Tilmeld dig vores RSS feed
- Annonce -

Ved Per Warmings bortgang

Første gang jeg hørte ham, lagde jeg mærke til, at der faldt en ro over, men også udvist opmærksomhed fra hans publikum. Han havde noget på sinde.

 

af Helge Larsen, Kunstnere for Fred

Jeg mødte Per Warming i forbindelse med Viselaboratorium i PH Cafeen – et mødested for folk, der vil synge, lytte til og snakke om politiske viser.

Det var noget, som Per viede sit liv til igennem sit arbejdsliv i det netværk af skoler, kirker, fagforeninger, oplysningsforbund og foredragsforeninger, der kaldes »de folkelige kredse«, som lærer, højskoleforstander, komponist, forfatter og de seneste år som rejsende troubadour i det meste af Norden.

Per kæmpede for freden, mod krigen, altid parat, ikke bare i vores del af verden, men også i resten af verden gennem sine mange personlige kontakter.

Han havde udviklet sin helt egen personlige fremtrædelsesform. Første gang jeg hørte ham, lagde jeg mærke til, at der faldt en ro over, men også udvist opmærksomhed fra hans publikum. Han havde noget på sinde. Han var humoristisk, altid med udgangspunkt i det solidariske.

Han viste vej til Kunstnere for Fred, hvor han var medlem af bestyrelsen i en periode.

Det er med sorg, at vi har modtaget besked om hans bortgang.

Æret være hans minde.

Relaterede artikler