Når EU-landenes stats- og regeringschefer mødes til EU-topmøde over de næste par dage, skal de blandt andet diskutere EU-kommissionens forslag til oprettelse af en bankunion med fælles banktilsyn- og kun ét regelsæt for alle banker i hele unionen.

EU-banktilsynet vil få eneret på at udstede og inddrage banklicenser, udskifte ledelsen i banker, som tilsynet vurderer er ved at komme i uføre og - nok så vigtigt - bestemme, om en bank i vanskeligheder skal reddes eller afvikles.

Ifølge EU-kommissionens lovforslag bliver det EU’s centralbank, ECB, der via et særligt "Tilsynsråd" får hånds- og halsret over euro-landenes banker og andre finansielle virksomheder.

For ikke-eurolande, der vælger at deltage i bankunionen, vil tilsynet gælde alle banker med aktiviteter i et eller flere eurolande. Det er tilfældet med de fleste større danske banker, for eksempel Danske Bank og Nordea.

Herhjemme er det i dag Finanstilsynet, der holder øje med disse banker. Spørgsmåler er, hvilken rolle det danske Finanstilsyn så skal spille, hvis Danmark bliver en del af bankunionen? Det kan man læse i EU-kommissionens lovforslag om det fælles banktilsyn, hvor der står: “De nationale kompetente myndigheder følger ECB’s instrukser”.

Regeringen har endnu ikke besluttet sig for, om Danmark skal være med i den kommende bankunion. Ifølge økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager afhænger det blandt andet af, om Danmark kan få medbestemmende indflydelse i det fælles Tilsynsråd.

I lovforslaget er det dog så som så med national indflydelse for alle deltagende parter, eurolande eller ikke-eurolande. Det nye EU-banktilsyn skal nemlig være uafhængig af alle nationale interesser, og kun stå til ansvar over for Den Europæiske Centralbank.

Det er Finansrådet, de danske bankers brancheorganisation, kritisk over for. Alligevel siger Finansrådet ja til en dansk deltagelse i bankunionen. Men ja’et er ikke uden forbehold.

Et tøvende ja

- Der er også nogle knaster og ikke mindst en række ubekendte, der skal arbejdes videre med, før Finansrådet kan tilslutte sig forslaget, siger kontorchef i Finansrådet, Birgitte Bundgaard Madsen.

- Der er for eksempel lagt op til, at ECB ikke alene suverænt bestemmer betingelserne for, hvilke ikke-eurolande der kan komme med i det fælles banktilsyn, men også kan bestemme, at de skal kunne afbryde samarbejdet igen. Det er en sanktionsmulighed, der ikke findes i forhold til euro-landene, og det finder vi ikke hensigtsmæssigt, siger Birgitte Bundgaard Madsen.

Finn Østrup, professor ved Center for kreditret og kapitalmarkedsret på Copenhagen Business School, er også betænkelig ved at lade ECB overtage tilsyn og kontrol med danske banker og realkreditinstitutter - og eventuelt træffe beslutninger om at inddrage banklicensen til en dansk bank i uføre.

– Danske banker vil i ECB’s øjne næppe være så betydningsfulde, som de måske er det med danske øjne. For eksempel ville Sydbank måske så være lukket i dag. Det er nok kun Danske Bank, som vil blive regnet som vigtig nok - og måske endda heller ikke den, siger Finn Østrup til Arbejderen.

Det ene ben i bankunionen

Bankunionen kommer til at gå på fire ben. Ud over det fælles banktilsyn vil bankunionen også omfatte fælles indskydergarantiordning, fælles regler til bankernes egenkapital og “polstring”, samt fælles regler for rekonstruktion og afvikling af kriseramte banker.

EU-kommissionen har fremlagt lovforslag på alle fire  områder. Lovforslaget om kapitalkravene til bankerne blev faktisk vedtaget af Margrethe Vestager og hendes EU-kollegaer allerede i foråret, men skal forhandles endeligt på plads med EU-parlamentet.

Da loven ikke er en del af bankunionen, vil Danmark under alle omstændigheder blive omfattet af loven. Og det er absolut ikke godt for Danmark, vurderer Nikolaj Villumsen, Enhedslistens EU-ordfører.

EU-loven betyder nemlig, at Danmark ikke må opstille strengere regler. Og på flere afgørende områder er kravene i EU-loven enten overflødige eller direkte forringelser i forhold til regler, der eksisterede inden finanskrisen, vurderer han.  

- De nye regler giver bankerne ret til selv at vurdere sundheden i deres egne investeringer. Det er helt forrykt. Finanskrisen har jo netop vist os, at finanssektoren ikke magter den opgave, siger Nikolaj Villumsen til Arbejderen.

Han peger også på, at selv om de nye regler indfører et krav om, at banker højst må have et samlet udlån på 33 gange deres egenkapital, så er det alt for højt sat.

- Den amerikanske finansgigant Lehman Brothers, hvis konkurs var stærkt medvirkende til at udløse finanskrisen, ville efter de nye regler blive betegnet som en sund forretning. Da de gik konkurs, havde de udlånt 31 gange deres egenkapital, siger Nikolaj Villumsen

Professor Finn Østrup er også betænkelig ved en så høj såkaldt gearing.

- Hvis EU-reglerne ender på en så høj gearing, så er den for høj. Men jeg har nu også hørt andre tal, blandt andet 18, som er mere acceptabelt, siger Finn Østrup.

Han giver Nikolaj Villumsen ret i, at det - bankunion eller ej - fremover bliver EU, der bestemmer kapitalkravene til danske banker.

- Vi kan ikke lave skrappere regler. Det er jo en forordning, og så er der ikke noget at gøre, forklarer Finn Østrup.

Hvem betaler?

Et andet af Finansrådets forbehold over for den kommende bankunion skyldes, at danske banker  er bange for at komme til at hænge på udgifterne ved at redde for eksempel sydeuropæiske banker via den fælles indskydergarantifond, der også bliver en del af bankunionen.

- I de næste faser er det ikke mindst afgørende, at Danmark ikke kommer til at betale for fortidens synder i andre europæiske lande. I Danmark har bankerne nemlig i modsætning til de fleste andre lande selv betalt for oprydningen i sektoren, og vi mener ikke, at vi skal betale regningen to gange, siger Finansrådets Birgitte Bundgaard Madsen

Bekymringen deles af Finn Østrup. Men han har et andet bud på, hvor regningen ender.

- Der er jo væsentlig større risiko ved at påtage sig udgifterne ved at rekonstruere sydeuropæiske banker. Her kan omkostningerne og dermed afgiften til den fælles redningsfond risikere at blive noget højere. Og i sidste ende vil det være kunderne, der kommer til at betale regningen, lyder det fra Finn Østrup.