24 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Facebook-slagsmål i landsretten

Indland
Tirsdag, 11. oktober, 2011, 11:22:38

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Facebook-slagsmål i landsretten

Advokater for masseanholdte protesterer over, at kammeradvokaten vil fremlægge klimaaktivisters personlige oplysninger.

Den 26-årige statskundskabs- og historiestuderende, Sigurd Jakobsen, har fået endevendt sin politiske fortid og sin kontakt med politiet siden 2004, fordi han klagede over politiets masseanholdelse under klimatopmødet.
Anna Munch-Andersen

Protest!

Fem advokater protesterede i går i Østre Landsret over, at politiet systematisk har gennemgået en lang række klimaaktivisters Facebook-profiler og blogs og søgt på deres navne i politiets registre flere år tilbage.

Klimaaktivisterne har klaget over politiets masseanholdelse af knap 1000 demonstranter under den store demonstration i forbindelse med klimatopmødet i december 2009.

– Det er urimeligt. Jeg har aldrig oplevet, at politiet forsøger at kriminalisere en gruppe borgere, og gennemgår deres politiske baggrund, bare fordi de har klaget over politiet - og fået medhold i retten, siger advokat Christian Dahlager til Arbejderen.

Igår indledte Østre Landsret ankesagen om masseanholdelserne under klimatopmødet. I alt 250 klagede efterfølgende over masseanholdelserne. 178 af dem blev anholdt ved den store demonstration den 12. december.

Sidste år kendte Københavns Byret masseanholdelserne ulovlige, og tilkendte samtlige klagere forhøjede erstatninger. Politiet ankede byrettens dom, og er nu klar med ny ammunition i form af personrapporter, som politiet har lavet på baggrund af deres egne registre og ved at søge på nettet om de masseanholdte.

En af dem, der nu har fået en tre sider lang sagsmappe hos politiet, er den 26-årige statskundskabs- og historiestuderende, Sigurd Jakobsen. Politiet fremhæver, at han også har protesteret mod udvisningen af irakiske asylansøgere.

Andre er blevet registreret for at have blogget mod Lømmelpakken, skrevet på Facebook, at de støtter bevægelser, der er imod nazisme eller at de er imod klimaforandringerne.

– Kammeradvokaten forsøger at tegne et billede af, at de her mennesker er farlige aktivister, som det var i orden at tilbageholde. Men de er fredelige mennesker, der bare bruger deres ytringsfrihed til at kæmpe mod eksempelvis nazisme og for vores klima. Hvorfor skal de mistænkeliggøres, spørger Christian Dahlager.

Han mener, at det er ligegyldigt, hvad demonstranternes politiske overbevisning er, og hvad der måtte stå om dem i politiets registre.

– Det er uden betydning for den konkrete sag. Her er det afgørende, om kammeradvokaten kan bevise, at de frihedsberøvede var til fare for den offentlige ro og orden, uddyber Dahlager.

Den 7. november afgør retten, om kammeradvokaten kan læse op af de fortrolige oplysninger.

ml@arbejderen.dk

Nyeste: Indland

Indland
24. maj. 2013 - 09:30
Derfor sparer kommunerne mere end de skalAf angst for kollektive straffe, der rammer alle kommuner, sparer kommunerne langt mere end krævet. Med budgetloven er de hårde økonomiske sanktioner blevet lovfæstet.
24. majDerfor sparer kommunerne mere end de...
Indland
23. maj. 2013 - 13:09
Irak-optagelser skete på ordre fra DalbyDanske soldater filmede overgreb mod civile irakerepå ordre fra den daværende bataljonchef i Irak, siger tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard, som havde kommandoen over kameraholdet.
23. majIrak-optagelser skete på ordre fra Da...
Indland
23. maj. 2013 - 11:55
Våbenindustriens omsætning skal øgesForsvarsminister Nick Hækkerup stiller militærfolk i uniformer og 11 forsvarsattachéer til rådighed for dansk våbenindustri i håbet om større omsætning og flere arbejdspladser.
23. majVåbenindustriens omsætning skal øges
Indland
23. maj. 2013 - 11:36
Kommuner kan frit skære nedDom i Højesteret åbner for, at kommunerne kan reducere hjemmehjælpen til næsten ingenting, mener Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.
23. majKommuner kan frit skære ned
Indland
23. maj. 2013 - 10:15
Torturofre forhindres adgang til retssagI årsrapporten fra Amnesty International kritiseres Danmark for ikke at sikre irakiske torturofre adgang til retfærdighed. De er blevet nægtet fri proces og skal hver stille med 40.000 kroner for at få en retssag.
23. majTorturofre forhindres adgang til rets...
Indland
23. maj. 2013 - 10:15
Danmark kritiseres for anonymt politiManglende id-numre på betjente er en af årsagerne til, at Danmark - for syvende år i træk - er at finde i Amnesty Internationals årsrapport.
23. majDanmark kritiseres for anonymt politi
Indland
23. maj. 2013 - 08:15
Vigtigt element ud af folkeskolereformEn afgørende hjørnesten i regeringens forslag til folkeskolereform bliver nu droppet efter pres fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.
23. majVigtigt element ud af folkeskolerefor...