23 Sep 2017  

KBH: Let skyet, 11 °C

- Jeg så Flammen skyde

- Jeg så Flammen skyde

Onsdag, 02. april, 2008, 00:00:00

Ole Ewé fra modstands-gruppen BOPA over-værede den meget omtalte likvidering på Roskildevej den 19. april 1944, begået af den legendariske ¤¤Flammen.¤¤

af Anders Fenger
I filmen 'Flammen og Citronen', der pt. er biografaktuel, ser man en voldsom scene, hvor de to modstandsfolk Flammen og Citronen den 19. april 1944 deltager i et attentat mod en påstået bil fra Gestapo, nazisternes hemmelige politi. Målet skulle være Gestapo-chefen Hofmann.
På Roskildevej - på Valby Bakke - stopper de to og andre medlemmer af modstandsorganisationen Holger Danske bilen med maskinpistolsalver. Der var naziflag på bilens køler. Men ingen Gestapochef på bagsædet. Ved aktionen dør føreren af bilen og dennes søn.
Aktionen er siden meget omtalt. Senest i Politiken forrige tirsdag, hvor versionen lød, at bilen 'den dag kørtes af soldaten Tage Lerche, og med i bilen havde han sin søn og dennes legekammerat. Sønnen blev på tragisk vis dræbt.'
Nu viser det sig, at både filmen 'Flammen og Citronen' samt Politiken bringer et forvrænget billede af hændelsen. En af øjenvidnerne til tragedien dén dag træder nu frem. Og det er ikke hvem som helst.
Ole Ewé, med dæknavnet 'Ib' i BOPA og kammeraterne 'Lille-Svend' og 'Finn' fra modstandsorganisationen BOPA (Borgerlige Partisaner) skulle samme dag nemlig likvidere stikkeren - og bogtrykkeren, Hammeken.
Flammen havde også fået tip om stikkerens færden. På samme dag. De befandt sig også på samme sted, på samme tidspunkt på Roskildevej.
- Men der var ingen soldat i dén bil på Valby Bakke. Føreren af bilen var i civilt tøj. En dreng væltede ud af bilen, ramt af skud og faldt om. Jeg så det selv, siger Ole Ewé, der deltog i den velorganiserede og slagkraftige sabotagegruppe, BOPA`s, væbnede modstandskamp.
I timerne op til Flammens likvidering havde de tre BOPA-folk skaffet sig adgang til en lejlighed på Magnoliavej i København for at skygge opgangen overfor, hvor de havde mistanke om, at den berygtede stikker, Arno Oskar Hammeken, befandt sig.
- Men det var sgu ikke ham. Det var godt, vi tjekkede oplysningen. 'Finn' kendte Hammeken, før vi gik i aktion - i modsætning til de andre, siger Ole Ewé til Arbejderen, og vil i den forbindelse gerne sige undskyld til konen, hvis lejlighed, de besatte på Magnoliavej, og til hendes datter, som måtte ringe afbud til sit arbejde.
Han afviser desuden, at der var naziflag på bilens køler, som det vises i filmen.
- Det var en mørk, civil bil. Jeg har det ikke godt med den historie, og at den sådan forvanskes. Vore dages omtale er simpelthen en gang matrosbræk, udbryder han.
- I krydset ved Pile Allé susede bilen med Flammen forbi efter skyderiet. 'Finn' og jeg så hans skrækkelige, røde hår, beretter Ole Ewé, der er ked af Politikens version af sagen den 25. marts.
Ole Ewé mener, at man bør fortælle sandheden, selvom den kan være ubehagelig. Han fastholder, at det var nødvendigt for modstandsbevægelsen at likvidere stikkere.
- Men der skulle ikke bare skydes løs, tilføjer han.
- Jeg talte aldrig med 'Flammen', men kun med hans makker, Citronen, et par gange, efter at han var blevet såret i 1944. En fin og hæderlig fyr.
- Men dengang var vi egentlig tilfredse med, at Flammen og Citronen bekæmpede fjenden på deres måde, siger Ole Ewé til Arbejderen.
Den 15. september 1949 klokken 01:00 blev stikkeren, tolken og Gestapo-medhjælperen Arno Oskar Hammeken henrettet ved skydning som led i retsopgøret efter besættelsen.

Læs anmeldelsen af Flammen & Citronen
Læs interview med Ole Christian Madsen

02. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur