PAME fokuserer på systemskifte

af Patrik Paulov, den svenske ugeavis Proletären

– Et er sikkert: Hvis PAME ikke fandtes, havde situationen for den græske arbejderklasse været meget værre.

Ordene kommer fra Giannis Tasioulas, formand for  Byggearbejdernes Forbunds afdeling i Athen med 40.000 medlemmer. Vi mødte ham og to andre græske faglige aktivister, Giorgos Mastraggelis og Polyvis Tsirkas i SEKO klub 119’s lokale på Liljeholmens T-banestation i Stockholm. De er inviteret til Sverige, som repræsentanter for Alle arbejderes militante front, PAME, for at informere om udviklingen i  Grækenland.

Udtalelsen ovenfor om PAME’s betydning er ingen overdrivelse. Organisationen er den drivende kraft i protesterne mod den socialdemokratiske PASOK-regerings, EU’s og Den Internationale Valutafond, IMF’s økonomiske hestekur.

– PAME har siden december sidste år organiseret 12 generalstrejker. Den 5. maj samlede vores strejkedemonstration i Athen 100.000 mennesker. Samtidig blev der gennemført demonstrationer i yderligere 67 græske byer, beretter Giannis Tasioulas.

 

Hestekur
– Vi har set mange kvalitative forandringer i løbet  af denne periode. Flere deltager i PAME’s aktiviteter og demonstrationer. Fagforeninger, som ikke er med i PAME, tilslutter sig vores linje. Flere kommer på vores møder, hvor der skal besluttes strejker.

At den økonomiske hestekur vækker bred utilfredshed er en underdrivelse. Nedskæringerne i den offentlige sektor rammer hårdt.

– PASOK gennemfører de hårdeste, de mest barbariske  foranstaltninger, som vi nogensinde har set i Grækenland, siger Giannis Tasioulas og giver nogle eksempler:

Mindstelønnen sænkes fra  740 euro til  650 euro. Den 13. og 14. månedsløn, som delvis kompenserer grækerne for deres lave lønninger, bliver afskaffet. Momsen bliver forhøjet, og samtidig bliver selskabsskatten sænket.

Et spørgsmål, der har været centralt i den svenske debat, er grækernes »privilegier«. For eksempel er påstanden om, at grækerne går på pension, når de er 53 år eller tilmed i 40-årsalderen, blevet gentaget gang på gang.

 

Pensions-privilegier?
Stemmer det, at grækerne ikke arbejder én dag efter, de er fyldt 53 år?

– Nej, den officielle pensionsalder er 65 år, svarer Giannis Tasioulas og tilføjer:

– Det er sandt, at visse har haft mulighed for at gå på pension tidligere, men det er få. Derimod har de, som arbejder indenfor erhverv med tungt og sundhedsskadeligt arbejde, kunnet gå på pension som 60-årig.

Til denne gruppe hører arbejdere i byggesektoren. Giannis Tasioulas konstaterer, at arbejdsforholdene på græske byggepladser er anderledes end på svenske. Der er ingen sikkerhed for arbejderne. Der er flere tunge løft og klatren i byggestiladser. Arbejdere i byggebranchen topper statistikerne over arbejdsulykker med dødelig udgang.

– Nu bliver den tidligere pensionering afskaffet. Men hvilken 65-årig har kræfter til  at arbejde på en byggeplads?

Giorgos Mastraggelis er aktiv i det græske Transport- og buschaufførforbunds afdeling for lokaltrafik i Athen. Han kommer med yderligere eksempler fra den græske virkelighed.

– En buschaffør kan gå på pension efter 35 års arbejde. De, som arbejder uafbrudt fra 18-årsalderen, kan altså gå på pension ved 53-årsalderen, men pensionen bliver da meget lav. Af 20.000 buschauffører i Athen er der måske 30 til 40, som har benyttet den mulighed. Jeg er selv 52 år og har otte år tilbage, inden jeg har arbejdet i 35 år.

 

Unge ender med ingen pension
Allerede før de aktuelle forringelser er den faktiske gennemsnitlige pensionsalder i Grækenland 61,4 år. Det er højere end i mange andre EU-lande. PAME’s repræsentanter advarer om, at mange grupper, som unge med fleksible ansættelsesvilkår, knapt nok kommer til at få nogen pension overhovedet. Og de som får det, kan ende med at få så lidt som 360 euro om måneden. (Det svarer til omkring 2680 kroner)

For PAME handler den igangværende kamp om to forhold. Den ene er at gå til modstand mod de forringelser, som gennemføres af dem, som PAME kalder den sorte blok, altså regeringen, kapitalisterne, EU og IMF. Arbejderne skal ikke betale krisen. Pengene må i stedet tages fra de rige.

