Tilmeld dig vores RSS feed
To ud af tre vil ikke handle hos virksomheder som Agnes Cupcakes så længe de ikke behandler deres ansatte ordentligt. | Foto: Mette Kramer Kristensen
Agnes Cupcakes

Agnes Cupcakes blev i sidste måned afsløret i blandt andet at true deres unge ansatte med en bøde på 250.000 kroner for at bryde en streng tavshedspligt.

Efter massiv mediedækning satte direktør Kristian Vangsgaard sig til forhandlingsbordet med HK-Handel. Forhandlingerne er nu brudt sammen uden resultat fordi Kristian Vangsgaard ikke vil tiltræde overenskomsten før september 2012.

Derfor aktionerer blandt andre Fremtidsfighters mod firmaet.

- Annonce -

Vil ikke shoppe hos svinske chefer

Undersøgelse viser at over 65 procent ikke vil handle steder hvor arbejderne bliver behandlet dårligt.

Når firmaer som Joe & The Juice, Agnes Cupcakes og Aldi har rod i arbejdsforholdene, får det over næsten to ud af tre danskere til at gå uden om forretningerne.

I en undersøgelse, som analysebureauet Wilke har lavet for Avisen.dk, svarer over 65 procent, at negativ omtale af arbejdsforholdene i nogen grad,påvirker dem til at handle et andet sted.

Talsperson for Fremtidsfighters i Aarhus, Anne Hegelund, er ikke overrasket over at så mange danskere går uden om steder som Agnes Cupcakes.

– For jeg har jo heller ikke lyst til at støtte virksomheder som ikke behandler deres ansatte godt. Men det er da dejligt endnu engang at blive bekræftet i at det vi laver rent faktisk virker. Vi vil selvfølgelig fortsætte med at gøre opmærksom på, når virksomhederne ikke behandler deres ansatte ordentligt, siger hun til Arbejderen.

Det er historier om ulønnet oplæring, trusler om bøder og farlige arbejdsforhold, som får danskerne til at boykotte de dårlige arbejdsgivere. Det mener Frederik Preisler, der er direktør i reklamebureauet Mensch og derfor har indgående kendskab til forbrugsvaner.

– Vi har vænnet os til, at tingene er i orden. Så når nogen ikke lever op til det, er det ikke længere bare »herre gud«. Så er det faktisk en større skandale end som så, siger han til Avisen.dk.

Og det går især ud over virksomheder som beskæftiger sig med nydelsesindustrien, mener Frederik Preisler.

– Vi har ikke lyst til at købe selvforkælelse af nogen, som er nogle dumme svin ved deres ansatte. På kort sigt får de et fald i omsætningen. På lang sigt vil det være et hak i deres image, siger han.

Relaterede artikler