23 Sep 2017  

KBH: Let skyet, 11 °C

Krigsforbrydelser uden grænser

Krigsforbrydelser uden grænser

Onsdag, 19. august, 2009, 00:00:00

Den tyske historiker Bernd Greiners bog om USA`s ageren i Vietnam, ¤¤Krig uden fronter¤¤, er ikke kun en bog om My Lai, men også om operation Speedy Express, døds-eskadroner med mere

af Bjarne Nielsen
Der står omkring ti personer på billedet fra den 16. marts 1968. Kvinder og børn. Skræmte, grædende og holdende om hinanden. En af dem er den tiårige pige Do Thi Nhut. Nogle sekunder efter er alle dræbte. Myrdet af to amerikanske soldater.
På fotografen Ronald Haeberles spørgsmål 'Hvorfor?', trak soldaterne på skuldrene og fortsatte med at slå ihjel. De var i gang med at finde og udslette. Koldt og kynisk.
Halvandet år senere hørte verden først om massakren i My Lai, hvor de amerikanske soldater myrdede, torturerede og voldtog landsbyens beboere i flæng, medens de brændte huse og afgrøder af.
For selv om krigen i Vietnam var den mest intensivt mediedækkede, var den også den mindst forståede krig i amerikansk historie. Medierne sendte masser af nyheder, men ingen baggrundsstof eller oplysninger, akkurat som vi kender det fra DR og TV2`s dækninger af Irak og Afghanistankrigene i dag.
Løjtnant William Calley fra My Lai massakren, der som den eneste blev dømt for massakren, skrev i sin dagbog, 'Hvis en enhed pludselig gik bananas, hvis de maltrakterede et vietnamesisk barn med spark og dræbte en forpulet uskyldig kvinde, de ikke skule have medlidenhed med - herregud! Skulle Medina (Calleys overordnede. Bn) så tage sig af dem? Besvære dem med en rigsretssag? (..) For helvede, nej, Medina ville da ikke også miste disse mænd, bare fordi de var gået bananas. Han havde brug for en kampklar enhed'.

En asymmetrisk krig
Vietnam-krigen var kendetegnet ved at være en krig uden fronter, en asymmetrisk krig, hvor de amerikanske soldater opererede i små enheder, med besked om at dræbe et vist antal vietconger om ugen. Aldrig tage fanger.
Skræmte, udmattede, uvidende og hævngerrige over dræbte kammerater, så de fjender overalt. Kvinder, børn, oldinge, alt levende blev dræbt og rapporteret som 'i kamp med Vietcong'.
Den tyske historiker Bernd Greiners bog om USA`s ageren i Vietnam, 'Krig uden fronter', er ikke kun en bog om My Lai, men også om operation Speedy Express.
Den gik ud på at udslette alle Vietcongs styrker i Mekongdeltaet, det vil sige 20.000 stationære guerillaer, omkring 6000 af Nordvietnams mobile tropper samt 11.000 politiske kadrer eller 'Vietcongs infrastructure'.
Greiner behandler også dødseskadroner som Tiger Force, der ud over sine massakre blev berygtede for at skalpere deres ofre, skære ører og kønsdele af dem og om hvem der blev udtalt, at 'I et tilbageblik ville man kalde dem blodtørstige idioter, men dengang havde vi brug for aggressive kæmpere'.
Tigrene var desuden kendte for at lemlæste myrdede og udstille ligdelene, at gå med ofrenes øre som halssmykker, samt som sport at smide granater ned i kældre og beskyttelsesrum, der var fyldt med skræmte landsbybeboere. Den berygtede oberst Kurtz fra filmen 'Apocalypse Now' er inspireret af Tiger Force.

Slå dem ned!
Greiner gennemgår desuden Task Force Oregon, hvis ordre var 'Rens landet', 'Slå dem ned! De skal nok overgive sig' og 'Derude er intet af værdi for os. I dette område er ingen os venligt stemt'.
De skulle blandt andet internere omkring 300.000 mennesker, halvdelen af provinsen Quang Ngais bønder i 'relocations centers', altså total indespærring, samtidig med man afbrændte disse menneskers jord og ejendom og forgiftede rismarkerne.
I sådanne zoner havde soldaterne fri ret til at dræbe alle. 'Alle af hankøn blev skudt, uden der blev stillet mange spørgsmål. Det var simpelthen politikken, at i dette område skulle ingen leve'.
Greiners styrke er hans enorme kildemateriale. Han har studeret mere end 10.000 sider fra arbejdsgruppen Vietnam War Crimes Working Group samt de dokumenter kommissionen til undersøgelse af My Lai kom med. På den baggrund har han beskrevet, hvorfor soldaterne gjorde som de gjorde, og hvordan befolkningen reagerede. Den mente massakrerne var i orden, for 'krig er krig'.
Det er beskæmmende at læse hvorledes medierne, også demokratiske, forsøgte at undertrykke historien om blandt andet My Lai, og hvorledes fotografen Ronald Haeberle, der tog billederne derfra, blev mødt med had og vantro, da han rejste rundt og viste dem i USA.

