De, der fra årsskiftet falder ud over kanten og mister retten til både dagpenge og kontanthjælp, står overfor en økonomisk og social katastrofe.

Men dagpengeforringelserne kan også føre til  en kollektiv svækkelse af fagbevægelsen, og det vil kunne mærkes ved de kommende overenskomstforhandlinger, vurderer spår Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

- Hvis ti eller tyve tusinde mister deres forsørgelsesgrundlag, vil de gøre alt for at finde noget at leve af - folk skal jo overleve. Så hvis du ikke kan finde et almindeligt job, må du blive kriminel, acceptere et underbetalt job eller finde noget sort arbejde. Det bliver social dumping indefra, samtidig med at vi har social dumping fra underbetalt arbejdskraft fra for eksempel Polen, siger Henning Jørgensen til Arbejderen.

Lønpres

Det værste er ifølge Henning Jørgensen, at der ikke bare er tale om uigennemtænkt politik, men om en politik, lagt på skinner af nyliberale udbuds-økonomer - eller, som Henning Jørgensen kalder dem, “neoklassiske" økonomer.

- De tænker i udbud og efterspørgsel, priser og konkurrenceevne. Alt, hvad der skal kravle og gå, skal ud på arbejdsmarkedet, så det store udbud af arbejdskraft kan presse lønningerne i bund. Det er det, hele øvelsen går ud på, med forringelsen af efterlønnen og forhøjelse af pensionsalderen. Men her er det så, at lønnen ikke bare er en markedsbestemt størrelse. Vi har en fagbevægelse, som griber forstyrrende ind i markedsreguleringen, forklarer Henning Jørgensen.

Her betyder dagpengeforringelserne, sammen med dagpengenes stadig ringere dækning af den tabte arbejdsfortjeneste, at flere og flere vil fravælge a-kasse og ofte samtidig fagforening, og måske vælge andre, individuelle forsikringsordninger i stedet.

– Og dér har vi virkelig noget, som svækker fagbevægelsen. Politikerne har overtaget de neoklassiske økonomers ræsonnement. Det gælder også Socialdemokraterne, som i virkeligheden fører en politik, der svækker fagbevægelsen. Og med SF’s højredrejning gælder det samme her, siger Henning Jørgensen.

– De har overtaget den nedskæringspolitik, Tysklands Angela Merkel fører. Helle Thorning-Schmidt er faktisk mere tysk end tyskerne. De deler alle den samme ideologi, selvom de ikke vil stå frem og indrømme det. Det er vist kun de Radikales arbejdsmarkedsordfører, som offentligt har udtalt, at det går ud på at trykke lønningerne. Han fik så straks mundkurv på af Margrethe Vestager.

Reallønsfald

For nylig har beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i et svar til Folketinget direkte afvist, at dagpengeforringelserne vil føre til løntrykkeri.

“Jeg er ikke enig i, at dagpengereformen vil medføre løntrykkeri. Langt den største del af det danske arbejdsmarked er dækket af kollektive overenskomster, som jo netop fastsætter nogle generelle satser for mindsteløn,” skriver Mette Frederiksen.

Men virkeligheden ser anderledes ud, konstaterer arbejdsmarkedsforskeren.

- Vi har allerede  set overenskomstfornyelser, som indebærer reallønsfald. Når arbejdsløse i titusindvis begynder at falde ud af dagpengesystemet og ikke har andre forsørgelsesmuligheder, vil vi også se en vækst i sort arbejde.

- Sammen med overudbuddet af arbejdskraft skaber det en nedadgående spiralbevægelse: folk mister tilliden til, at fagbevægelsen kan støtte og hjælpe dem, og søger i stedet individuelle løsninger. Det betyder igen, at fagbevægelsen mister endnu flere medlemmer og bliver yderligere svækket, siger Henning Jørgensen.

Han mener også, at ideen om, at løntrykkeri vil føre til bedre konkurrenceevne for danske virksomheder, bygger på helt forkerte forudsætninger.

- Vi skal ikke vinde et løn-slag, vi skal vinde et kompetence-slag, være kreative og lave nye ting med kvalitet. Danske virksomheder har gode konkurrencemuligheder på grund af flexicurity-modellen, som har gjort det let for virksomhederne at fyre, fordi vi samtidig har sikret de fyrede økonomisk via dagpengesystemet. Det er vi ved at sætte over styr med dagpengeindgrebet.

- Nu går trygheden fløjten, og folk forsikrer sig individuelt ved at spare op - hvad der mindsker efterspørgslen og dermed forlænger krisen, lyder vurderingen fra Henning Jørgensen.