20 Oct 2014  

KBH: Spredte skyer, 13 °C

Barfoed tier om højrefolk

Barfoed tier om højrefolk

Lørdag, 20. august, 2011, 11:02:44

Offentligheden må ikke få at vide, hvilke tiltag PET har taget overfor det højreekstreme netværk ORG.

Under et åbent samråd er det ikke muligt at give nærmere oplysninger om PET’s nærmere kendskab til foreningen. Det håber jeg, at der er forståelse for… Lars Barfod, justitsminister Lars Barfod, justitsminister

Justitsministeren hemmeligholder hvilken indsats Politiets Efterretningstjeneste (PET) gør i forhold til det højreekstremistiske netværk ORG.

Det står klart efter torsdagens samråd i Folketinget om højreekstremisme i Danmark.

Har PET foretaget sig andet end blot at holde øje med det højreekstreme netværk ORG?Har PET foretaget »bekymringssamtaler« med ORG-medlemmer? Har PETundersøgt, om ORG–politimanden, der stjal personoplysninger om personer fra venstrefløjen fra politiets registre, havde medskyldige indenfor politiet?Har PETundersøgt, hvad der er sket med oplysningerne?

Sådan lød nogle af de spørgsmål, som Enhedslistens, Line Barfod, forsøgte at få justitsminister, Lars Barfod, til at svare på.

– PETer naturligvis opmærksomme på eksistensen af foreningen ORG. Under et åbent samråd er det ikke muligt at give nærmere oplysninger om PET’s nærmere kendskab til foreningen. Det håber jeg, at der er forståelse for… Det er begrænset, hvor meget jeg kan gå i detaljer om PET’s aktiviteter overfor højrefløjen, lød det korte svar fra ministeren.

Samrådet var indkaldt af Folketingets Retsudvalg for at få et overblik over de danske myndigheders indsats overfor den ekstreme højrefløj i Danmark ovenpå terrorangrebet i Norge og afsløringen af det højreekstreme netværk, ORG.

Justitsministeren har bedt PET vurdere indsatsen mod politisk ekstremisme. Redegørelsen ligger klar om et par uger. Først herefter vil justitsministeren tage stilling til, om der er brug for yderligere initiativer.

20. aug. 2011 - 11:02   03. sep. 2012 - 12:37

Indland