25 May 2013  

KBH: Spredte skyer, 17 °C

Kræver flere varme hænder

Arbejde & Kapital
22. sep. 2012 - 12:30 Opdateret:  22. sep. 2012 - 12:45
Plejepersonale i strejke

Kræver flere varme hænder

j.svensson
Torsdag var de strejkende mødt op på Rådhuspladsen i Aarhus, mens byrådspolitikerne forhandlede næste års budget.

DEL DENNE ARTIKEL

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
e-mail icon

Ældreplejen i Aarhus nærmer sig vanrøgt, og de ansatte kan ikke leve op til den standard, som politikerne har lovet.

bi@arbejderen.dk

Mens flertallet af de politiske partier i Aarhus Byråd i går indgik budgetforlig med store besparelser på velfærdsområdet, fortsatte social- og sundhedsassistenterne ved ni plejeboligenheder for ældre deres strejke.

- Vi fortsætter, indtil vi får mulighed for en dialog med fungerende ældrerådmand Thomas Medom omkring, hvordan vi får tilført ressourcer til vores kerneopgaver, som er pleje og praktisk hjælp, siger social- og sundhedsassistent ved plejeboligerne Kongsgården, Morten Jul Kristensen, til dr.østjylland.dk.

Det var en mindre strejke i sidste uge på plejecenter Ceres Huset i Aarhus, som tirsdag i denne uge bredte sig til andre plejeboligenheder i byen.

- Vi kræver en opnormering. Der er brug for flere hænder. Hvis ikke vi får det, så må politikerne sænke standarden. Vi kan ikke leve op til det, som politikerne har lovet, de to ting passer ikke sammen, siger social- og sundhedsassistent Kristina Baagøe fra plejecentret Møllestien til fagligtansvar.dk.

- Vi kæmper for beboerne og for vores egen fagligheds skyld. Vi er ved at være derude, hvor der næsten er tale om vanrøgt. Når vi ikke har tid til de nødvendige toiletbesøg, og svaret er at rekvirere større bleer, så er det blevet uværdigt, siger Kristina Baagøe.

På et fællesmøde i sidste uge vedtog godt 100 ansatte i ældreplejen en udtalelse om forholdene: 

“Den ubehagelige sandhed er, at plejepersonalet overalt på de aarhusianske plejehjem og lokalcentre er for få og derfor ikke kan give de ældre borgere den hjælp og pleje, som de har behov for. Rundt om i plejeboligerne oplever vi ansatte de samme problemer, som personalet på Ceres Huset”, hedder det.

De ansatte mener, at de politiske prioriteringer i byen er rystende.

“Hvordan kan Århus Kommune have råd til eksempelvis en Marselistunnel, et Multimediehus og en Kulturby, når vi ikke kan sikre, at ældre mennesker kan være trygge i deres plejeboliger”, spørger de.

Det netop indgåede budgetforlig indeholder i alt besparelser på 151 millioner kroner. Oprindelig var der lagt op til besparelser på 1,4 procent på alle områder, men plejeboligerne er blevet friholdt for yderligere besparelser.

Enhedslisten står som det eneste parti uden for forliget.

Nyeste: Arbejde & Kapital

Fagligt
25. maj. 2013 - 08:40
Ryanair kan fortsætte skattefidusDet irske flyselskab udnytter den dansk-irske aftale om dobbeltbeskatning til at trykke de ansattes løn og arbejdsforhold . Regeringen har forståelse for problemet, men støtter ikke et forslag fra Enhedslisten om at genforhandle aftalen.
25. majRyanair kan fortsætte skattefidus
Fagligt
24. maj. 2013 - 08:08
Dagpengereformen er der jo stadigAftalen, som regering og Enhedslisten blev enige om i pinsen, ændrer ikke dagpengereformen. Derfor fortsætter alle fagforbund, minus Dansk Metal, med at samle underskrifter ind. Den 29. maj går forbundene gå gaden over hele landet.
24. majDagpengereformen er der jo stadig
Fagligt
23. maj. 2013 - 14:33
950 tillidsfolk på uvarslet pladsbesøgTillidsfolk fra hele landet var torsdag på uvarslet besøg på mere end tusind danske byggepladser. Aktionen skulle tage pulsen på arbejdsforholdende for især udenlandske arbejdere. Aktionen var den største af sin slags nogensinde.
23. maj950 tillidsfolk på uvarslet pladsbesø...
Fagligt
23. maj. 2013 - 12:37
Strejke på Dania i AarsArbejderne strejker i protest mod de lokale lønforhandlinger, som er gået i hårdknude.
23. majStrejke på Dania i Aars
Fagligt
23. maj. 2013 - 11:00
Læger klar til konfliktTirsdag holdt lægerne i Region Nord stormøde om overensomstforhandlingerne. 96 procent af de nordjyske læger er parate til at aflevere deres såkaldte ydernumre. Samme billede i alle fem regioner.
23. majLæger klar til konflikt
Fagligt
23. maj. 2013 - 10:16
Lærere ruster sig til ny situationPå ekstraordinær kongres i går diskuterede lærerne konflikten og den nye situation, de står i nu.
23. majLærere ruster sig til ny situation
Fagligt
23. maj. 2013 - 09:45
Dansk Byggeri erklærer klausulkrigKøbenhavns Kommune har indbudt fagbevægelse og arbejdsgivere i byggebranchen til sammen at sikre byggeopgaver udført på overenskomstmæssige vilkår. Nu slår Dansk Byggeri sig i tøjret.
23. majDansk Byggeri erklærer klausulkrig