Tilmeld dig vores RSS feed
Fagbevægelsen skal i offensiven overfor yuppie-caféerne og deres mangel på overenskomster, mener HK Handel. | Foto: Mette Kramer Kristensen
Cafékæder afsløret

En række smarte café-kæder og lignende er de seneste måneder blevet afsløret i at tilbyde deres unge arbejdere elendige arbejdsforhold. Det drejer sig blandt andet om:

 

Joe & The Juice: De unge skulle gennemgå et ugelangt optræningskursus uden løn eller jobgaranti samt lyve overfor kontrolmyndighederne. Efter pres fra fagbevægelsen og Fremtidsfighters har Joe & The Juice nu tegnet overenskomst.

Agnes Cupcakes truede deres ansatte med mega-bøder hvis de omtalte virksomheden offentligt. De unge havde ikke ret til løn under sygdom og skulle selv finde deres afløser. Agnes Cupcakes har nu, efter pres fra fagbevægelsen og Fremtidsfighters, tegnet overenskomst.

Iskæden ParadIS kræver at deres unge ansatte selv finder afløser ved sygdom og har tvunget unge til at arbejde trods influenza. HK Handel kræver overenskomst.

The Bagel Company og Baresso videoovervåger deres ansatte, som får skæld-ud hvis de smiler for lidt.

- Annonce -

Organisering skal udfordre yuppie-caféers overenskomstskræk

HK Handel har sat en række initiativer i gang for at få unge arbejdere på smarte café-kæder med i fagforeningen.

Organisering er svaret, når krisen forværrer unges forhold på arbejdsmarkedet.

Det siger HK Handels formand, Jørgen Hoppe, om den række af sager om unges dårlige arbejdsforhold på smarte café-kæder, der de seneste måneder har fyldt spalterne i flere danske medier.

– Vi skal have de unge til at melde sig i fagforening og sikre overenskomst på arbejdspladserne, siger Jørgen Hoppe til Arbejderen.

Alt for få ungarbejdere ved hvad en overenskomst er og kender slet ikke til fagforeningens rolle. Derfor har HK Handel sat en række aktiviteter i gang for at trække de unge ind i fagbevægelsen.

Blandt andet har fagforeningen indført nedsat kontingent for unge under 18 år og oprettet en Facebook-side, hvor de unge kan skrive om deres oplevelser på arbejdspladsen. Derudover har fagforeningen taget initiativ til en særlig »task force« som skal kortlægge de unges arbejdsforhold og undersøge i hvilke brancher misbruget af ungarbejderne er mest udtalt.

– Og så vil vi invitere arbejdsgivernes, elevernes og forældrenes organisationer til et samarbejde om at lave noget materiale, fortæller Jørgen Hoppe.

Relaterede artikler