Krigen skulle gøre NATO relevant
De danske soldater i Afghanistan er ikke så meget i landet for at hjælpe med bekæmpe såkaldt terrorisme, sikre vestlig sikkerhed, bygge skoler og bore brønde, som for at redde sammenholdet i det vestlige militærsamarbejde, NATO.
Det er essensen i påstanden fra en topofficer i USA’s militær, som har været tæt for forhandlingerne mellem NATO-landene og USA om besættelsen af Afghanistan.
– NATO’s rolle i Afghanistan handler mere om NATO, end det handler om Afghanistan, siger den anonyme officer til nyhedsbureauet IPS, der har garanteret fuld diskretion på grund af sagens ømtålelighed.
Officielt har USA, NATO og besættelsesstyrken i Afghanistan (ISAF) hævdet, at krigen mod Afghanistans oprørere er af afgørende betydning for sikkerheden i alle de lande, som har tropper dér.
Men NATO befandt sig efter Sojvetunionens opløsning i 1991 i et tomrum. For hvem var nu NATO’s fjende?,
»NATO var i limbo for en kort periode«, indrømmede NATO’s daværende militære øverstbefalende i Europa. den amerikanske general James Jones i oktober 2005 overfor American Forces Press Service.
Den nye fjende blev international terrorisme med base i Irak og Afghanistan, der blev invaderet i 2001. Især angrebet den 11. september det år gav NATO en ny chance for at vise sin berettigelse, mener den anonyme ex-officer i samtalen med IPS.
– General James Jones solgte ideen til daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld om at »overdrage« Afghanistan til NATO, siger kilden.
Han hævder, at USA overbeviste især de europæiske NATO-allierede om at sende soldater til Afghanistan med løfter om, at der kun var tale om mindre »oprensningsaktioner« og humanitært arbejde efter US-hærens oprulning af Taleban.
– Afsløringen understreger, at alt det sludder om kvinders rettigheder og demokratiudviklingen i Afghanistan, kun skulle berettige besættelsen, siger Lene Junker fra den danske fredsbevægelse »Nej Til Krig« til Arbejderen..
– I virkeligheden har det handlet om USA’s eget projekt om »A New American Century«, hvor de kunne bruge musklerne. Og så spiller det ganske belejligt ind, at NATO ved samme lejlighed kunne vise sin eksistensberettigelse, tilføjer hun.
