CO2-agenter snupper halvdelen
Handel med CO2-kvoter er blevet en malkemaskine, hvor konsulentfirmaer og agenter tjener penge ved at flytte – ikke nedsætte udledningen af CO2-kvoter.
Fru Pria Devi i landsbyen Thunilsina i Nepal laver mad til sin familie på gasblus. Den gas der hvisler ud af brænderen, når hun åbner for hanen, er biogas, som kommer fra dyregødning og andet affald.
Hun er holdt op med at belaste naturen ved at bruge træ på ildstedet.
Familien Devi er med til at løse miljø- og klimaproblemer. Familien udleder ikke CO2, der opvarmer atmosfæren, og de fælder ikke skoven.
Men familiens indsats for klimaet er blevet del af et marked, der nærer private virksomheder, og ikke fører til lavere global udledning af CO2.
Konsulentfirmaer tjener store penge på at udvikle og kontrollere internationale handel med CO2-kvoter. Rige lande køber kvoter og skærer ikke selv ned. Fattige familier i Nepal og andre lande forgældes, beretter den britiske avis The Guardian.
Nepals regering har betalt det norske firma Veritas 150.000 euro – over en million kroner – for at kontrollere 340 små biogasanlæg i Nepal, som det familien Devi har købt.
Ifølge avisen skal Nepal hvert efterfølgende år betale Norsk Veritas en lille halv million for løbende kontrol. Hvis denne kontrol er positiv udbetaler købere på det internationale CO2-marked godt to millioner kroner til Nepal for de CO2-kvoter, som ikke bruges i de 340 husstande.
Det internationale selskab Myclimate handler med CO2-kvoter og direktør Thomas Finsterwald indrømmer, at op til 40 procent af ulandenes indtægter ved salg af CO2-kvoter går til konsulenter og inspektion.
Samtidig ender mange af de små familier med at være forgældede.
Biogasanlægget koster familien Devi 575 dollar. Det er en stor udgift for en bondefamilie, som typisk tjener, hvad der svarer til 1500 dollar om året, skriver The Guardian.
Norge er et af de lande, som køber CO2-kvoter for at opfylde landets forpligtelser i henhold til Kyotoprotokollen. Norge ønsker at købe seks millioner ton CO2 årligt, oplyser organisationen Timberwatch, der er kritisk over for handel med CO2-kvoter.
Dette marked er i dag enormt og voksende. I 2008 blev er således ifølge miljøorganisationen NOAH handlet med 4900 millioner ton CO2, og udledningen af CO2 fortsætter med at vokse trods løfter om nedskæring.
Handel med CO2-kvoter betegnes af mange kritikere som en falsk løsning.
Erklæringen fra Klimaforum09 i København i december 2009 afviser handel med CO2-kvoter. Det samme gør »Folkenes Klimaaftale« fra det internationale klimamøde i Bolivia i april 2010:
