"David" større end udlagt
Den omstridte restauratør på Vejlegården har fået støtte fra stærke kræfter i Venstre og Liberal Alliance til at tackle medierne, afslører bogen "Stegt flæsk".
I går tog Arbejdsretten hul på den sag, der i de borgerlige medier er blevet udlagt som "Davids kamp mod Goliath", mere præcist den faglige konflikt mellem Vejlegården og 3F.
Nu afslører en ny bog, at restauratør Amin Skov har et netværk af liberale kræfter bag sig.
Bogen "Stegt flæsk" går tæt på sagen og viser, at Amin Skov har fået hjælp til at komme frem i medierne fra politisk aktive fra Venstre og Liberal Alliance med stor indsigt i kommunikation og Facebook.
Blandt Vejlegårdens støtter finder man bestyrelsesmedlem i VU Randers, Andy Møller Hansen. Han driver 52 Facebook-sider og rådgiver virksomheder til at bruge Facebook på den rigtige måder, skriver 3f.dk.







