20 Jun 2013  

KBH: Let skyet, 24 °C

Positivt at polakker skal uddanne danske lærlinge

Arbejde & Kapital
09. okt. 2012 - 13:42 Opdateret:  11. okt. 2012 - 11:36
Fagforbund:

Positivt at polakker skal uddanne danske lærlinge

pn

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Fagforbundet 3F reagerer positivt på, at fire danske struktørelever skal oplæres af polske ufaglærte. "Det er ikke sidste gang, vi ser den konstruktion", lover forbundet.

Uddannelse
as@arbejderen.dk

Steen Boesen er lærlingeansvarlig for 3F på forbundsplan. Han ser eksemplet, hvor fire danske struktørelever skal oplæres i et polsk sjak af ufaglærte, som et bevis på, at sociale klausuler virker.

En social klausul er et krav i en udbudskontrakt om, at den, der vinder opgaven, skal påtage sig en nærmere angivet forpligtelse. For eksempel at ansætte et bestemt antal lærlinge.

- Her er Pihl & Søn, af Københavns Kommune, blevet tvunget til at tage de fire lærlinge, selvom de har et udenlandsk firma til at udføre arbejdet, siger Steen Boesen til Arbejderen.

Lærlingene skal støbe tunnelvægge på et stort kommunalt byggeprojekt på Nordhavnen i København. Men da Pihl ikke har nogen danske faglærte på byggepladsen, skal de fire oplæres i et sjak med ansatte fra det berygtede polske fup-firma Budomex, kendt for at skjule arbejdsulykker og fuske med lønnen.

Steen Boesen mener imidlertid ikke, det er noget problem. Faktisk håber han, at vi kommer til at se mere af samme slags.

- Det her eksempel kommer vi til at kunne bruge, når der skal sikres praktikpladser på Metrobyggeriet, Femern Bælt-forbindelsen og de nye sygehusbyggerier, siger Steen Boesen.

Igår udtrykte aarhusianske 3F'ere ellers deres bekymring over kvaliteten i oplæringen, og ikke mindst de fire lærlinges sikkerhed.

- Man kan jo ikke forvente at en sytten årig lærling er fuldstændigt inde i sikkerhedsprocedurerne på en byggeplads. Derfor er det vigtigt, at man forstår hinanden fuldstændigt sprogligt, sagde gruppeformand Arne Knudsen fra 3F Transport, Logistik & Byg i Aarhus, til Arbejderen.

- Det er da ikke problemfrit, indrømmer Steen Boesen.

- Forskelle i sprog og kultur kan skabe problemer. Men alternativet er, at der slet ikke er nogen lærlinge på de her kæmpe projekter, og det kan vi ikke acceptere.

Det er Pihl & Søn, der betaler lønnen til de to lærlinge. Det er også den store danske entreprenørkoncern, som er ansvarlig for lærlingenes uddannelse. Men til dagligt skal lærlingene gå sammen med ufaglærte jord- og betonarbejdere fra Budomex. Steen Boesen håber, at lærlingene tager læretiden som en oplevelse.

- Indtil videre har vi ikke andre modeller til at sikre, at der går lærlinge ude på de her store byggepladser. Og hvem ved? Det kan da også være en spændende udfordring for lærlingene.

Steen Boesen mener dog, det er helt afgørende, at lærlingene kan kommunikere med de polske jord- og betonarbejdere. Den lærlingeansvarlige i 3F opfordrer samtidigt til, at man ser problemerne med kommunikation som en udfordring, der skal løses.

- Det skal sikres, at de kan kommunikere. Hvis vi kommer til at se flere og flere af denne her form for uddannelsesaftaler, så må vi jo se på, om det vil være nødvendigt at genindføre engelskundervisning på de tekniske skoler, siger han.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Fagligt
20. jun. 2013 - 09:01
Færre på efterlønFra 2011 til 2012 er antallet af danskere på overførselsindkomst faldet med godt 13.000 personer. Især efterlønsmodtagere og sygedagpengemodtagere er der blevet færre af.
20. junFærre på efterløn
Fagligt
20. jun. 2013 - 08:00
Rengøringsansatte i faglig aktionAnsatte i rengøringsbranchen har elendige arbejdsvilkår. I mandags gennemførte rengøringsansatte aktion i 17 lande for at skabe respekt om faget.
20. junRengøringsansatte i faglig aktion
Fagligt
19. jun. 2013 - 07:48
85.000 kræver bedre dagpengereglerRegeringen fik mandag overrakt over 85.000 underskrifter med krav om bedre vilkår for de arbejdsløse. Dagpengekampagnen nåede ikke målet på 100.000 underskrifter, men initiativtagerne nægter at tage ØV-hatten på.
19. jun85.000 kræver bedre dagpengeregler
Økonomi
18. jun. 2013 - 13:14
Ingen problemer med dansk konkurrenceevneDen høje arbejdsløshed i Danmark skyldes ikke dårlig konkurrencevne, men manglende efterspørgsel i de lande, som Danmark normalt handler med, påpeger de Økonomiske Vismænd. Den danske efterspørgsel er også underdrejet.
18. junIngen problemer med dansk konkurrence...
Fagligt
18. jun. 2013 - 12:17
Regeringen slækker på krav om dansk løn På trods af, at regeringen havde meldt ud, at den ville benytte forhandlingerne om kommunernes økonomi til at kræve klausuler ved større byggeopgaver, er det endt med, at kommunerne selv må bestemme.
18. junRegeringen slækker på krav om dansk l...
Fagligt
18. jun. 2013 - 07:30
Håndhævelsesdirektiv i baglåsForhandlingerne om bedre håndhævelse af EU’s udstationeringsdirektiv trækker i langdrag. Landene er uenige om kontrollen af de firmaer, der udstationerer.
18. junHåndhævelsesdirektiv i baglås
Fagligt
16. jun. 2013 - 14:59
Flere deltidsansatte i butikkernePå 10 år er antallet af ansatte på deltid i butikkerne steget fra 36 til 50 procent. I discountbutikker er 67 procent af de ansatte på nedsat tid. HK er bekymret over udviklingen.
16. junFlere deltidsansatte i butikkerne