningen?

Det spørgsmål får sveden til at springe i EU og eurozonens kommandocentre. De har fået indsat finansbureaukraten Mario Monti som Italiens regeringsleder, og han har fået vedtaget dramatiske nedskæringer og besparelser på statens budget.

Men det afgørende spørgsmål er, om den italienske befolkning bøjer nakken og betaler regningen. Eller om de går til modstand, sådan som grækerne gør det med den militante faglige front PAME i spidsen.

I Italien vokser der en revolutionær faglig organisering frem. USB – Unione Sindicale de Base – har gode forbindelser til PAME.

Patrik Paulov fra den svenske ugeavis Proletären har talt med Paola Palmieri fra USB.


Krisen i Italien

  • Italien har 60 millioner indbyggere og er eurozonens tredjestørste økonomi. Med et løbsk budgetunderskud og en løbsk statsgæld er Italien et meget større problem for EU end det lille Grækenland.
     
  • Italien har fået en samlingsregering med Mario Monti som både premierminister og finansminister for med ny kraft at gennemføre den folkefjendske politik.
     
  • Der er ikke en eneste politiker med i regeringen, men den har bred parlamentarisk støtte. Ved tillidsafstemningen i Senatet stemte 281 af 315 medlemmer for Monti. I parlamentets underhus var støtten ligeså massiv, 556 ud af 630 medlemmer.

Fagbevægelsen

  • Italiens fagbevægelse blev splittet i 1950’erne i et kommunistisk CGIL, socialistisk UIL og det kristendemokratiske CISL. I dag er CGIL størst med 5,7 millioner medlemmer.
     
  • I dag er alle med i EFS, den europæiske faglige sammenslutning, og i ITUC, den internationale faglige sammenslutning. Alle tre acceptere i store træk den EU-dikterede politik.
     
  • I Italien finders mange mindre uafhængige faglige organisationer, som slår til lyd for klassekamp frem for klassesamarbejde. USB med en kvart million tilsluttede er den største. På den faglige samling i Rom den 3. december deltog selv CIB Unicobas, SlaiCobas, Snater og USI.
- Annonce -

Italiens arbejdere tager kampen op

Efter Grækenland rettes blikkene mere og mere mod krisen i et af EU’s største lande: Italien. Men også her møder kriseindgrebene modstand.

af Patrik Paulov, den svenske ugeavis Proletären

Efter Silvio Berlusconis afgang bliver Italien ledet af den tidligere EU-bureaukrat og bankrådgiver Mario Monti. Personskiftet indebærer ikke nogen ny politik. Regningen for gældskrisen skal betales af arbejderne og befolkningsflertallet.

Men modstanden mod myndighedernes planer er stærk. I Italien findes der flere faglige organisationer som nu mobiliserer til kamp mod Montis regering, mod trojkaen, der består af EU-Kommisionen, den Europæiske Centralbank og Den internationale valutafond IMF, samt mod storkapitalen.

- Vi kæmper imod, at folket skal betale, siger Paola Palmieri fra den faglige organisation USB. Den 3. december samledes de radikale italienske fagforeninger for at planlægge nye strejker og protester.

LÆS ARTIKEL: "Militant italiensk fagbevægelse kalder til generalstrejke"

Proletären har interviewet Paola Palmieri, international sekretær i den faglige centralorganisation USB.

Kan du kort introducere Unione Sindicale di Base (USB) for læserne?

– USB er den største klasseorienterede fagforening i Italien og samler cirka 250.000 arbejdere. USB blev formelt oprettet i april 2010 gennem en sammenlægning af to faglige organisationer som havde været aktive siden 1980’erne.

– USB er en centralorganisation, der er opdelt i to hovedorganisationer, USB Offentligt ansatte og USB privatansatte. Den har flere end 80 lokale centralorganisationer tilsluttet i de store byer. Vi indgår i nationale overenskomster på flere områder, først og fremmest i den offentlige sektor. USB findes i de vigtigste italienske og transnationale virksomheder, såsom bilfabrikken Fiat, flyselskabet Alitalia og det statslige jernbaneselskab Ferrovie.

– USB har også en social dimension med kamp for retten til et sted at bo, arbejde med udenlandske medborgere samt en organisation for pensionister. Vi har for nylig besluttet at organisere lokalt i storbyområderne alle dem, der ikke har mulighed for at mødes i en fagforening, det være sig arbejdsløse, midlertidigt ansatte, dem der ikke har indkomst og hjemløse.

– Forbundet er uafhængigt af arbejdsgivere, regering og politiske partier. USB har på det seneste indkaldt til flere generalstrejker for at forsvare arbejdernes rettigheder over for centrumhøjre såvel som centrumvenstre regeringer. Vi kæmper for at forsvare strejkeretten og retten til fri  faglig organisering og mod de klassesamarbejdende fagforeningers monopol på faglig repræsentation. USB’s strejker og demonstrationer tiltrækker altid mange mennesker, og de er stridbare.  

Vi har forstået det således, at USB er med i den faglige verdenskonference WFTU sammen med blandt andet græske PAME.

