25 Feb 2018  

KBH: Let skyet, -3 °C

Sebastians ulvehøj støvet af

Teaterkoncert imponerer

Sebastians ulvehøj støvet af

Sebastians plade "Ulvehøjen" fortolket af unge musikere, der fremfører de samfundskritiske tekster fra 1970'erne forfriskende og helt up-to-date.

Sebastians sange bliver leveret af Lasse Popps ru stemme, der minder om Kim Larsens.
FOTO: Limfjordsteatret.
1 af 1

Sebastians forholdsvis ukendte album Ulvehøjen udkom i 1977 og anses for Sebastians mest politiske udgivelse. Onsdag aften kunne københavnske teatergængere overvære en teaterkoncert med det unge klezmer-world-rockband Umpas og sangeren Lasse Popp, der shinede sangene op, og gjorde tekterne levende igen.

Ulvehøjen, der udkom i 1977, anses for Sebastians mest politiske udgivelse.

For det er i virkelig de samme udfordringer, vi mennesker står overfor i dag som i 1977: grådighed, kommercialisme, overdreven individualisme, misforstået danskhed og medier, der manipulerer.

Lyt bare til sangen "Mediemassøsen/99" som sagtens kan ramme dagens mediebillede, hvor medier fortæller os, hvad vi skal tænke. Og endnu mere krads er sangen "Sort marcipan" med stroferne, "Jeg er indbudt til møde/Hvor bosserne sidder og soler/Træffer deres flæsk og folkeførermonopoler /De har kun sort marcipan/Som du får røde udslæt/ Og pest af".

I sangen "Ansigt til ansigt" får militæret en over nakken.

Sebastian har altid været samfundkritisk på en eller anden måde og været eminent til at udtrykke fællesskab og kærlighed, som i "Her er en sang" fra Ulvehøjen:

Her en sang til alle folk
med hjertet varmt og ho'det koldt.
Uh, når jeg blir' for dum, trænger jeg til en hjælpend' hånd
Det gør du nok selv - tak alligevel.

Teaterkoncerten Ulvehøjen er udviklet over sangene fra albummet, og de fremstår trods deres 41 år syleskarpe og friske, fortolket af et oplagt slæng unge musikere i Aarhus-bandet UMPAS, der er kendt for sine specielle klezmer-rytmer. Sangene bliver leveret af Lasse Popp med en anelse ru stemme, der minder om Kim Larsens. Sangene bliver afleveret i en liflig blanding af klezmer, blues og rock.

Forfriskende og moderne

Især multi-instrumentalisten Simon Skov imponerer i denne musical med sin usædvanlige beherskelse af både orgel, tværfløjte, sax og klarinet. Bandet er gennemmusikalske helt ned til rødderne.

Sebastian besøgte denne aften selv Teater V for at overvære Ulvehøjen. Hvordan mon det er som komponist og tekstforfatter at overvære unge musikere, der sådan har taget de gamle tekster og musik til sig og fortolket dem på en så forfriskende og moderne måde?

Fans af Sebastian og nytilkomne musikelskere kan – hvis de ikke når at se Ulvehøjen – få lysten rigeligt styret gennem flere musicals og koncerter denne vinter og forår. Sebastian-cabaret'en "Måske ku vi" spiller på Café Liva fra 16. januar til 17. februar, og Sebastian præsenterer sin nye cd  "Sange til Drømmescenariet"  i Aarhus 15.-16. april og i en række byer landet over.

12. jan. 2018 - 11:52   17. jan. 2018 - 16:18

Scene

Anders Fenger
Anmelder
5

Ulvehøjen. En teaterkoncert.
Dramatiker, forfatter: Sebastian
Komponist: Sebastian, Lasse Popp, UMPAS
Producent: Limfjordsteatret

Aktuel i Teater V, Valby, København, fra 10.-14. januar samt 17. januar i Teaterforeningen Guldborgsund og 19. januar i Randers Egnsteater.

Se i øvrigt Sebastian-turne: http://sebastianfan.dk/

Se i øvrigt: Måske ku vi – en Sebastian-cabaret på cafeliva.dk/aktuel-forestilling

Annonce