Om der er et liv efter underlivet får vi måske et svar på, når Andreas Bo, manden med Danmarks vildeste gummiansigt, har turneret land og rige rundt med sit første solo-show, Plagiat. 

Her til premieren i København er spørgsmålet stadig ubesvaret. 

- Forestillingen hedder Plagiat, fordi jeg er sådan en der, ikke selv kan finde på noget nyt, betror Andreas Bo sit forventningsfulde publikum i Bremens totalt fyldte sal. Her har han fejret adskillige triumfer i komedieserien "Live fra Bremen".

Andreas Bo er en anerkendt komiker, der vandt titlen som "Årets TV-Skuespiller" og "Årets Komiker" i 2011. Han har begejstret med sine parodier på cykelpræsten Johannes Møllehave, creme- og modekongen Jim Lyngvild, udenrigsminister Villy Søvndal og musik-guruen Thomas Blachman. Selv hans vilde, røvkneppende kanin fra Zulu Comedy Show 2010 var hylende morsom, fordi skuespiller og figur fungerede sammen i en fuldstændig grotesk situation.

Derfor er det svært at gætte på, hvorfor Plagiat byder på så lidt ud over drengerøvs stand-uppens ulyksalige hang til pik og patter. Showet begynder med en tur tilbage gennem 60 års dansk revy, baseret på en bizar joke om at bolle Jarlens datter i røven. Jo, den er god nok.

Det giver os fine parodier på idoler som Dirch Passer, Jørgen Ryg og Osvald Helmuth, som alle døde før størstedelen af aftenens publikum blev født. Det er fint, fordi Andreas Bo er en af de få danske komikere, der har håndværket i orden.

Men ingen af dem sank så dybt i sin jagt efter popularitet, som Andreas Bo gør i Plagiat. Også selv om der er lyspunkter, som i en indvandrer-sketch med den fine, anonyme kvindelige musiker, der ihærdigt forsøger at mildne rædslerne. 

Hvis Plagiat blev renset for udtryk der henviser til menneskets erogene zoner syd for navlen, ville det bestå af navnene på en masse kendiser, en håndfuld guldkorn, lidt god musik og endnu en Villy Søvndal-parodi.

En komikers liv er i sandhed tomt under bæltestedet.