Cubaneren der kom ind fra varmen

Der er et lille listigt glimt i øjet, da Cubas nye ambassadør i Danmark svarer på spørgsmålet.:

Hvad synes du danskerne skal vide om Cuba, som de ikke ved i forvejen?

– I ved jo i forvejen godt, at vi har gode cigarer, fin rom og smukke kvinder. Men ved I, at der står en særdeles modig ung generation klar, som er ved at samle revolutionsfanen op og føre socialismen videre?

Yamira Cueto Milián læner sig frem i stolen. Den nye cubanske ambassadør i Danmark har kun lige været i landet i tre uger, men ser parat og kampklar ud.

Hun byder på sød – alt for sød – kaffe og mørke kager ved et rundt bord på den cubanske ambassade på en tredje sal i det efterårsstille Østerbro i København.

Hun kommer lige fra Havannas 30 graders fugtige varme.

Her arbejdede hun i udenrigsministeriet med ansvar for Centralamerika.

Den 7. november var hun forbi dronningen på Fredensborg Slot til en såkaldt tiltrædelsesaudiens for nye ambassadører.

Den ni-årige søn er allerede startet i dansk skole, og hun  har sin mand med til Danmark.

Reformer

50-årige Yamira Cueto Milián giver udtryk for, at hun vil gøre alt, hvad hun kan, for at informere danskerne om, hvordan Cuba udvikler sig.

Hun har allerede fået flere spørgsmål om de aktuelle reformer i Cuba, der blandt andet bekæmper korruption og økonomisk kriminalitet, øger effektiviteten og produktiviteten og planlægger investeringer bedre.

Før partikongressen i Cubas Kommunistiske Parti i april sagde partiets leder, Raúl Castro, at cubanerne har vænnet sig til at komme nemt til alt, næsten gratis. Og at Cuba er et land, »hvor man ikke behøver at yde, men alligevel kan nyde social velfærd«.

Hvad tænker du, når borgerlige medier siger, at dit land er ved at blive et »normalt« land, der indfører kapitalistiske reformer?t

– De har en meget indskrænket opfattelse af, hvad Cuba handler om. Sådan dømmer man ikke en nation. Cubas revolutionære proces, der passer til vore forhold, fortsætter. Generationerne, der gennemførte revolutionen i 1959, er ved at blive afløst af nye generationer, der er vokset op med socialismen og skal føre den videre, siger Yamira Cueto Milián alvorligt.

Hun læner sig tilbage i stolen og smiler så.

– Vi skal ikke isolere os selv, men tilpasse os det internationale klima. Uanset hvor meget bourgeoisi-pressen forsøger at isolere os, ved vi, at det overvældende flertal af lande i de internationale samfund støtter os og vores kamp.

Ny Mentalitet

Yamira Cueto Milián forklarer, at cubanerne er ved at ændre sin mentalitet.

– I takt med at vi moderniserer økonomien og fastholder den gratis uddannelse og sundhed, skal vi styrke en mentalitet, hvor folk gengælder, hvad staten har givet dem gennem årene. Raúl og Fidel Castro har selv sagt, at vi nok har været for paternalistiske, i ordets bedste betydning, siger Yamira Cueto Milián og slår ud med armene.

Paternalisme betyder i den danske fremmedordbog  tilhængere af »formynderstaten«.

– Vi må ikke være bange for uenigheder imellem os, når vi diskuterer disse ting, siger Yamira Cueto Milián.

Hun mener, at det er sundt med en smule »pragmatisk«  indstilling – en saglig og praktisk orienteret politik. Man er jo »født på en ø«, og ens holdninger er også præget af dét, som hun forklarer det.

– Måske skulle vi hellere kalde det realistisk indstilling end pragmatisme. Det er i sidste ende et filosofisk spørgsmål. Vi har jo i forvejen modsat os blokaden og overlevet gennem at prioritere, tilføjer hun.

Blokaden

Yamira Cueto Milián taler engelsk med en let spansk-klingende accent.

Hun lærte for alvor sproget, da hun var politisk rådgiver ved Cubas mission i FN-hovedkvarteret i New York mellem 1995-2000.

– Hvert år, når resolutionen om fordømmelse af USA’s blokade af Cuba kommer op i FN-generalforsamlingen, kommer mange lande hen til os for at spørge, om de må få ordet i debatten. Men der plejer at være så lidt tid, at vi bliver nødt til at sige nej tak, forklarer cubaneren.

I år vandt Cuba sin 20. sejr over USA i FN’s Generalforsamling. 186 lande stemte for en resolution, som pålægger USA at ophæve sin blokade mod Cuba.

Kun to lande stemte imod; nemlig USA og Israel.

