18 Feb 2018  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Ud at køre med vorherre og Flemming Jensen

Set fra oven

Ud at køre med vorherre og Flemming Jensen

600 får bliver sluppet løs på motorvejen ved Rødby, og et trafikuheld bliver ophøjet til terrorisme. Flemming Jensen er klar med en omgang politisk satire – denne gang i bogform.

"Vorherre er en rutebil" – er titlen på Flemming Jensens nye bog, og samtidig titlen på den sang som Frelsens Hær stiller op med i bogens Melodi Grandprix og vinder!
FOTO: Fra bogens forside.
1 af 1

Flemming Jensen sætter i sin 20. bog "Vorherre er en rutebil" scenen til 318 sider politisk satire, der spidder levebrødspolitikere, terrorbegrebet og underholdningsindustrien.

De unge bliver hvirvlet ind i partimaskineret og præsenteret for begreber som "nødvendighedens politik" og "realpolitik".

Formanden for Centrumpartiet, Jørgen Brandt, taber sine bukser i den bedste direkte sendetid i realityshowet "Vild med sport". Han står tilbage i et par underbukser med teksten "Double Airbag" og bliver totalt til grin i offentligheden. Centrumpartiets spidskandidat og partiets slogan "Styr på tingene" ligger i ruiner.

For at få ro i partiet, bliver den rige udenlandsdansker, Jens-Erik Kruuse, hentet til Danmark for at redde resterne af partiet.

Kruse er med på ideen om at stille op. Og partiets PR-folk gør deres bedste for at forme ham. Men forgæves. Kruse har sin egen fortolkning af partiprogrammet. Og den giver dårlige nerver i partiledelsen – men vælgerne elsker det.

Samtidig – et andet sted i byen – forelsker den unge Lærke sig pladask i Simon, der synger og spiller sig ind i hjertet på hende. Simon er medlem af Frelsens Hær og tror på Gud. På foranledning af Lærke stiller Frelsens Hær op i Melodi Grandprix med sangen "Vorherre er en rutebil" – og vinder med teksten:

Vorherre er en rutebil – ham kan du regne med!
Der' ik' et sted på jord, han ikke har et stoppested.

Enhver kan køre med og høste troens glade smil.
For det er trygt at vid’: Vorherre er en rutebil.

Bogen kører i to forskellige handlingsspor - hvor vi følger formanden for Centrumpartiet og Lærke. Til sidst mødes enderne dog, da Centrumpartiet forsøger at hverve de to til partiet, og de unge bliver hvirvlet ind i partimaskineret og præsenteret for begreber som "nødvendighedens politik" og "realpolitik".

Flemming Jensen gør det han er bedst til - nemlig politisk satire. Han gør grin med islamofobi og politikernes råben: "Terror!", da en egyptisk taxachauffør rammer en dansk politiker, der går lige ud foran taxaen. Til gengæld skynder Islamisk Stat sig at tage ansvaret, da 600 får bliver sluppet løs på motorvejen ved Rødby.

03. jan. 2018 - 11:05   03. jan. 2018 - 11:10

Bøger

Morten Larsen
Anmelder
4

Vorherre er en rutebil. Af Flemming Jensen. 200 sider. Pris: 250 kr. Forlaget Turbine: turbine.dk

Annonce