– USB har broderlige relationer til mange klasseorienterede fagforeninger i hjertet af det kapitalistiske Europa.

– Vi er medlemmer af det europæiske sekretariat i WFTU og baserer vores relationer på grundlag af den internationale solidaritet, på modstanden mod kapitalismen og arbejdsgivernes privatiseringer og udflytninger, mod diktater fra EU og mod den vej, som den europæiske sammenslutning ETUC har valgt.

Den tidligere Berlusconi-regering har sammen med trojkaen EU-ECB-IMF gennemtvunget flere nedskæringspakker. Kan du give nogle eksempler på hvordan disse rammer folket?

De tiltag, som er besluttet af Berlusconis regering, og som i dag bliver ført ud i livet af den nye premierminister Mario Monti, har en betragtelig indflydelse på de arbejdendes og arbejderfamiliernes livsvilkår.

– Forhøjelse af momsen har ført til højere priser på gas, el og brændsel. De offentligt ansattes lønninger er fastfrosne i mindst tre år. Pensionsalderen for kvinder er sat op til 65 år. Loven om kollektive overenskomster på nationalt niveau samt reglerne for opsigelser er blevet forværret. Tendensen, til at gøre alle ansættelser og aftaler  midlertidige, fortsætter, og arbejdsløsheden, især blandt unge har nået nye højder.

Da krisen i Grækenland spidsede til, blev det påstået, at lav pensionsalder og høje lønninger var årsagen til det voksende underskud. Lyder der samme toner i Italien?

– Ja, også her er der blevet ført en lignende kampagne som den mod de græske arbejdere. Det er blevet hævdet, at italienerne har levet over evne, hvilket ikke er sandt.

– En tiendedel af det italienske folk råder over halvdelen af landets indtægter. Dette er den virkelige skandale, at fordelingen af velstanden har til formål at styrke kapitalen, virksomhederne og de velbjærgede.

Hvordan ser USB på EU-projektet? Mange radikale kræfter i Europa mener, at deres lande bør forlade både euroen og EU.

– Vi har altid været af den mening, at Den Europæiske Union er sygdommen og ikke medicinen for de europæiske folk. Euroen er skræddersyet til at styrke Tysklands behov og eksport, og det der sker nu, viser, at vi havde ret.

– USB fører en bred kamp for, at folket ikke skal bære gældsbyrden, for en nationalisering af banker og storkapital, som er af yderste vigtighed for nationen, og for at skabe en institution til at støtte eller for at overtage virksomheder i vanskeligheder. Det store problem er den nationale suverænitet, som nu er truet af EU’s indblanding. Vi siger »Italien i Europa, men udenfor EU«.

Et af EU’s krav til Italien er fortsatte privatiseringer, på trods af at 94 procent af italienerne i juni sagde nej til at privatisere vandforsyningen og sociale ydelser.

– Der var massiv opbakning til folkeafstemningen i juni mod privatiseringer. Flere end 27 millioner afgav deres stemme, til trods for at mægtige kræfter modsatte sig dette demokratiske værktøj til at udtrykke medborgernes vilje. Diverse lobbygrupper og regeringen forsøger nu at mistænkeliggøre resultatet af folkeafstemningen og gå videre med privatiseringerne.

–  For nogle uger siden kom der et meget kraftfuldt svar fra de ansatte i den lokale kollektive trafik, der strejkede imod privatiseringer og imod nedskæringer i antallet af  ansatte og i servicen. 75 procent deltog i strejken.

Fortæl om de store protester i efteråret, såsom generalstrejken den 6. september og demonstrationerne i Rom den 15. oktober med over 200.000 deltagere.

– De store traditionelle, italienske faglige forbund har besluttet at acceptere stramningerne. På trods af det har arbejderne massivt deltaget i strejker og demonstrationer mod de nedskæringer, som EU, den europæiske centralbank og IMF har lagt frem, og som  regeringen gennemfører.

–  Den 6. september arrangerede vi demonstrationer i flere end 50 storbyer under generalstrejken. Den 15. oktober, under den store landsdækkende demonstration, som blev organiseret af de radikale venstrekræfter, kom der voldsomme sammenstød med politiet.

Hvilke aktioner er USB og den radikale fagbevægelse ved at planlægge fremover?

– I oktober besluttede USB sammen med de andre klasseorienterede fagbevægelser at erklære generalstrejke den 2. december mod Berlusconi-regeringens politik og mod EU’s og centralbankens diktat. Nu er Berlusconi gået af, og Mario Monti, tidligere EU kommissær og rådgiver for storbanken Goldman Sachs leder nu en samlingsregering med støtte fra alle centrumhøjre og centrumvenstre kræfter. Vi har derfor udskudt strejken i nogle uger, for at se hvilke tiltag den nye regering vil vedtage, og derefter vurdere det nye politiske scenario.

– Men allerede lørdag den 3 december gennemfører vi en national faglig samling i Rom med hundredvis delegerede fra alle de klasseorienterede fagforeninger. Der skal vi afgøre, hvilke initiativer vi skal tage for at gå videre.


Artiklen har tidligere været bragt i den svenske ugeavis Proletären

Relaterede artikler