Krigerne
Bogen har også undersøgt, hvem disse systematiske mordere var, og når frem til at de var ganske almindelige amerikanske drenge. Ikke psykopater som mange umiddelbart vil tro efter læsningen af 'Krigen uden fronter', men 'naboens dreng'.
Deres herkomst, socialisering, dannelse og uddannelse var betydeligt mindre end idealet 'citizen soldier', og endnu mindre end deres forgængere havde haft. Det var ikke et repræsentativt udsnit af USA`s ungdom, der bar krigens hovedbyrde, men samfundets yngste og fattigste.
Gennemsnitsalderen lå på cirka 19 år. En hær af teenagere uden større livserfaring. Det vil sige mange var under 19 år. Under Anden Verdenskrig var gennemsnitsalderen fem - seks år ældre.
I perioden 1964-66 var mellem 20 og 25 procent af de dræbte amerikanere sorte, medens deres andel i Vietnam udgjorde 10,6 procent. I følgetropperne, tegnede et skyttekompagni i infanteriet et alt andet et repræsentativt billede af Amerikas unge: det bestod for halvdelens vedkommende af sorte såvel som soldater af latinamerikansk eller asiatisk afstamning.

Imperialismens ansigt
Bogen viser tydeligt, at skellet mellem soldater og civile helt blev ophævet, og de unge krigere hurtigt lærte, at det drejede sig om 'søg og ødelæg' og antallet af døde, body count, var succeskriteriet.
Man opererede ofte i små grupper, nærmest på egen hånd, uden ledelse og moralsk vejledning og hvor moralen var deponeret hjemme i ghettoen. Der skete ganske simpelt en forråelse, grundet angst og hævntørst. De få, der gjorde oprør eller bare protesterede, blev mobbet, tæsket og døde ofte af skud i ryggen fra egne, på patruljer.
Bogen har desuden fint materiale om officererne og deres 'indsats'. Skræmmende.
Det ville have været spændende, om Greiner havde udvidet researchen til også at omfatte USA`s myrderier i Korea, Golfkrigene eller Afghanistan. Som under Vietnam sidder der magtfulde politikere og militærfolk uden moral og med lyst til at hindre offentligheden i indsigt.
Bogen nævner også, hvorledes meget materiale om Vietnam myrderierne blev klassificeret, da myrderierne på Balkan brød ud.
Hvor man har søgt at forfølge krigsforbryderne fra Balkan og i Afrika, ganske vist halvhjertet, er der reelt intet gjort for at retsforfølge de amerikanske. Løjtnant Calley blev som den eneste idømt 20 års fængsel, men afsonede kun 44 måneder i husarrest!
Greiners bog er et værk, der giver læseren stof til eftertanke, selv om der vel intet nyt er i USA imperialismens myrderier verden over. Der blev i alt dræbt 58.000 amerikanske drenge og over en million civile vietnamesere.
Bogen, der trods mange navne og henvisninger er let læst, er gennemillustreret og har en fin litteraturliste og et navneregister, der gør søgning nemt.
Et imponerende værk om krigens mekanismer og gru. Et lærestykke om imperialismens karakter.

Bernd Greiner: Krig uden fronter. USA i Vietnam, 480 sider, illustreret. 399 kr, Oversat af Mikael Witte. People`s Press.


Bernd Greiner
Født 1952, i dag historiker og politolog.
Bernd Greiner leder et forskningsprojekt om voldens historie ved Hamburger Institut für Sozialforschung og underviser i filosofi og historie ved Universität Hamburg.
Han modtog Willi Paul Adams Award 2009 - en pris, som bliver givet til den bedste bog om amerikansk historie på andre sprog end engelsk - for bogen 'Krig uden fronter - USA i Vietnam'.

19. aug. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur