19 Jun 2018  

KBH: Let skyet, 21 °C

Riget uden overraskelser

Von Triers gyserkomedie på det Kongelige Teater

Riget uden overraskelser

Kender du ikke Riget af Lars von Trier, er det veloplagt underholdning, men selve kopieringen er mærkelig bizar og noget speciel oplevelse.

Fru Drusse (Kirsten Olesen) får kontakt med det overjordiske i kælderen under Riget.
FOTO: Emilia Therese
1 af 1

En tro kopi af Lars von Triers tv-serie "Riget" vises nu i teaterversion i Skuespilhuset på Det Kongelige Teater.

Tematikken er von Triers leg med naturvidenskaben stillet over for det okkulte og spirituelle, som han drilsk lader bytte plads.

Kender du ikke "Riget", er det veloplagt underholdning. Tematikken er von Triers leg med naturvidenskaben stillet over for det okkulte og spirituelle, som han drilsk lader bytte plads: Videnskabsmændene bliver fanatiske troende, og Fru Drusse gammelklog fornuftig udi spøgelser og gespenster. Dertil et skønt galleri af herlige personager og intriger.

Selvfølgelig er Det Kongelige Teaters opsætning ikke en tro 1:1-version af tv-serien. Tv-serien fyldte otte afsnit. Så en del er udeladt i teaterversionen, og enkelte ting er ændret til mere teatervenlig version.

Men tekst, opsætning og figurer er særdeles genkendelige. I så stor grad at publikum sidder og venter på, at "Hvornår siger han nu, at...", og bryder ud i genkendelses-og bekræftelses-bifald og latter.

Og hvad havde man egentlig forestillet sig, når man går ind og ser "Riget"?

Man havde da vel forestillet sig at se "Riget", og så får man det, man kommer efter. Hvad er så problemet? Problemet er sgu nok, at overraskelserne udebliver? Du ved på forhånd, hvad der sker, og også hvordan det bliver fortalt. Og det var så, hvad der skete. Udført flot og perfekt af et meget dygtigt skuespils-ensemble, og Det Kongelige Teater ruller hele deres fantastiske teater-maskineri ud. Det er ikke småting. Med gys & gru i flere etager og dybder.

Det er svært for ikke at sige umuligt for årgang 2018-skuespillerne at leve op til de fantastiske præstationer af tv-seriens skuespillere. Det vælger man at søge at løse med en kopiering af spillestil og roller. Her er det klart Kirsten Olesens kopi af Kirsten Rolfes som fru Drusse, der klarer sig bedst. Thomas W. Gabrielssons gale svenske læge Helmer, der i tv-serien blev udødeliggjort af Ernst Hugo Järegård, klarer sig godt på egne ben.

Men selve kopieringen er mærkelig bizar og en noget speciel oplevelse.

04. maj. 2018 - 10:52   14. maj. 2018 - 12:20

Scene

Nick Bruun
Anmelder
3

Riget af Lars von Trier og Niels Vørsel på Skuespilhuset/Det Kongelige Teater
Iscenesættelse og bearbejdelse: Nicolei Faber
Scenografi:Palle Steen Christensen

Medvirkende: Kirsten Olesen, Thomas W. Gabrielsson, Esben Dalgaard, Lila Nobel, Jens Jørn Spottag m.fl

Skuespilhuset, store scene: 20.04.2018 - 08.06.2018

Annonce