Tilmeld dig vores RSS feed
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S). | Foto: Forsvarsministeriet
- Annonce -

Ø: Hækkerup tager helt fejl

Forsvarsministeren vil gøre om med den danske undtagelse fra EU-militæret på falsk grundlag, advarer Enhedslisten.

Den militære undtagelse skal væk, så Danmark kan deltage fuldt ud i EU’s fælles militær!

Sådan lyder budskabet fra den danske forsvarsminister, Nick Hækkerup efter et møde i forrige uge med resten af EU’s forsvarsministre.

Fra mødet fik han en masse krudt og kugler, som straks efter hjemkomsten fra Bruxelles blev fyret af mod den undtagelse fra EU-militæret, som et flertal af befolkningen har besluttet.

– EU løfter i dag vigtige opgaver i Bosnien og Afrika. Det er beklageligt, at Danmark ikke kan deltage i de aktuelle missioner, der omhandler om pirateri, fredsbevarelse og trænings- og kapacitetsopbygning, raser forsvarsministeren.

Men ministeren skyder med løst krudt, mener Enhedslistens forsvarsordfører, Nikolaj Villumsen.

– Påstanden om at Danmark ikke kan deltage med krigsskibe i bekæmpelsen af pirateri ud for Afrikas Horn på grund af vores undtagelse, er absurd. For det første er Danmark jo allerede dernede med et krigsskib. For det andet er der rigtig mange lande, der har missioner i området: Udover EU missionen og NATO missionen, som Danmark deltager i er der også den såkaldte Task Force 150, hvor bl.a. Kina og Rusland deltager, påpeger Nikolaj Villumsen overfor Arbejderen.

Han uddyber:

– Så hvis Danmark skulle ønske at bekæmpe pirateri med krigsskibe så kan vi sagtens fortsætte med det trods forsvarsforbehold selv hvis NATO-missionen lægges ind under EU’s. Skal pirateriet til livs er det afgørende at der sættes ind med civil og humanitær genopbygning i Somalia. Her har verdenssamfundet svigtet, og der er mere end nogensinde behov for konfliktmægling i den årelange konflikt.

Relaterede artikler