Den anden og større opgave er at øge bevidstheden blandt folk om behovet for et systemskifte.

– Dette er en overproduktionskrise som følge af anarki i det kapitalistiske produktionssystem, hvor målet er  profit – ikke produktion ud fra folkets behov, siger Giannis Tasioulas.

– Vi er sikre på, at der kommer en meget dybere krise efter denne, og så vil endnu flere forringelser ramme os.

PAME har i løbet af det sidste halve år mere og mere tydeligt understreget, at samfundet og økonomien må underlægges folkets behov og kontrol. Krisen kan ikke løses indenfor det kapitalistiske system.

Giannis Tasioulas taler om socialisering af de store industrier, transportsektoren og bankerne, om en central planlagt økonomi. Han er ligesom flertallet af de ledende aktivister i PAME medlem af Grækenlands Kommunistiske Parti KKE.

 

Ingen strejkekasser
– Der findes grupper i  PAME, som ikke er kommunister. Men vi forenes omkring, at vi ser kapitalismen som en årsag til problemerne, og vi forenes omkring en fælles kamplinje mod monopolkapitalen og imperialismen. Der er kun én vej at gå,  og det er total konfrontation mod dette system.

PAME og de arbejdere, der går til modstand, kæmper dog under vanskelige betingelser. Der findes ingen strejkekasser i Grækenland, så hver strejkedag betyder færre penge i tegnebogen. Det er også almindeligt, at arbejdsgiverne truer de ansatte med fyringer, når der er strejke.

– Det er en svær tid for græske arbejdere. Derfor anser vi ikke dem, der tvinges til at arbejde, eller dem, som ikke er overbeviste om, at de skal tilslutte sig PAME som fjender, siger Giannis Tasioulas

Der forkommer også direkte provokationer. Under strejken den 5. maj  forsøgte højre-ekstremister at opfordre PAME-demonstranter til at angribe parlamentet med vold. Brandbomben mod banken, hvor tre bankansatte døde, er et andet eksempel.

– Staten og kapitalen forsøger at benytte sådanne metoder imod det massive antal deltagere i demonstrationerne. De bankansattes død var et slag mod arbejderbevægelsen. Vi er nødt til at få mennesker til at indse, hvem der har gavn af sådanne begiveheder, siger Giannis Tasiuolas.

En øget bevidsthed er ikke nok til at få et systemskifte i stand. Omfanget af den faglige organisering er et stort problem, den er kun på 30 procent i Grækenland.

PAME arbejder for at blive stærkere på arbejdspladserne, og det bidrager strejkerne til. PAME forsøger samtidig at nå nye grupper som eksempelvis unge uden fast ståsted og indvandrere, som ikke har faglige traditioner med sig fra deres hjemland .

Efter 12 generalstrejker, landsomfattende demonstrationer, besættelse af offentlige bygninger og andre aktioner venter der nye protester. De bliver ikke kun rettet imod de konkrete forringelser, som nu er i fokus. Et vigtigt spørgsmål er forsvaret af den nugældende kollektive overenskomst, som myndighederne forsøger at sætte ud af kraft. Et andet spørgsmål er at stoppe de fortsatte privatiseringer af offentlige virksomheder.

Er der ikke en fare for, at folk bliver skuffede, når regeringen trods alle protester tonser forringelse efter forringelse igennem?

– Jo, der er en  fare for at mennesker føler, at det ikke spiller nogen rolle. Der er ingen sikkerhedsventil, som kan beskytte os mod det, siger Giannis Tasioulas.

Han vender tilbage til nødvendigheden af at skabe bevidsthed om, at det ikke er tilstrækkeligt med at vinde den ene eller anden kamp, men at det handler om at erobre magten.

 Vi er nødt til føre meget mere ideologisk kamp for at imødegå propagandaen fra kapitalisterne. Hvis det ikke lykkes for os at højne bevidstheden, vil PAME  gå tilbage, og mennesker vil blive endnu mere skuffende.

Til slut, har I en opfordring til læserne?

– Vi vil igen komme med den opfordring, som vi har skrevet op vores bannere: Europas folk rejs jer! 

 

Artiklen har tidigere været bragt i den svenske ugeavis Proletären