20 Jun 2013  

KBH: Let skyet, 19 °C

To lærlinge på metrobyggeriet

Arbejde & Kapital
23. aug. 2012 - 14:00 Opdateret:  28. aug. 2012 - 22:18

To lærlinge på metrobyggeriet

Aage Christensen
Trevi har så travlt med metrobyggeriet, at firmaet det første år ikke har haft tid til at ansætte lærlinge. Her fra én af metrobyggeriets mange arbejdspladser i København.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

På trods af klare aftaler om oprettelse af praktikpladser på metrobyggeriet i København, går der lige nu kun to lærlinge omkring på de enorme byggepladser.

Uddannelse
as@arbejderen.dk
Metroselskabets ejere

Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen samt for at anlægge den nye metrolinje, cityringen.

Metroselskabet er et interessentskab, og ejes af:

  • Københavns Kommune (50,0 procent)
  • Staten ved Transportministeriet (41,7 procent)
  • Frederiksberg Kommune (8,3 procent).
Fakta om Trevi
  • Italienske Trevi har været i gang med metrobyggeriet siden den 5. september 2011.
  • Den 17. august havde firmaet 200 ansatte gående på metrobyggeriet. Heraf er 139 timelønsansatte, mens resten er funktionærer.
  • Trevi skal ifølge aftalen med 3F have mindst syv lærlinge.

Ifølge en aftale mellem hovedentreprenøren på det københavnske metrobyggeri og fagforeningen 3F skal fem-syv procent af alle timelønsansatte på byggeriet være lærlinge. En aftale som ifølge 3F burde føre til oprettelse af mere end 400 praktikpladser.

Alligevel går der, halvandet år efter at det 21 milliarder kroner dyre byggeri startede, kun to lærlinge på det kæmpemæssige byggeprojekt.

Blandt de mange firmaer, som er i gang med byggeriet spredt udover det meste af København, er det italienske entreprenørfirma Trevi.

Ikke nok med at Trevi ikke har én eneste lærling blandt sine 200 ansatte. Firmaet har overhovedet ikke søgt om tilladelse til at oplære en lærling endnu. Det på trods af at Trevi har været i gang med at grave ud og støbe tunnelvægge i snart et år. Et arbejde som Trevi får 675 millioner offentlige kroner for at udføre.

Det italienske entreprenørfirmas nølen ryster dog ikke det offentligt ejede Metroselskabet, som er ansvarlig for driften af metrobyggeriet.

Ifølge Metroselskabets kommunikationschef, Suna Haugaard, har Trevi nemlig tænkt sig at søge om tilladelse til at tage lærlinge. Firmaet har bare ikke haft tid endnu.

– Vi har forståelse for, at Trevi er gået fra 10 til 200 medarbejdere på under et år, og at de derfor har meget travlt. Vi ved, at de er på vej til at søge om en godkendelse og har talt med den første lærling vedrørende en praktikplads, skriver Suna Haugaard i en mail til Arbejderen.

Faglig sekretær i 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Jesper Weihe, stiller sig mindre forstående overfor Trevis travlhed.

– Det, synes jeg, ikke er i orden. Ud af en samlet produktionstid på tre år er der nu gået en trediedel, uden at Trevi har taget en eneste lærling. De har ikke engang ansøgt om lov til at tage en lærling. Det er ikke i orden, siger Jesper Weihe til Arbejderen.

Han påpeger, at Trevi langt fra er det eneste problembarn blandt underentrepenørerne på metrobyggeriet. Faktisk går der lige nu sølle to lærlinge på det 21 milliarder store byggeprojekt.

– Sådan et kæmpe byggeri giver jo en oplagt mulighed for at få uddannet nogle af alle de unge mennesker, der går og dasker omkring og ikke har noget at lave, siger Jesper Weihe.

3F vil derfor »mase på« for, at der sker noget på lærlingeområdet.

Det er ikke første gang, at Trevi tiltrækker sig negativ opmærksomhed.

I juni blev det afsløret, at firmaets ansatte i et halvt år havde arbejdet for helt ned til 74 kroner i timen. Det på trods af at det indgår i kontrakten, at alle ansatte på metrobyggeriet, også udenlandske arbejdere, skal aflønnes efter danske forhold.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Fagligt
20. jun. 2013 - 08:00
Rengøringsansatte i faglig aktionAnsatte i rengøringsbranchen har elendige arbejdsvilkår. I mandags gennemførte rengøringsansatte aktion i 17 lande for at skabe respekt om faget.
20. junRengøringsansatte i faglig aktion
Fagligt
19. jun. 2013 - 07:48
85.000 kræver bedre dagpengereglerRegeringen fik mandag overrakt over 85.000 underskrifter med krav om bedre vilkår for de arbejdsløse. Dagpengekampagnen nåede ikke målet på 100.000 underskrifter, men initiativtagerne nægter at tage ØV-hatten på.
19. jun85.000 kræver bedre dagpengeregler
Økonomi
18. jun. 2013 - 13:14
Ingen problemer med dansk konkurrenceevneDen høje arbejdsløshed i Danmark skyldes ikke dårlig konkurrencevne, men manglende efterspørgsel i de lande, som Danmark normalt handler med, påpeger de Økonomiske Vismænd. Den danske efterspørgsel er også underdrejet.
18. junIngen problemer med dansk konkurrence...
Fagligt
18. jun. 2013 - 12:17
Regeringen slækker på krav om dansk løn På trods af, at regeringen havde meldt ud, at den ville benytte forhandlingerne om kommunernes økonomi til at kræve klausuler ved større byggeopgaver, er det endt med, at kommunerne selv må bestemme.
18. junRegeringen slækker på krav om dansk l...
Fagligt
18. jun. 2013 - 07:30
Håndhævelsesdirektiv i baglåsForhandlingerne om bedre håndhævelse af EU’s udstationeringsdirektiv trækker i langdrag. Landene er uenige om kontrollen af de firmaer, der udstationerer.
18. junHåndhævelsesdirektiv i baglås
Fagligt
16. jun. 2013 - 14:59
Flere deltidsansatte i butikkernePå 10 år er antallet af ansatte på deltid i butikkerne steget fra 36 til 50 procent. I discountbutikker er 67 procent af de ansatte på nedsat tid. HK er bekymret over udviklingen.
16. junFlere deltidsansatte i butikkerne
Fagligt
16. jun. 2013 - 08:00
Det Faglige Hus bliver sagsøgtDer er tale om vildledning, når Det Faglige Hus lokker med samme faglige tryghed som andre, mener Mattias Tesfaye. Han overvejer at sagsøge foreningen.
16. junDet Faglige Hus bliver sagsøgt