»Antikommunismen har i dag mange forskellige ansigter og giver sig forskellige udtryk i landene. Nogle gange forklædt i falske demokratiske klæder, men ikke desto mindre antikommunisme.
Hensigten er at skræmme befolkningen og undgå, at den får en klassebaseret bevidsthed om de reelle årsager til den fundamentale krise, som kapitalismen gennemgår og tilsvarende forhindre, at befolkningen nærmer sig de marxistisk-leninistiske ideer. Hvis den alligevel gør det, så at stoppe det på den ene eller den anden måde.
Det spanske folk har mange erfaringer med disse beskidte og kriminelle metoder.
For os er der ikke den mindste tvivl om, at de tre kammerater – medlemmer af Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE) og Ungkommunisternes Kollektiv (CJC) er ofre for en jernhård antikommunisme, som under brug af løgne og »fabrikationer« i stil med Franco-tidens værste tradition, forsøger at bremse fremgangen blandt marxistisk-leninistiske organisationer og den voksende klassebevidsthed i dele af den spanske arbejderklasse og hele befolkning.
Således står vi fuldstændig solidarisk med de tre kammerater og er overbeviste om, at de selv og de organisationer, som de tilhører, vil overvinde disse vanskeligheder og udfordringerne på vejen mod socialismen, som er det eneste holdbare svar på kapitalismens barbari, og som kan bringe os en fremtid med værdighed og retfærdighed.«
International sekretær Sven Tarp/Kommunistisk Parti
Spanien vil fængsle kommunister
»No pasaran«.
Dette legendariske slagord fra den spanske borgerkrig, lyder nu igen i spanske byer. Nu betyder det, at myndighederne ikke skal få lov at komme igennem med deres planer om at dømme tre unge kommunister for en forbrydelse, de ikke har begået.
De tre unge spanske kommunister er anklager for at have bygget en barrikade i Barcelona, for at have kastet sten mod politiet og for at have skabt offentlig uorden.
Det passer ikke, fastholder de anklagede og deres organisation, Ungkommunisternes Kollektiv (CJC). De tre er også medlemmer af Spaniens Folks Kommunistiske Parti (PCPE), der tilsvarende står inde for de tre medlemmers uskyld.
Og argumentet for, at det handler om en falsk anklage, er nok så overbevisende. For den enes vedkommende idet han aldrig deltog i den demonstration, hvor den påståede forbrydelse skulle være sket. Han deltog bevisligt på det tidspunkt i en familiefest.
Dertil kommer, at anklagemyndigheden ikke fremlægger et eneste bevis. Kun vidneudsagn fra en politimand!
Retssagen startede efter flere udsættelser i forgårs, den 1. december ved en domstol i Barcelona. Anklagemyndigheden kræver de tre idømt tre år og ti måneder i fængsel.
Derfor har PCPE og de unge kommunister i CJC udsendt en appel til både indland og udland om at protestere mod dette forsøg på justitsmord mod tre unge.
I dagene op til torsdagens retsmøde var der protester i mange spanske byer og tilsvarende ved spanske ambassader i en række lande – herunder i København, hvor en gruppe unge fra Kommunistisk Parti afleverede et protestbrev til ambassadøren.
Fire år gammel sag
Det er en fire år gammel sag, der nu hives op af mølposen for at blive brugt til at skræmme unge antifascister og kommunister fra at gå med i den protestbølge, der ruller hen over et Spanien med en ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent.
CJC forklarer om sagen, at den tog sin begyndelse den 14. november 2007 – altså for over fire år siden – hvor der blev gennemført en bred antifascistisk demonstration i protest mod mordet på en ung antifascist tre dage tidligere:
»Den 11. november 2007 blev en ung antifascist, Carlos Palomino, dræbt af en 23-årig fascist, som var professionel soldat i den spanske hær. Carlos Palomino blev dræbt, da han nærmede sig en en manifestation til støtte for racistiske idéer, som var indkaldt af det kendte fascistiske parti Nationalt Demokrati.«
Drabet blev fordømt i hele landet. Der var stor vrede over det brutale mord: »Massemedierne bidrog til at tage styrken ud af protesterne ved at fremstille sagen som om den var et resultat af sammenstød mellem ‘hard-line’ systemkritiske unge fra to fløje. Det er en klassisk strategi, der anvendes af magthaverne for at kriminalisere den antifascistiske bevægelse og sidestille den med nynazisme«.
Om begivenhederne under den antifascistiske demonstration den 14. november 2007 i Barcelona beretter CJC:
»Helt fra start havde det katalanske politi ordre til ikke at lade demonstranterne komme fredeligt gennem byen... Politiindsatsen var ude af proportioner. De lagde en ring om Barcelonas bymidte, og der deltog et helt overdrevent antal urobetjente, som var klar til angreb. Demonstranter blev intimideret i undergrundsbanen. Der var opstillet mange ambulancer langs vejene. Politiet optrådte truende lige fra demonstrationens første øjeblik. Alt dette bidrog til at skabe en kunstig atmosfære af fare, hvilket gjorde Barcelona til en slags krigszone.«
Under demonstrationen chikanerede og provokerede politiet de demonstrerende beretter CJC videre:
»... forskellige forsøg blev gjort på at ændre demonstrationsruten. På grund af politiets intimidering og den fjendtlige attitude bredte der sig vrede og nervøsitet blandt demonstranterne.
Denne situation kulminerede med et brutalt politioverfald på antifascister blot 400 meter efter demonstrationens start. Uropoliti overskred helt klart deres grænser, idet repressive overgreb blev gennemført over hele Barcelonas bymidte....
Fem personer blev arresteret.«
De spanske kommunister konkluderer, at de tre unge er blevet ofre for et bevidst ‘-set-up’ fra politiets side.
På politistationen bliver to af de tre anklagede ungkommunister beskyldt for at have deltaget i kriminelle aktiviteter under demonstrationen. Siden bliver tilsvarende anklager rejst mod en tredje ungkommunist... det er denne person, som bevisligt aldrig deltog i demonstrationen.
Ingen retssikkerhed
Politiet har som nævnt ingen fysiske beviser og bygger hele sagen på udsagn fra en politimand.
Det rejser et alvorligt retssikkerhedsproblem, hvis en erklæring fra en politimand tillægges større sandhedsværdi end andre erklæringer og vidneudsagn, advarer de spanske kommunister i deres redegørelse.
»Vores kammeraters situation er særdeles vanskelig. Trods de manglende beviser er det borgerlige retsvæsen uvillige med at indrømme, at vores kammerater er uskyldige. Absurditeterne når et højdepunkt, når falske vidneudsagn tages for gode varer og anklagede personer derfor står forsvarsløse tilbage.«
I denne situation er det, at PCPE og CJC appellerer om støtte og solidaritet for at lægge pres på myndighederne og retsvæsenet, så det ikke kan gennemføre dét afskrækkende justitsmord på unge kommunister og antifascister, som politiet ønsker.
