16 Aug 2017  

KBH: Let skyet, 21 °C

Kurt Strand og den usynlige arbejder

Kurt Strand og den usynlige arbejder

Fredag, 04. februar, 2011, 21:19:23

Hvorfor optræder så få arbejdere i medierne? Og hvorfor er der så meget stof om forbrug, erhvervsliv og livsstil i forhold til de mange store samfundsproblemer, der ikke får omtale. Vi stillede spørgsmålene til den tidligere DR-studievært Kurt Strand.

– Jeg synes, at både TV2 – og i alt for høj grad også DR tv – har alt for mange spektakulære og letfordøjelige nyheder. Det gælder for eksempel dækningen af kongehuset, som betyder, at tv-stationerne sætter alt andet ud af kraft, når der sker fødsler eller bryllupper, siger den tidligere studievært på DR2’s Deadline, Kurt Strand.
Aage Christensen

Den danske arbejder er næsten ikke mere til at få øje på i mediebilledet, der er faretruende ved at vælte over af spektakulære royale tvillingefødsler og uvæsentlige ikke-nyheder. Journalisten Kurt Strand er bekymret.

– Ja, arbejderen er meget usynlig. Og arbejdsmarkedsjournalistikken er i øvrigt et helt stofområde, der er ved at forsvinde, siger den 55-årige journalist, som valgte at stoppe på DR for få måneder siden.

Han fortæller, at dengang han som ung journalist i starten af 1980’erne dækkede arbejdsmarkedsstof for henholdsvis Socialistisk Dagblad og Demokraten Weekend, var arbejdsmarkedet et af de fineste stofområder for en journalist at dække.

Hvis man begynder at udgive aviser for at tjene penge, så risikerer man at få et andet fokus, et bundlinje-fokus.

Kurt Strand

– Dengang kunne vi lave masser af arbejdspladsreportager om strejker, miljøsager og andre begivenheder på for eksempel B&W, Nakskov Skibsværft og Helsingør Værft. Der var en stolthed på de store industrivirksomheder, en arbejderkultur, erindrer journalisten.

– Jeg tror, skibsværfterne havde førertrøjen på, når det gjaldt om at definere, hvad en arbejder var, og hvad arbejdsmarkedsjournalistik var for en størrelse. At dække overenskomsterne dengang var jo nogle af de helt store emner – helt på linje med, når nutidens reportere i timevis står foran Christiansborgs døre, siger journalisten, der i 1982-83 arbejdede freelance for en række fagblade.

Kurt Strand holder en kort pause og ser lidt rundt i cafeen i Paludans Boghandel i Fiolstræde i det indre København. Han tager en slurk af kaffen, der selvfølgelig er helt sort. Omkring ham svirrer studerende fra universitetet, der pludrende har indfundet sig til frokostpausen med bøger og laptops under armene.

Der er unægtelig en stor og umiddelbar kontrast til eventuelle minder om dengang, flere tusinde værftsarbejdere på B&W gik til frokostpause eller fagligt møde i kantinen.

Vi er gået fra at være borgere til at være forbrugere.

Kurt Strand

– Arbejdsmarkedsjourna­listikken var for os dengang en journalistisk dækning af køb og salg af arbejdskraften. Noget, I på jeres avis, sikkert vil kalde for en god gammeldags marxistisk betragtning, siger Kurt Strand med et lunt smil.

Men der skete noget, da de store værfter begyndte at lukke, og en masse arbejdspladser begyndte at flytte til udlandet. Her begyndte arbejdsmarkedsjournalistikken sin rutschetur, tror han.

Forbruger

Kurt Strand mener, at arbejdsmarkedsjournalistikken i dag ligefrem har mistet status. Han husker, at man dengang i starten af 1980’er­ne skelnede skarpt mellem erhvervs- og arbejdsmarkedsstof.

– Ja, i dag er der jo mere og mere erhvervs- og forbrugerstof i medierne, siger Kurt Strand og gør en let bevægelse med hånden.

Han mener, at der er sket ét og andet i retning af et mere individuelt præg på nyhedsstrømmen.

– Vi er gået fra at være borgere til at være forbrugere, siger han.

