16 Jan 2018  

KBH: Overskyet, 3 °C

10 artikler du kan læse i julen

Ferie på redaktionen

10 artikler du kan læse i julen

Det er jul, og Arbejderens redaktion er gået på juleferie. Men fortvivl ej! Her er 10 artikler, du kan læse eller genlæse, imens du venter på, at det bliver den 3. januar, og dit røde dagblad igen ligger i din postkasse.

FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Uanset hvordan – eller om – man fejrer jul, så er juleferien over os. Det betyder også, at redaktionen på dit røde dagblad er gået på juleferie, og at din avis derfor ikke ligger i din postkasse igen før 3. januar 2018.

Men fortvivl ej. Arbejderen.dk er spækket med spændende og berigende artikler, klummer og blogs, som sagtens kan læses eller genlæses, selvom de har et par dage, uger eller måneder på bagen. 

Herunder finder du en inspirationsliste over artikler, som vi på redaktionen vil anbefale dig i din juleferie:

Vi starter tilbage i maj måned, da Danmarks udenrigsminister Anders Samuelsen på et samråd i Udenrigsudvalget forklarede, at "alliancesolidariteten er vigtig for den danske regering. Derfor kan Danmark ikke støtte en forbudstraktat mod atomvåben. Vi er en del af en gruppe lande, der har atomvåben som en mulighed. Det ville være uheldigt, hvis det kun er fjenden, der har atomvåben". Læs den artikel her:

Danmark er parat til at bruge atomvåben

Læs også historien om, at militære rådgivere fra USA træner en hel bataljon af ukrainske nazister i at benytte våben og andet militært udstyr. (kun for abonnenter):

USA træner nazi-bataljon i Ukraine

Og så er der kronikken af lektor emeritus på Roskilde Universitet Bernhelm Booß-Bavnbek, som handler om erfaringerne fra den russiske Oktoberrevolutions holdbarhed her 100 år efter stormen på Vinterpaladset:

Oktoberrevolutionen i broget fokus

Gå heller ikke glip af den svenske kommunist Patrik Paulovs analyse fra april om mediernes dækning af gasangrebet i Idlibprovinsen i Syrien. "Når det gælder Syrien, hvor vestmagterne har bestemt, at nogle skal fremstilles som blodtørstige ledere, der skal fjernes, går al undersøgende journalistik og kritisk tænkning op i røg", skriver han blandt andet. Læs analysen her:

Gasangrebet i Syrien og journalistikkens kollaps

Og i samme boldgade kan du læse interviewet med den svenske læge Marcello Ferrada de Noli, som anklager De Hvide Hjelme i Syrien for at foretage livstruende og farlige indgreb på patienter, optage det på video og bruge det som propaganda. Læs interviewet her:

De Hvide Hjelmes propaganda er farlig

Så er der den norske forfatter og faglige aktivist Asbjørn Wahl, som i dette interview slår fast, at en stærk arbejderbevægelse, der var parat til at kæmpe for sine krav, var en afgørende faktor for udviklingen af de kollektive velfærdssystemer. Og skal de tilbageværende dele af den kollektive velfærd reddes, kræver det også aktiv kamp. Læs med her:

Velfærdssamfundet opstod i kampen for socialisme

Og nu vi snakker om velfærd og kamp for socialisme, så tag da også et kig på denne unikke analyse om Socialdemokratiets rejse fra revolutionært arbejderparti til nyliberal systembevarer. (Kræver abonnement):

Velfærdens fødselshjælper valgte nyliberalismens vej

Apropos... Vidste du, at de konstante nedskæringer i den offentlige sektor og reformerne af for eksempel dagpenge, efterløn, førtidspension og fleksjob har en direkte sammenhæng med EU's skrappe krav til de offentlige budgetter? Læs med her:

EU spænder ben for velfærd

Med julen nærmer sig også et nyt år, og 2018 kommer ikke mindst til at stå i den faglige kamps tegn. Denne gang er det de offentligt ansatte, som skal forhandle nye overenskomster, og det sker under ganske nye forudsætninger. Det kan du læse mere om i denne analyse:

Sammenholdet i fagbevægelsen er større end set i mange år

Sidst, men absolut ikke mindst, er der historien om de danske skattekroner, der fandt vej til syriske jihadister, og om socialdemokraten Nick Hækkerup, der mener, at "bare fordi det måske er gået galt her, skal vi ikke afholde os fra at støtte andre projekter til oppositionen". Læs den historie her:

Skattekroner til syriske jihadister

Det var, hvad vi har fundet frem til dig. Vil du have mere guf, må du selv gå på opdagelse. God jul og et godt rødt nytår til alle vores læsere!

23. dec. 2017 - 06:48   23. dec. 2017 - 06:50

Juleferie

as@arbejderen.dk