view counter

De kæmper for landets enhed

Kommunisterne og socialisterne i Belgiens Arbejderparti fik støtte til deres enhedspolitik, men valgets vinder blev det højreorienterede flamske parti, som vil splitte.

– Vi har haft et godt valg, hvis vi sammenligner med tidligere valg. Men på grund af kravet om, at et parti skal have mindst fem procent af stemmerne for at blive repræsenteret i parlamentet, så kommer vi ikke ind.

Sådan fortæller Ruben Ramboer fra Belgiens Arbejderparti (PTB) om sit partis resultat ved valget søndag.

Uden spærregrænse ville PTB have fået to medlemmer valgt ind i landets parlament, uddyber han over for Arbejderen.

Partiet retter nu sin parlamentariske indsats mod kommunalvalget om to år, hvor PTB med den aktuelle vælgertilslutning kan komme ind i en række nye kommunalbestyrelser ud over den håndfuld, hvor de i dag er repræsenteret.

Og her vil Belgiens Arbejderparti kæmpe for de to politiske mærkesager, som det gik til valg på forud for søndagens parlamentsvalg: Det er socialistiske løsninger på krisen, og så er det kamp for Belgiens politiske enhed mod reaktionære og separatistiske partier, som skærper de nationale og kulturelle modsætninger i landet.

Ruben Ramboer er sikker på, at PTB’s fremgang i høj grad skyldes dets modstand mod Belgiens opsplitning i en rig flamsk og en fattigere vallonsk del. Men det ændrer ikke ved, at de separatistiske partier havde vind i sejlene.

Partiet den Nye Flamske Alliance (NVA) blev valgets store vinder med 27,9 procent af stemmerne og en firedobling af mandaterne fra otte til omkring 30.

– Måske danner de regering med socialisterne, som er et stort socialdemokratisk parti i det fransktalende Vallonien, forklarer Ruben Ramboer.

Med i regeringen kommer måske også et lille nyliberalt socialdemokrati fra det nordlige Flandern.

– Men det er alt sammen usikkert endnu, påpeger han.

Hvad der står fast er, at Belgien er rykket til højre ved valget og nærmere på en opsplitning i en føderal stat

Relaterede artikler