Kurt Strand, der i 1985-91 var reporter, studievært og redaktionssekretær på Københavns Radio, understreger gang på gang, at der ikke er noget galt med hverken erhvervs- livsstils- eller forbrugerstof. Men der er ifølge ham et stort uløst problem:

– Dén journalistik, som handler om os som samfundsborgere, er prioriteret ned, siger han og remser en række eksempler op.

For et årti tilbage havde DR »Nyhedsmagasinet« om tirsdagen, som tog fat i politiske og samfundsmæssige, såkaldt borgervenlige emner.

Det blev erstattet af et – ifølge Kurt Strand – ellers udmærket forbrugerprogram, »Kontant«, der havde forbrugeren i centrum. Engang eksisterede også »Pengemagasinet«, der var rettet mod forbrugerne på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Dét blev erstattet af programmet »Penge«, som er et andet forbrugerprogram, der handler om det, du selv har i baglommen.

– Jeg synes slet ikke, at der er noget galt med den slags udsendelser, der handler om vores egen tilværelse. Men det er gået ud over noget andet. Det er gået ud over den journalistik, som handler om os som borgere og de demokratiske processer, vi skal indgå i, siger Kurt Strand, der i to årtier har afholdt korte og lange kurser i blandt andet interviewteknik og fortælleteknik såvel i som uden for DR.

Han bryder sig i øvrigt ikke om tendensen til, at flere medier kammer over i personhetz og forfølgelse af enkeltpersoner.

– I stedet for at være vagthund er medierne begyndt at blive jagthund. Det er selvfølgelig fint nok at undersøge landets måske kommende statsministers skatteforhold, men når det udvikler sig til en personfikseret jagt, dur det ikke. Det er selvfølgelig også relevant at undersøge, om udenrigsministeren nu passer sit arbejde. Men det går ikke, når det ender i en sand menneskejagt, mener journa­listen.

For kommercielt

Kurt Strand, der forlod DR for kort tid siden på grund af uoverensstemmelser om, hvilken slags program han skulle lave fremover, synes, at der er sket et skred i det, journalister og mediefolk omtaler som nyhedskriterierne, altså den måde de vælger nyheder ud.

Han har registreret, at rene kommercielle medier er kommet til at fylde mere og mere i billedet; og at de kommercielle tv-stationer er eksploderet i antal. Måske er det en af forklaringerne på det ændrede fokus på, hvilke stofområder medierne vælger at dække.

Kurt Strand tør ikke gætte, men har et bud:

– Viasat-kanalerne, TV3 og så videre er i hvert fald ikke sat i verden for at gøre os klogere. De er sat i verden for at tjene penge. Der er ikke noget galt i at tjene penge, men det giver et andet fokus, siger Kurt Strand, der sidder i Cavling-komiteen og uddeler landets fineste journalistpris.

Han tilføjer, at TV3 for eksempel ikke har nyhedsud­sendelser eller debatudsendelser.

– Intet af det, de sender, er på nogen måde borgervenligt. For det første fordi det er dyrt at lave. For det andet er det svært at tjene penge på den slags, mener journalisten, der mellem 1991-95 var reporter, studievært og producer på P3’s Go’Danmark, Station 3 og Kronsj.

Ligesom i den øvrige medieverden er pengene noget, der påvirker tv, radio og bladenes valg af udsendelser og artikler, mener han og minder om, at vi i Danmark har en tradition i bladverdenen for, at aviserne faktisk udkommer »på trods«.

– Jeres egen avis er et godt eksempel. Det handler om at have holdninger og budskaber, man gerne vil have ud i verdensrummet. Sådan var det jo også med Venstre-pressen, der tjente penge for at kunne udgive aviser. Men hvis man begynder at udgive aviser for at tjene penge, så risikerer man at få et andet fokus, et bundlinje-fokus, mener Kurt Strand.

Det betyder ifølge journalisten, at et dagblad som for eksempel Berlingske Tidende kan blive stillet overfor et ubønhørligt krav om at levere et afkast på eksempelvis 15 procent til den koncern, der ejer bladet.

– Dét overskud går jo ikke nødvendigvis til at skabe et bedre produkt, nemlig avisen, men går andre steder hen, muligvis til andre produkter, det ved jeg jo ikke. Det, jeg siger, er ikke, at Berlingske er en dårlig avis, men de risikerer at få et helt andet fokus, som smitter af på journalistikken, mener Kurt Strand.

