En LO formand fra Sydfyn siger i sidste uges ondsdagsudgave af Arbejderen, at Enhedslisten skal vise, at den er i stand til at levere resultater, at de konstruktive kræfter i partiet må insistere på at Enhedslisten ikke kravler så højt op i træet, at man ikke kan gennemføre en finanslovsaftale.

Det er da at vende tingene på hovedet.

Enhedslistens krav til finansloven svarer vist meget godt til det, S og SF lovede i valgkampen.

Problemet er i virkeligheden, at LO-formanden er kravlet højt op i et sydfynsk bøgetræ, og der sidder han og venter på, at regeringen laver nye såkaldt ”ansvarlige aftaler”, som gavner de rigeste og rammer de svageste.

Det er alvor nu. I løbet af de næste tre måneder skal vi have overbevist regeringen om, at den skal begynde at føre en anstændig politik.

I sidste uge vedtog regeringen og de borgerlige en skattereform, som giver mindre til 900.000 danskere på kontanthjælp, dagpenge eller efterløn og mere til de rigeste. Regeringen fik ros fra Cepos!

Regeringen opererer koldt og kynisk med, at fagforeningerne er bange for, at den borgerlige regering kommer tilbage, at vi hellere vil nøjes med en arbejderregering, der fører en arbejderfjendsk politik.

Den aktive linje i fagbevægelsen kan være svær at føre ud i livet. Hele fagtoppen, med undtagelse af FOA, tøver med at stille krav til SRSF-regeringen. Hvad årsagen er til denne tilbageholdenhed, kan vi jo kun gætte på!

Hvad gør den aktive fagbevægelse?

I juni blev der indkaldt til et formandsmøde i Horsens, fulgt af et strategimøde i København 14 dage senere. Det har nu udmøntet sig til en konference den 28. september med temaet ”fagbevægelsens ønsker til den politiske dagsorden i efteråret”.

Det må siges at være en meget forsigtig formulering, hvis vi mener, vi skal have en ny politik, som skal udmøntes i en solidarisk finanslov. Det er vigtigt med møder og konferencer, men det giver ikke et tilstrækkeligt pres på politikerne.

Hvis vi vil banke SRSF regeringen på plads, så skal vi have involveret vores kolleger.

De skal involveres i kampen i dagligdagen.

De skal involveres i kampen for en bedre politik.

De skal tro på, at det nytter at gøre oprør.

Vores kolleger vil gerne, hvis kampen kan give resultater.

Handling skaber forvandling

Sosu’erne i Vestjylland viste det i 2007, 3F’erne viste det i SKÆVT-kampagnen op til Folketingsvalget. Fremtidsfigthers og Work Force har med de seneste kampagner mod uorganiserede arbejdsgivere vist, at også de unge er klar til at kæmpe for bedre vilkår.

Nu og her skal vi sikre, at ingen uforskyldt ryger ud af dagpengesystemet, vi skal sikre arbejde og praktikpladser til de unge. På den lange bane vil vi have en ny politik

Vi skal sige til kollegerne, at vi kræver resultater nu!

Hvis den aktive fagbevægelse tør vise, at den er parat til at kæmpe, så er kollegerne det også.

Vi kan kun tvinge fagbosserne til at føre en mere aktiv linje, hvis arbejdspladserne signalerer, de har fået nok, at de er parat til ballade,

Hvis fagbosserne erkender, at de sammen med os skal kæmpe for en mere solidarisk politik, så kan vi ryste regeringen – det så vi med Metal under trepartsforhandlingerne.

Derfor kære fagbosser og faglige kolleger, aktive og knap så aktive, kravl ned fra træet, ud af mødelokalerne og vis kollegerne, at vi kan få en ny og bedre politik, hvis vi kæmper for det.