Yamira Cueto Milián glæder sig over det klare resultat. Hun mener, at resultatet nok engang demonstrerer, at Cubas sag støttes af det overvældende flertal i det internationale samfund. Men, også, at USA har siddet 19 tidligere henstillinger fra FN’s Generalforsamling overhørigt. Derfor mener hun, at magtfordelingen i FN er helt skæv.

– FN er ikke skabt til at tjene de få lande i en eksklusiv klub. Hele menneskeheden skal have gavn af FN, siger Yamira Cueto Milián.

Verdensborger

Før FN-årene var Yamira Cueto Milián ansat af udenrigsministeriet i Cuba som politisk rådgiver.

Efter New York blev hun i 2002 udnævnt til ambassadør i det østeuropæiske land Slovakiet. Her blev hun gravid efter en måned.

–  Jeg besluttede at føde barnet i Cuba, men vendte straks tilbage til Slovakiet med ham. Da var jeg 41 år, og dét er en meget usædvanlig alder at få et barn – i hvert fald for cubanske kvinder, smiler Yamira Cueto Milián.

I 2006 blev hun udnævnt til ansvarlig for det cubanske udenrigsministeriums afdeling for Centralamerika.

Hun havde ingen tvivl, da hun i år fik tilbuddet om at blive ambassadør i Danmark.

– Danmark er langt fra Cuba, men man er og bliver borger i verden, så man er ikke så fremmed alligevel. Vi er dem, vi er – mennesker, filosoferer cubaneren og ser alligevel lidt sørgmodig ud, da talen falder på bronze-busten af Cubas frihedshelt, José Marti, der står i det tilstødende lokale i ambassaden.

– Åh, ja. José Marti sagde en gang, at »menneskeheden  er mit hjemland«.

Solidaritet og respekt

Yamira Cueto Milián håber, at hun kan bidrage til at øge kendskabet til Cuba i Danmark. Et forhold, der må bygge på respekt og forståelse, mener hun.

– 9000 danskere besøgte sidste år Cuba som turister eller erhvervsfolk. Det er et flot tal, siger ambassadøren og tilføjer, at et dansk cement-firma har byen Santiago de Cuba i kikkerten i forhold til at anlægge en fabrik.

Hun håber, at der kan blive samarbejde om vindmølle-energi og bioteknologi.

– Men med bioteknologien ligger EU’s meget skrappe patentlove i vejen for et godt samarbejde, siger hun.

Vindmølle-energi ligger hende meget på sinde.

– Vi lever på en ø med meget hav omkring – ideelt til vindmøller. Danmark er pionérland på området. Vi vil gerne lytte og tale samarbejde, siger Yamira Cueto Milián, og føjer til, at hun straks, hun ankom til Danmark, hørte om skybruddet og oversvømmelserne i juli .

– Hér vil vi gerne hjælpe danskerne. Vi har stor erfaring med netop det. Vi vil dele, hvad vi ved. Vi har haft orkaner og storme og masser af oversvømmelser gennem årene. Dét minder mig om, at Fidel Castro, da han var på besøg her i Danmark allerede i 1995, advarede mod, at klimaforandringer ville skabe naturkatastrofer, siger Yamira Cueto Milián.

Ingen rygklap, tak

Ambassadøren bliver afbrudt af Arbejderens fotograf, der ankommer. Et par minutter går med at fotografere hende ved siden af bronzebusten af José Marti.

I køkkenet ved siden af bruser højlydt latter og småsludder fra herboende cubanere, der kigger forbi.

Så er den energiske ambassadør tilbage ved bordet og kaffen, der er blevet lunken.

– Og nu det vigtigste, siger hun og gør en ivrig bevægelse med armene.

– Vi værdsætter i meget høj grad solidariteten i Danmark med Cuba. Dansk-Cubansk Forening har gjort et kæmpe arbejde. De har arrangeret venskabs- og nordiske brigader til Cuba, de har knoklet for at bryde tavsheden om de fem cubanere, der uretmæssigt sidder fængslet i USA, siger Yamira Cueto Milián.

Hun vil prioritere tæt kontakt til »de tre kommunistiske partier« i Danmark, der viser »stærk solidaritet med Cuba«.

Blandt medierne i Danmark værdsætter hun dem, der »afspejler Cubas forhåbninger, sejre og svagheder nøgternt og afbalanceret«.

– Jeg har jeres avis Arbejderen liggende på mit skrivebord hver morgen og bliver briefet om, hvad der bliver skrevet i den. Dét, der står om Cuba, er heldigvis ikke rygklapperi. Dét vil vi nemlig ikke have. Vi vil ikke tages for givet eller beskrives som et paradis. Vi gør ting på vores egen måde for at forsvare socialismens landvindinger. Vi retter de fejl. vi har begået, slutter Yamira Cueto Milián.