Letfordøjelige nyheder

Han mener, at hele den kommercielle udvikling smitter af på TV2 – og dermed også DR.

– Jeg synes, at begge steder – og i alt for høj grad også DR tv – har alt for mange spektakulære og letfordøjelige nyheder. Det gælder dækningen af kongehuset, som betyder, at tv-stationerne sætter alt andet ud af kraft, når der sker fødsler eller bryllupper. Det gælder Camilla Broe- og Stein Bagger-sagerne, som fyldte uforholdsmæssigt meget, siger Kurt Strand.

Han tilføjer, at medier selvfølgelig skal dække sådanne sager, men at konsekvensen let kan blive, at alt muligt andet relevant stof ryger ud af mediebilledet. Selvfølgelig bør et medie dække alle sager efter de samme kriterier og ikke gøre for eksempel en tvillingefødsel i kongehuset til verdens vigtigste begivenhed. Ellers er der en stor risiko for, at store, samfundsvigtige sager ryger helt ud af sendefladen, mener han.

Viasat-kanalerne og TV3 er i hvert fald ikke sat i verden for at gøre os klogere. De er sat i verden for at tjene penge.

Kurt Strand

– TV2 har i øvrigt stort set afskaffet dokumentarudsendelserne. Og på DR er dokumentarudsendelserne, meget forenklet, noget, der handler om mennesker med mærkelige sygdomme, som skal behandles på sygehuse i USA – og så skal vi se, om det lykkes, siger han.

Kurt Strand, der efter sin fratræden hos DR, nu arbejder freelance, efterlyser opmærksomhed om andre store emner, som meget sjældent kommer i mediernes søgelys.

– Hvad med beslutningen om Femern-forbindelsen? Hvad med metroprojektet? Hvad med fokus på den måde, DONG eller Post Danmark agerer på – de statslige foretagender, som jo burde være underlagt en eller anden demokratisk kontrol, spørger han.

Og tilføjer, at emnerne nok er »svære at lave til fængende historier«, men at i hvert fald public service-stationer som DR og TV2 burde være »forpligtede« til at lave udsendelser om emnerne, uanset at seerne ikke står i kø for at se det.

– Ellers har medier ingen berettigelse, siger Kurt Strand tørt og minder om, at DR har en smuk målsætning om, at man vil klæde borgerne på til at agere som borgere i et demokratisk samfund.

Han tilføjer, at der selvfølgelig er masser af udsendelser i DR, som opfylder de smukke målsætninger. Men når man som tv-medie er den vigtigste kilde til viden, nyheder og information, så er det vigtigt, at tv tør være dagsor­densættende, også på »tunge« emner, mener Strand, der fra 1995-97 var programudvikler og underviser i Radioens Udviklingsenhed samt journalist i Radioens Dokumentargruppe.

Venstrefløjen og medierne

På falderebet. Hvordan synes han egentlig, venstrefløjen klarer sig i medierne i dag?

– Meget dygtigt. SF har lært sig de metoder, som Dansk Folkeparti med succes har benyttet i mange år – det vil sige, at lade centrale personer tegne partiet og gøre budskaberne ret få, enkle og letforståelige.

– Enhedslisten har en høj bevidsthed om, at det er vigtigt at slå godt igennem på tv og i de traditionelle medier, siger journalisten.

Hvad synes Kurt Strand så om dagbladet Arbejderen?

– Jeg har brugt den nogle gange i Deadline og citeret fra den. Den kom ind i min mailboks dagligt. Dét lidt, jeg kender til den, ser fornuftigt ud. Den ser ud, som man ville forvente, en avis af den type ville se ud, siger Kurt Strand.

Han grunder et øjeblik – og uddyber så.

– Tiden er løbet fra den der lidt bastante journalistik, hvor man konkluderer på læsernes vegne. De skal nok selv drage deres konklusioner. I er lidt antikverede en gang imellem. Omvendt er det en avis, der deklarerer udgangspunktet helt fuldstændigt klart. Det er ramt rent. Man er jo ikke i tvivl om, hvor det politiske ståsted er, slutter Kurt Strand.

04. feb. 2011 - 21:19   03. sep. 2012 - 10:53

Medier